Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

27/11/2014

Huset Longbourn af Jo Baker

Den engelske forfatter Jo Baker kaster med sin roman et nyt lys over Jane Austens klassiker Stolthed og fordom, da den giver læseren historien set fra tjenestefolkenes synsvinkel. Huset Longbourn er både en hyldest til Austens fortælling, en kærlighedsroman i sin helt egen ret og en kontant beskrivelse af det hårde arbejdsliv downstairs. I romanen følger man en spirende romance mellem en nyansat tjener og en stuepige i familien Bennets tjeneste - en forhold der løber parallelt med dramaet, der foregår mellem Mr. Darcy og Elizabeth Bennet.


Jeg har her efterfølgende lidt svært ved at bestemme mig om hvad jeg egentlig syntes om Huset Longbourn. Det er en downstairs-historie som giver et helt nyt perspektiv på upstairs-historien i Stolthed og fordom. På den ene side er den velskrevet og nok så interessant, men på den anden side kan dens kærlighedshistorie på ingen måde nå den oprindelige til sokkeholderne.

Vi følger stuepigen Sarah, der tjener hos familien Bennet. Livet er hårdt og ikke altid lige retfærdigt. Resten af staben består af Mr og Mrs Hill samt den unge pige Polly. Ny i huset er James Smith. Gæt selv hvilke to kærligheden blomstrer imellem. Bogen står i ret fin parallel til tv-serien Downton Abbey der også portrætterer up- and downstairs. De rige ser nærmest ikke de mennesker, der har arbejdet for dem hele livet, mens sidstnævnte slider døgnets 24 timer for at opretholde orden og de riges luksuriøse tilværelse. Netop denne skildring var rigtig god og virkede gennemresearchet. Jo Baker har selv udtalt at "every time a meal is served in "Pride and Prejudice", it is prepared in "Longbourn"."

Selvom jeg stadig nød den, tabte bogen mig lidt efterhånden som den udfoldede sig. Jeg fik aldrig den helt store tilknytning til Sarah, og det betød derfor heller ikke så frygteligt meget for mig, når kærligheden gjorde knuder, livet var besværligt, og der var drastiske ændringer i hendes tilværelse. James' fortid og krigen knækkede desværre også filmen for mig. Jeg ville nok inderst inde bare gerne have mere love a la Stolthed og fordom, ikke krig og ubehageligheder. Jeg syntes nok også der blev brugt på lidt tid på bare at lade tiden gå sin gang og kærligheden udvikle sig. Baker havde måske lidt for travlt med at der skulle ske noget.
Bogen skildrer dog rigtig fint det oprindelige persongalleri fra den anden vinkel. De forekommer ikke helt så fine og rare, når man ser dem være ugidelige, utænksomme og naive fra tjenestefolkenes synspunkt. Mit eneste løftede øjenbryn er Mr Bennett's lidt for fantasifulde fortid, men jeg anerkender det kunne have fundet sted. Jeg kan bare ikke lide det.

HUSET LONGBOURN
af Jo Baker
ISBN13: 9788702150247
399 pages / Udgivet på dansk den 6. juni 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

26/11/2014

Samlerne af Michael Kamp

Forlaget Tellerup kontaktede mig for nyligt og tilbød mig nogle bøger at anmelde - og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til.
Nedenstående er min uforbeholdne anmeldelse af bogen Samlerne af Michael Kamp, der udkommer den 12. januar 2015.

Thomas er en plaget mand.
Det begynder med huller i hukommelsen.
Så følger synerne og de vågne mareridt.
En overnaturlig trussel har invaderet familiens hjem, og snart er Thomas fanget i en labyrint af desperation og rædsel.
Hvordan kan han beskytte sin familie mod noget han ikke kan se?

Michael Kamp har vundet flere litteraturpriser for sine historier, og hans romaner har altid et stærkt tema.
I Samlerne stiller han et enkelt spørgsmål.
Hvad nu hvis vi ikke er alene?

Bogen er meget let at komme i gang med hvilket var en stor lettelse for mig efter jeg på det seneste har ramt nogen bøger, hvor man skulle kæmpe med sig selv for at få vendt siderne. Bogen her er meget hurtig at brænde igennem, men til gengæld er spændingen også så højspændt fra side 1, at jeg næsten sad som en flitsbue til sidst (jeg endte faktisk med at gå vandre rundt i lokalet mens jeg læste, for at kunne holde det ud). Der blev ikke spildt noget tid på at få læseren ned til jorden og lullet ind i en falsk tryghed.. Det er lige på og hårdt, og den er helt gal fra start til slut.

