Velkommen

Få inspiration til din næste læseoplevelse og læs mere om alt lige fra kærlighed, krimi, YA og historiske romaner til fantasy, science fiction og gys. Alt er på dansk - på nær de anmeldelser, jeg har lyst til at skrive på engelsk. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

28/09/2014

Bogbloggertræf 2014

Jeg havde en vidunderlig skøn dag i går - der deltog jeg i det første nordjyske bogbloggertræf. Inden træffet anede jeg ikke hvad jeg kunne forvente, men det jeg gik derfra med var over alle forhåbninger - en fantastisk oplevelse, en masse nye venskaber og en enorm stak bøger.

Jeg var lidt usikker da jeg først ankom og spejdende ud over mylderet af udelukkende kvindelige bogbloggere, og indså at jeg faktisk ikke rigtig kendte nogen. Nogle kunne jeg genkende fra deres blogs eller twitter profiler, men jeg havde aldrig sådan rigtig snakket med dem. Men da vi så blev bedt om at sætte os til borde og bordplanen placerede mig midt i det hele så gik snakken ellers. Og det blev den ved med hele dagen. På kryds og på tværs af bordene og rummet blev der diskuteret, debatteret, udvekslet anekdoter, erfaringer og tips, og det var noget af det hyggeligste jeg længe har været med til.

I alt deltog disse 24 bogbloggere i strålende humør, inkl. arrangørerne, som jeg i øvrigt lige skal bemærke fortjener en fantastisk masse ros for at arrangere så gennemtænkt og fedt et bogbloggertræf!
Stort tak til Karin/Skrivepulten, Irene/Boghunden, Simone/Boghjørnet og Rikke/Andrup's Bookshelf.
Resten var:
Kathrine/Bøger på tværs Line/Min forestilling om hvad paradis er
Stine/Stinchen Astrid/Woman who reads
Tanja/Ajnat Nena/Nenaskov
Mette/Bøgernes Univers Birgitte/Bachs bøger
Sidsel/Buch's Books Mia/Readers Wall
Sabina/Frk. Hyms Anne/Breve fra Månen
Michelle/The Small Wonders of Life Gitte/Boghylden
Rikke M/Paperback Castles Rikke S/Flyv med mig
Louise/Kære dig Susanne/Sus bogblog
Xenia/Xenias Bogblog Iben/Borough of Books


Søde Rikke fra Paperback Castles havde i øvrigt en fin fin gave med til os fra forlaget Lindhardt og Ringhof, vores bordkort var vitterligt en pose med bøger!


Vi startede ud med en lækker buffet frokost, hvorefter surprise-gæsten debutforfatter Nanna Foss dukkede op og fortalte os om hendes nye bog, Leoniderne, der udkommer den 19. oktober 2014 hos Tellerup. Hun var rigtig spændende at høre på og blev hos os arrangementet ud og hyggede. Nå ja, og så gav hun hver af os et eksemplar af hendes bog :) Mange tak Nanna!


Herefter blev vi udfordret til gæt og grimasser - book title edition af arrangørerne. Jeg selv mimede mig frem til titlen Eleanor & Park, og der var mange gode indslag, men aller bedst var dog Xenias mesterlige miming af Moby Dick - alle var flade af grin.

Herefter stod den på endnu mere snak inden der blev sat et bugnende kage/snack bord frem og mens vi guffede, indtog Christina Bonde scenen og fortalte om hendes karriere som dansk forfatter og hvad hun brugte os bogbloggere til. Det blev til en meget livlig debat, der var rigtig interessant at deltage i.


Da vi havde fået snakket af og spist mere sukker end godt er, blev vi hevet op af stolene og delt op i hold hvorefter vi blev smidt ud i et mindre forhindringsløb af bog-opgaver. Her skulle vi se hvem der kunne få flest point for at gå med bøger på hovedet, samle jordens måske sværeste puslespil, lægge bogcovers i rigtig rækkefølge og identificere en stak eventyr-covers uden titel eller forfatter. Jeg kan med stor stolthed fortælle, at hold #4, som jeg var på, gik hen og vandt - og Bogforum havde været så rare at sponsorere indgangsbilletter til vinderne! Jeg gav dog min billet væk, da jeg ikke tror jeg får mulighed for at tage derover.

Herefter nærmede det sig så småt enden, men ikke før at en skillevæg blev trukket til side, og vi hver fik en enorm bookiebag, der var ved at sprænges af alle de bøger og papirer, der var proppet deri. Jeg er stadig fuldstændig paf over hvor gavmilde sponsorerne har været. For mig er en bog på dansk noget virkeligt værdifuldt, som jeg ikke så tit får fingrene i andet end på biblioteket, så lige pludselig at sidde med hele 16 styks i skødet og en del flere digitalt, det var overvældende.


Det var så god en dag og jeg er stadig helt høj på den. Det var svært at tage af sted fra dem alle, og var også helt rastløs da jeg kom hjem; jeg havde simpelthen så meget positiv energi i kroppen, der slet ikke kunne slå sig til tåls med en stille lørdag aften på sofaen (det skyldes muligvis også al den kage jeg indtog). Et gigantisk tak til alle der deltog og gjorde dagen så speciel, tak til arrangørerne igen for at gøre det så godt, og naturligvis tak til sponsorerne, som jeg lige kan nævne her:

SPONSORLISTE:

Mofibo - abonnement uden udløb, t-shirt Lindhardt & Ringhof
Turbine Rosenkilde & Bahnhof
Tellerup – Nanna Foss’ bog Leoniderne Forlaget Mellemgaard
Skriveforlaget Politikens forlag
Rosinante & Co Jentas - Robert Hunter novelle
Modtryk Valeta
Gads forlag People’s Press
Bogforum - billetter til vinderne af konkurrencen Liveboox - 100 kr. til ebøger
Forlaget Iris Forlaget Alvilda
Virabooks Maja S. Flak
Arnold Busck Hjørring - Net til bookiebags Christian Møgeltoft
Ken Brerup Brødrene Ellemose
Kim Juul Postkiosken & KageDreams - rabat på fondant
Gris og Ko - 300 kr. til indkøb af kød

Du kan i øvrigt finde endnu mere om træffet hvis du tjekker #bogbloggertræf ud på twitter og instagram.

14 comments:

  1. Det var bare en herlig dag og rigtig spændende at møde dig.
    Jeg var også sådan lidt rundt på gulvet da jeg kom hjem over alt det dagen havde bragt med sig. :)

    ReplyDelete
  2. Det var virkelig en helt magisk dag! Flere af dem ville ikke være af vejen! ;)

    ReplyDelete
  3. Det var super hyggeligt at møde dig! Glæder mig allerede til næste træf :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak i lige måde! Ja også mig :D

      Delete
  4. Det var godt at møde, og snakke med dig. Forhåbentlig ses vi igen til næste bogbloggertræf :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak i lige måde :) Ja det gør vi!

      Delete
  5. Tak for en skøn dag i går! Det var så hyggeligt at møde dig efter at have fulgt dig så længe! Du var en skøn borddame :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Mange tak og i lige måde :D Var SÅ hyggeligt at snakke med dig!

      Delete
  6. Det var bare en super hyggelig dag.

    ReplyDelete
  7. Jeg havde også selv lidt svært ved at falde ned. Nok noget at gøre med det store kageindtag - og måske også al den adrenalin jeg havde kørt på i dagene op til :P Dejligt du vill være med :)

    ReplyDelete
  8. Det var super hyggeligt at møde dig :)

    ReplyDelete