Jeg måtte på et tidspunkt gå ind og slå op for at se, om der nogen steder stod, hvilken aldersgruppe, bogen var henvendt til. Jeg havde nok regnet med, når det nu var en bog fra Tellerup, at det var noget børne/ungdoms-noget, men det niveau af rå sex og brutalitet og blod den stiller for dagen var langt højere. Det rammer mig måske også ekstra hårdt fordi jeg ikke kan læse eller se detaljer om lemlæstelser eller gore uden selv at få det dårligt de pågældende steder - virkelig dårligt. Jeg fandt ingen tekst om hvilken alder der anbefales at man har, men jeg tænker da som minimum 15 år. Jeg fik det virkeligt skidt undervejs; det er nok noget af det klammeste og mest udpenslende jeg længe har læst.

Den konstante spænding i bogen bliver svær at håndtere undervejs, da det simpelthen er psykisk hårdt at kapere alt det der foregår. Derudover savner jeg også en mere jævn forklaring på hvordan og hvorfor. Nu vil jeg ikke spoile slutningen og dens forklaring, men jeg syntes det er lidt for vagt. Jeg har en generel ide om det hele, men savner det konkrete svar.

Med det sagt er det dog en hæsblæsende horror bog, og jeg tænker at den er horrorgenren værdig, og rigtig mange vil være helt og aldeles vilde med den. Personligt vil jeg nu krybe i læ med noget pladderromantisk, så jeg ikke får mareridt i nat.

SAMLERNE
af Michael Kamp
ISBN13: 9788758817026
249 sider / Udkommer den 12. januar 2015

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

25/11/2014

Huset vi voksede op i af Lisa Jewell

Varmt familiedrama om alt det, der kan gå galt mellem mænd og koner, brødre og søstre, forældre og børn, og hvordan man lærer at leve med det.
Mød familien Bird. Far, mor og fire børn i et idyllisk hus på landet fyldt med kærlighed og latter og med en stor vildtvoksende have at boltre sig i. Men en tragedie ligger og lurer. En tragedie, der rammer en påske efter den årlige æggejagt, og som er så stor og altødelæggende, at familien langsomt falder fra hinanden.
Årene går. Børnene bliver voksne, får kærester og lever deres egne liv. Og snart er det næsten, som om de aldrig har været en familie. Næsten. Men ikke helt. For noget er sket, som vil kalde dem hjem, til huset, de voksede op i – og det, der i virkeligheden skete den påske for mange år siden.

Jeg var forelsket i Huset vi voksede op i allerede fra første side. Jeg vidste instinktivt at den lige var noget for mig.

Familien Bird er en splittet familie. Morens samlermani (det engelske term extreme hoarder beskriver bedre situationen) har drevet dem alle fra hinanden såvel som en familietragedie for mange år tilbage.

Bogen starter kort efter morens død, hvor den ældste datter Megan og hendes teenagedatter begiver sig ind i det tætpakkede og nærmest ubeboelige hus som Megan voksede op i. Vi følger ligeså stille og roligt familien i nutiden mens de så småt får styr på huset og begynder at åbne op om deres fortid og opvækst, vi får via gamle emails langsomt historien fra morens side og får også kapitelvis den "rigtige" historie tilbage lige fra starten med Megans opvækst i huset sammen med hendes lillesøster og tvillingebrødre.

Påsken er en tilbagevendende begivenhed i fortiden der med tiden begyndte at hjemsøge personerne, indtil de til sidst i bogen får opklaret, hvad der egentligt foregik bag bunkerne og i deres mors sind. Moren Lorelei er absolut tosset, men takket være de mails vi som læser får adgang til mellem hvert kapitel gør hende menneskelig og man føler med hende. Faren Colin har jeg ikke så meget til overs for, men det finder i kun ud af hvorfor, hvis i selv læser bogen - og det syntes jeg virkelig i skal. Megan er den primære synsvinkel og man forstår til fulde hendes afstandtagen fra morens mani og hvordan hun endte i den modsatte grøft. Søsteren Beth er lidt af en stakkel og jeg har nærmest ikke ord for brødrenes udvikling. Samtlige i persongalleriet er generelt bare spot-on, og det er bare en af de bøger, der er noget helt særligt.

Historien er fantastisk velskrevet og går op i en højere enhed med en historie der med sin virklighed og sin skrøbelighed simpelt og enkelt er bjergtagende smuk.

HUSET VI VOKSEDE OP I
af Lisa Jewell
ISBN13: 9788763832960
377 sider / Udgivet den 25. April 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

20/11/2014

The Unbecoming of Mara Dyer by Michelle Hodkin

Mara Dyer doesn’t think life can get any stranger. She wakes from a coma in hospital with no memory of how she got there or of the bizarre accident that caused the deaths of her best friends and her boyfriend, yet left her mysteriously unharmed. The doctors suggest that starting over in a new city, a new school, would be good for her and just to let the memories gradually come back on their own.
But Mara’s new start is anything but comforting. She sees the faces of her dead friends everywhere, and when she suddenly begins to see other people’s deaths right before they happen, Mara wonders whether she’s going crazy! And if dealing with all this wasn’t enough, Noah Shaw, the most beautiful boy she has ever seen can’t seem to leave her alone… but as her life unravels around her, Mara can’t help but wonder if Noah has another agenda altogether…

I want to detest this book for its Twilight love scenario. He's all that and even though she's broken and whatnot, she's all he wants - the "they're made for each other" kind-of-love. Through a rich-ass father he's got enough money to buy the moon and with the money comes the power to do everything and the reckless attitude to not give a fuck. He's manipulative, bossy and just so Edward freaking unreal, but I can't stop myself really digging it. I don't know if it's 4½ years of singledom speaking and this book just being read at the exact right time, but  so help me God, I liked it. All of it.

The Unbecoming of Mara Dyer is pretty straight forward to begin with with a paranormal plot seeping in over time. I can't tell much of the plot as it unfolds without spoiling things, but I can probably say that many will absolutely hate it. Others will love it, I did, to an extent. It's also a book that leaves you hanging, being part of what is so far a trilogy. Book 2, The Evolution of Mara Dyer, came out in 2012 and book 3, The Retribution of Mara Dyer, is being published in early November 2014. I definitely want to read onwards. There is some confusion towards the end as it's a bit hard to keep track of exactly what happens, and why, and how the characters feel about it, but I have a general idea.


5 stars is my immediate reaction to finishing this book. I think it's well written, and extremely engaging and easily read. The love story is an obvious cliché as I mention above, but even acknowledging that and even finding other parts of the story lacking and a bit quickly glossed over, I just still loved reading that. And that means something. A book doesn't have to a masterpiece to be a really good experience.

THE UNBECOMING OF MARA DYER
Mara Dyer #1
by Michelle Hodkin
ISBN13: 9780857073631
452 pages / Published in 2011

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

18/11/2014

Den Glemte Have af Kate Morton

En lille fortabt pige...
1913 En lille rødhåret pige står pludselig helt alene på kajen i Maryborough, Australien. Alt tyder på, at hun netop er ankommet med et af de store passagerskibe fra England, men hvor er hendes familie?
En frygtelig hemmelighed...
På Nell O'Connors 21-års fødselsdag i 1930 løfter hendes far sløret for en hemmelighed, der får hendes liv ti lat krakelere. Hemmeligheden bliver ved med at gnave, og mange år senere begiver Nell sig ud på en rejse til England i håb om at finde sandheden. Her fører sporene hende til Cornwall og til det smukke gods Blackhurst.
En mystisk arv...
Efter Nells død får hendes barnebarn, Cassandra, sig noget af en overraskelse. Ifølge mormorens testamente skal hun arve et lille faldefærdigt hus i Cornwall, der i årevis har været genstand for lokal sladder om husets tidligere ejer, den smukke eventyrforfatterinde Eliza Makepeace, og den gamle adelsfamilie på Blackhurst. Nu er det Cassandras tur til at drage til England for endelig at få svarene på det næsten hundrede år gamle spørgsmål om den lille fortabte pige.


Jeg startede ud med at køre fuldstændig død i Den Glemte Have. Jeg følte, jeg læste og læste, men kom ingen vegne. Jeg gik i stå efter ca 100 sider, hvor jeg simpelthen ikke orkede at læse videre; den tog simpelthen læselysten fra mig. Jeg gik i stedet i gang med andre bøger, der bedre passede mig og lod den ligge i næsten en måned før jeg pludselig skulle have den læst færdig i tide til et møde med læsegruppen.

Da jeg langt om længe kom længere ind i den begyndte den da så også så småt at pirre min læselyst, og jeg blev næsten helt glad for den til sidst. Nogen favorit bliver den aldrig; den er simpelthen for langtrukken, men den var interessant og turde bryde nogle mønstre. Alt er ikke som man umiddelbart skulle tro i hverken nutiden eller fortiden. Historien er godt og grundigt indviklet i begyndelsen, men det lykkedes Morton at få det nogenlunde redt ud i en fletning bundet sammen med en skinnende rød tråd.

Noget, jeg tumlede med konstant gennem bogen, var hvor svært det var at holde de tre hovedpersoner adskilt. Vi følger Nell's liv fra barndom til voksen og tilbage til barndom igen, mens hun forsøger at huske; vi følger Cassandra atter fra barndom til voksen, der følger i sin mormor Nells fodspor, og sidst, men ikke mindst, følger vi i Elizas fodspor, hvis rolle jeg ikke vil spoile. Problematikken med de tre er at de "lyder" fuldstændig ens. Bogen var i forvejen træg og hvis jeg først kortvarigt havde tabt tråden så kunne jeg pludselig ikke skelne hvis synspunkt jeg pt læste ud fra. På trods af den til tider var 100 års forskel på tidsaldrene!

Trods mit brok er jeg alligevel endt på 4 stjerner, fordi den endte med at være en okay oplevelse og en rimelig fin historie, hvor 3 stjerner alligevel bare ikke slog til. What can I say; jeg er en sucker for happy endings og blomstrende kærlighed p.t. :)

DEN GLEMTE HAVE
af Kate Morton
ISBN13: 9788770790598
522 sider / Udgivet på dansk i 2010

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

15/11/2014

Skriveværksted

Torsdag aften var jeg til Skriveværksted på mit arbejde. Det kom sig af, at vi deltog i et samarbejde om et forsøg på en lille Litteraturfestival kaldet VIBORD. Forrige torsdag havde Nanna Foss holdt foredrag om hvad det vil sige at være forfatter i dag, hvordan man bliver det og om hendes nye bog Leoniderne, og på næste torsdag er der åben scene hvor man kan læse lidt op af sine værker.

Det var egentligt bare planen, at jeg ville have holdt mig i baggrunden under workshoppen, men der kom ikke så mange desværre, kun 1, så jeg deltog for at give oplægsholderen lidt mere at arbejde med. Han var i øvrigt vældig flink; Allan fra Forfatterskolen i Aarhus, der også normalt underviser håbefulde unge forfatterspirer i Viborg. Vi fik et oplæg om, hvad den typiske tilgang til at skrive en bog var, og efterfølgende var der skriveøvelser. Allan deltog også selv i skrivningen, så vi sad 3 og skrev og efterfølgende læste op for hinanden, og det var rigtig sjovt med feedback. Det var noget værre vås vi fik produceret alle sammen, men hyggeligt var det :) Jeg har ikke selv skrevet kreativt siden mine teenageår (der skrev jeg til gengæld om besat, overbevist om at jeg var den næste Rowling, Eddings eller Pierce).

Herunder kan du se de fantastiske resultater jeg fik produceret til de 2 skriveøvelser. Det er uredigeret (det ville jo være at snyde), så døm mig ikke alt for hårdt ;)


ØVELSE 1
Hurtigskrivning - skriv i 7-8 minutter non-stop, rammen er 2 personer i snevejr, og følgende billede:
Undervejs kommer der benspænd i form af vilkårlige ord, der skal skrives ind i historien.

Vi skiftedes til at finde på et ord undervejs og det blev til elastik, facebook, hundelort, containerskib.

***
Argh jeg fryser af helvede til. Pisse lorte sne, hader den kulde. Hvorfor hvorfor hvorfor?? Det er kun i starten af november og vi drukner allerede i sne. Nogen må da have smadret ozon laget totalt. Eller repareret det. Hvem ved hvordan vejret egentlig rigtig skulle være på den her tid? Hvor gemmer knægten sig henne? Psykobarn. Aldrig har jeg fortrudt mere at sige ja til at babysitte. Advarsel nr 1 er den tilsneede indkørsel. Måtte efterlade min bil og gå flere hundrede meter for at komme op til huset igennem knæhøje dynger. Advarsel nr 2 er hæren af snemænd der flankerer huset. Advarsel nr 3 er så afgjort den frugtfarve ungen har brugt til at plaske snemændene til i så de ligner de drukner i eget blod. Forældrene skred minutter efter jeg ankom. Kørte derfra uden problemer i en højrøvet firhjulstrækker der nemt klatrede over snemasserne. Jeg står tilbage med en seddel med instruktioner, og en unge der leger gemme i sneen. Og nu sprang mit hårelastik. Damnit.
"Tim! Tiiiim?"
Jeg trasker rundt i den kolde sne, mine fødder er våde og stivfrosne og knægten er ingen steder at se. Hvor fanden er han? Har han vinter camouflage på eller hvad?
Jeg hiver mobilen frem for at tjekke Facebook, måske klynke lidt til de forstående venner og bekendte på min venneliste, men der er intet signal. Nada. Lorte lorte lort.
Nej åh nej, rigtig lort. Jeg har trådt i en hunds efterladenskaber og det står i varm kontrast til mine kolde kolde fødder,
En snebold klasker mig hårdt i nakken og løber ned under min jakke. Jeg stikker i et hyl og springer rundt som en gal, er lige ved at glide og sætte mig på røven. Med mit held ville jeg sikkert ende lige på hundelorten.
"Tim, hvor er du?!"
Jeg er hidsig som bare fanden, men forsøger at holde låg på, har mest af alt lyst til at bagbunde drengen, hvis jeg ellers kunne finde ham, og smide ham ombord et containerskib med direkte kurs til Maldiverne.
"Tim, vær sød at komme frem, jeg laver kakao med skumfiduser, hvis du kommer med ind nu?" Min stemme er bedende. En mjaven bag mig får mig til at vende mig om. En fin stribet kat smyger sig op ad mine ben og jeg bukker mig ned for at se den.
"Nåå er du en fin missekat?"
Jeg fortaber mig lidt, men pludselig lyder en klar stemme bag mig.
"Hun hedder Sofie, hun er min kat"
Jeg vender mig og ser en 6 årig knægt i en lyseblå flyverdragt der nærmest er dækket af pulversne. Han må ha rullet sig i skidtet for at blive så fuldendt dækket.
"Hej Tim."
***

ØVELSE 2
5 associationsord - 3 overskrifter/temaer, max. 8 linjer, hver tekst skal indeholde de 5 valgte ord.
Jeg valgte: vandglas, blyant, kamera, shampoo, bamse. Allan havde på forhånd valgt de 3 overskrifter.

Kærligheden
Hun krammede sin bamse tæt til sig. Hun lå i sin seng,  hun havde ondt i maven og tårerne trillede uhæmmet ned over hendes kinder. Hun tænkte hun ville kunne fylde et vandglas med alle de tårer hun havde spildt på det røvhul. Hun spottede sit kamera på en hylde i bogreolen. Hun hulkede. Det ville være fyldt med ulidelige minder. Hun rakte ud efter blyanten på natbordet for at kradse en ny linje ned på det digt om smerte hun lod udfolde på blokken ved hendes side. Hun kom ved et uheld til at vælte den dyre flaske med shampoo, en gave. Så dyr at den var i en glasflaske og knustes v da den ramte gulvet. 

Spørgsmålet
Han bevægede sig rastløst rundt i huset. Det føltes lille og indelukkende. Han var fanget. Han gik og trommede ubevidst med en blyant i luften, spillede en dunkende solo på en tom shampooflaske på bordet i gangen, og en højere klinkende trommehvirvel på et vandglas i køkkenet. Han smed blyanten fra sig, arrigt, i et forsøg på at spidde en bamse. Endelig hørte han lyde fra indkørslen, gruset der knasede. Han greb sit kamera og skyndte sig op på gæsteværelset hvor der var udsigt. Nu skulle han se om hun var utro.

Briller
Hun fumlede omkring sig i blinde. Hun kunne kun svagt se former og slørrede farveklumper. Hvor var de dog? Hun kunne have svoret på hun havde taget dem med sig da hun gik i seng i går. Men de lå heller ikke på badeværelses hylden der ellers var deres standard plads. Hun mærkede sig vej langs køkkenbordet, væltede nær et vandglas, skubbede en blyant ud over kanten, mærkede sit kameras hårde kolde kanter, men ingen briller. Hun gik ud i gangen og snublede nær over hundens  bamse, et tilsavlet tøjdyr. Hun gik tilbage til badeværelset og ledte videre. Roede i skuffer og hylder, skubbede shampoo og sæbe til side mere og mere arrigt og skræmt. Hvor var de? Hun var blind uden dem. Hjælpeløs. 

-----

Efterfølgende skulle vi gennemlæse vores historier og vælge den vi bedst kunne lide og redigere lidt i den, kigge på ordvalg og så videre. Vi måtte i denne omgang gerne fjerne nogle af associationsordene. Jeg foretrak min tekst til Spørgsmålet, og herunder er den så igen i "færdig" udgave.

Spørgsmålet
Han bevægede sig rastløst rundt i huset. Det føltes lille og indelukkende. Han var fanget. Han gik og trommede ubevidst med en blyant i luften, spillede en dunkende solo på bordet i gangen, og en trommehvirvel på et vandglas i køkkenet. Han smed til sidst blyanten fra sig i et forsøg på at spidde en bamse. Endelig hørte han lyde fra indkørslen, gruset der knasede under dæk, en motor der brummede. Han greb sit kamera og skyndte sig op på gæsteværelset hvor der var udsigt. Nu skulle han se om hun var utro.

13/11/2014

All My Friends Are Superheroes by Andrew Kaufman + VLOG

All Tom's friends really are superheroes.
There's the Ear, the Spooner, the Impossible Man. Tom even married a superhero, the Perfectionist. But at their wedding, the Perfectionist was hypnotized (by ex-boyfriend Hypno, of course) to believe that Tom is invisible. Nothing he does can make her see him. Six months later, she's sure that Tom has abandoned her.
So she's moving to Vancouver. She'll use her superpower to make Vancouver perfect and leave all the heartbreak in Toronto. With no idea Tom's beside her, she boards an airplane in Toronto. Tom has until the wheels touch the ground in Vancouver to convince her he's visible, or he loses her forever.

This book is 15 years old. I actually borrowed this copy from the library thinking it was brand new, but even that was untrue, it was published in Denmark in 2009, but I don't think it ever got much recognition, which is really sad, because this is actually a very good book.




ALL MY FRIENDS ARE SUPERHEROES
by Andrew Kaufman
ISBN13: 9788799334704
112 pages / Published in 1999

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

10/11/2014

Rebild Bakker

Søndag var jeg i Rebild Bakker sammen med to gode veninder og min bamse af en hund, Ludvig.

Som noget af det første opdagede vi at Ludvig er rædselslagen for de der metalrør, der skal holde får inde.
Hunden vejer omkring de 35 kg, og jeg har ikke styrketrænet i mere end et år. Av min ryg.

Herefter gik det op og ned af bakke, og jeg har godt ondt i lårene i dag (er i øvrigt også så snot forkølet at min chef sendte mig hjem fra arbejde inden jeg kunne nå at smitte hele biblioteket).













09/11/2014

Bogforum 2014

(de første 4 afsnit kan springes over hvis man ikke gider at høre på mig klynke over transport-vanskeligheder)

Efter mere end en halv uges sygdom fik jeg slæbt mig ud af sengen lørdag morgen fast besluttet om at skulle til bogforum i Bella Centeret. Oprindeligt var det planen at tage toget 7:30, men jeg var fredag aften blevet enig med mig selv om at tage toget en time senere for at sikre mig jeg var frisk nok.

Da alt var pakket og klart gik det op for mig 5 minutter før afgang at jeg ikke havde nogen penge på mit rejsekort. Usikker på om der var optankningsmaskine på den lille station overførte jeg 800 kr via rejsekort.dk - og fik så beskeden at pengene først ville være til rådighed på kortet efter 5 timer !?!?! Krise. Jeg susede af sted til stationen og fandt da en maskine, der kunne smide penge på kortet direkte og vups, det var 400 kr mere. (Av mit budget).

Langt om længe sad jeg på toget, der skulle vise sig fra DSBs værste side. En fejl af ukendt art gjorde at nogle tog der ikke kørte længere end til Fredericia havde solgt pladsbilletter til Kbh og der var pladsmangel - hvilket togdamen gjorde os obs på hver andet minut. Lyntoget har aldrig føltes langsommere. Desuden virkede 3 ud af 4 toiletter ikke. Og sporarbejdede forsinkede os med mere end 30 min. Men personalet gjorde hvad de kunne, det skal de ha'.

Anyways, godt forsinket ankom jeg til København Hovedbanegård og konstaterede at der var vejarbejde ved busstoppestederne. Min ellers så troværdige rejesplanen app guidede mig hen til rette flyttede stoppested - troede jeg. Viste sig nemlig lige lidt for sent, at den bus jeg troede jeg skulle med kørte i den modsatte retning og den jeg skulle have været med kørte på den anden side af gaden ca en halv km fra stationen (kom ikke med den forkerte bus, men missede den rigtige med sekunder). Suk. Nå men, ca en time og mange frustrerede følelser senere ankom jeg endelig til Bella Centeret og fik adgang til Bogforum!

Og shit der var mange mennesker.

Når man i forvejen er sådan lidt småsyg stadigvæk (seriøst jeg skal lære at lytte til min krop), man har nedtur over transportproblemer og generelt bare er lidt utilfreds med det hele, så er menneskemylder bare ikke den fedeste løsning. Men det gik alt sammen!

Først hørte jeg interview med Jojo Moyes, hun virkede super fin og flink.


Jeg købte også hendes lille bog og fik den endda signeret :D


Jeg ville have købt en plus en i dagens anledning, selvom den er på vej fra england til mig, men priserne var til grin. Det er min absolut største kæphest med danske bogpriser og bogforum. Syntes absolut ikke der var noget specielt fint over størstedelen af deres priser - men jeg er helt sikkert også meget forvent til de engelske brugt bogs priser og kan simpelthen ikke tage mig sammen til at bruge 250-300 kr på en bog.

Jeg var ikke så dygtig til at bruge mit kamera undervejs, men fik da også et snapshot at Sophie Kinsella's interview. Og hun signerede bagefter.


Og Maren Uthaug, der tegnede live - det var super godt! Den nøgne tyske der spillede og sang både forvirrede og distraherede lidt til at begynde med, men snart tog Marens meget dygtige hænder alt fokus. Kæft som hun kan tegne!


Jeg skyndte mig også lige ned at fange de sidste par minutter af Fredrik Bachman's interview, men som ventet/frygtet var det på svensk. Der var da nærmest heller ikke noget publikum - tænker det havde haft mere succes på engelsk? Svensk fatter jeg ikke et bjæf af.


Jeg tulrede en masse rundt herudover, uden plan. Mange stande var ikke lige noget for mig, og mange var så belejrede af mennesker at jeg opgav at komme tættere på, men fik da snakket med nogle mennesker og deltaget i lidt konkurrencer (og vandt en bog på Litteratursidens stand! Den er en overraskelse og bliver sendt hjem til mig :D). Jeg fandt også Bogbiddernes stand til sidst, den var godt gemt væk. Jeg mødte et par af de søde bogbloggere undervejs, men var for kogt i hovedet til at være super selskabelig (undskyld). Formåede også at mixe to sammen på instagram (har aldrig været god til ansigter og navne - dobbelt undskyld).

Knap 3 timer efter ankomst til Bogforum var jeg klar til at tage hjem igen. Min ryg hadede mig, min krop havde endeligt besluttet sig for at nu var det slut med det andet pjat, nu galt det jordens største motherfucker forkølelse (kan knapt trække vejret i dag).

Turen hjem igen gik langt bedre end før. Jeg havde god tid, fik aftensmad, fik pladsbillet og trods alm intercity tog uden lyn og togbus fra Randers af følte jeg det ingen tid tog - men shit jeg var træt!

Alt i alt var lørdag om ikke andet en enorm oplevelse og en masse indtryk. Jeg tror på grund af enerverende sygdom var jeg for træt i hovedet til at overskue så meget hvilket ikke er den bedste forudsætning for at få en god dag, men jeg nød nu trods alt at være der. Jeg fik det jeg kom efter (Moyes autograf) og jeg var lidt med. Bedre planlægning, bedre helbred og bedre held næste år :)

07/11/2014

Du må aldrig... af Koethi Zan

I tre år bliver 18-årige Sarah holdt indespærret sammen med tre andre piger i en kælder i Oregon. De bliver torteret og ydmyget på alle tænkelige og utænkelige måder, og ikke alle overlever. Nu står gerningsmanden til løsladelse, og i et forsøg på at forhindre dette begynder Sarah at undersøge, hvad der egentlig skete dengang.


Jeg syntes Du må aldrig... var rigtig god og fangende lige fra første side; historien har man på sin vis hørt før (no spoilers) men Zan fik den gjort sin egen og har blandt andet gjort et rigtig godt arbejde med at give personerne og specielt ofrene/de overlevende piger en personlighed og en stemme.

Den var lidt træg sådan omtrent de første 100 sider, med en del udenomssnak, men Sarah træder i karakter og sparker trods sine egne barrierer gang i sagerne. De sidste 50 sider kunne jeg ikke lægge bogen fra mig og måtte til tider stoppe og genlæse en side for at være sikker på at få det hele med, mine øjne havde alt for travlt med at jage ned over siderne.


Bogen er vel egentlig "bare" en spændingsroman/krimi, men den ligger også lidt på vippen til at være en gyser, mest på grund af de uhyrligheder pigerne udsættes for - men heldigvis bliver disse aldrig beskrevet i detaljer, ellers havde jeg helt klart måtte stoppe med at læse!
Jeg er stadig en novice inden for krimi-genren og ved ikke hvordan mere vellæste fans vil reagere på denne bog, men jeg vil helt klart anbefale den. Den er rigtig velskrevet og meget nem at læse, ikke nogle tunge ugidelige passager om ligegyldigheder. Sarah holder fokus og plottet ligeså - og man ved aldrig hvad man kan forvente.

Nu her mens efterårsbogmarkedet nærmest drukner i ubestridte bestsellere fra bl.a. Guillou, Follett, Adler-Olsen, Slaughter, Sarenbrant, Øbro, og Blædel, vil jeg bare lige udpege denne lidt mindre udbredte bog, der byder på spændende læsning.

Jeg fik nys om Du må aldrig... via mit job, hvor jeg også en gang imellem klargører Bogbidder, som er et tilbud fra Danmarks biblioteker om ugentlig læseinspiration. Ved tilmelding får man på mail tilsendt begyndelsen af tre bøger hver fredag. Du må aldrig... er en af bogbidderne til fredag den 7. november, og den bid fangede mig mens jeg klargjorde den (det er svært ikke at læse med når man sidder og retter formatering etc. :) Du kan læse den her, og se om den måske er noget for dig.
UPDATE - datoen for bogbidden's udgivelse er åbenbart blevet rykket, så hvornår den lige dukker op ved jeg ikke - men tjek bogen ud alligevel!

DU MÅ ALDRIG ...
af Koethi Zan
ISBN13: 9788793079083
301 sider / Udgivet den 18. September 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014

04/11/2014

Bølgebryder - Svømmepigen Jenny og det dybe hav af Tommy Heisz

En augustnat i 1937 nærmede en kvinde sig Djurslands kyst. 29 timer i træk havde Jenny Kammersgaard svømmet gennem Kattegats kølige saltvand, og den 19-årige dansker var ved at sætte verdensrekord. Få måneder tidligere havde hun levet et stilfærdigt liv som syerske på en fabrik i Horsens.
BØLGEBRYDER er fortællingen om en kvinde, der fandt mod og disciplin til at gøre det umulige. Engang havde sportsverdenen været lukket land for kvinder som hende, men tiderne var svære, og danskerne ledte efter nye helte. Bedriften skulle vende op og ned på Jenny Kammersgaards liv. Den åbnede for endnu større svømmeeventyr – og den sendte hende i armene på folk, der ville udnytte hende. En af dem hed Adolf Hitler.
Denne udgivelse er en "single": en digital fortælling, der er længere end en artikel, men kortere end en bog

Jeg faldt over Bølgebryder for nogen måneder siden; jeg ikke husker ikke helt hvordan, jeg husker bare at jeg sad og tænkte, at den lød ret så interessant, men da bogen ikke stod til umiddelbar disposition via biblioteket, kom jeg fra den igen. Det særlige ved den korte bog eller såkaldte "single" er nemlig, at den udelukkende findes digitalt. Udgivet af ArtPeople/Zetland kan den købes for ret få penge på blandt andet Zetland's egen side og på SAXO eller den kan læses via Mofibo, som jeg selv gjorde, da jeg meget begejstret fandt den der.


Det er en spændende bog, specielt den første halvdel og lidt til, der netop har fokus på Jennys præstationer i havene. Den sidste bid er lidt tungere og måske lidt kedsommelig, da den "bare" omhandler resten af hendes liv efter de store svømmeture, hendes tid under og efter 2. verdenskrig og hvad der så blev af hende. Dette var såmænd interessant nok også, bare ikke hvad jeg havde regnet med at få og derfor lidt overflødigt for mig. Men det er jo en rigtig persons historie, der dokumenteres, og så skal det hele jo med.

Det afkortede format fungerer rigtig godt, langt mere uddybende end en ligegyldig artikel og ikke unødvendigt lang som en bog, der bare skal have et vist minimum af sider. Den er velskrevet og forholder sig fint til de forskellige kilder samtidig med at forfatteren bag kun få gange træder frem og minder om, at han også er der og beskriver, hvad fremgangsmåden var.

All in all - Absolut værd at læse. Jeg er blevet lidt en fan af biografier, men det er jo ikke alle personer, man gider læse 400+ sider om. Den her var lige i øjet i det henseende.

BØLGEBRYDER
Svømmepigen Jenny og det dybe hav
af Tommy Heisz
ISBN13: 9788771375107
101 sider / Udgivet i 2013

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2014