Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

02/11/2014

The TBR Tag

Michelle fra The Small Wonders of Life har været så sød at tagge mig, så vi prøver: The TBR Tag

1. Hvordan holder du styr på din TBR liste?
Jeg har intet system overhovedet. Alle mine bøger står efter forfatters efternavn, uden skelen til genre eller om de er læste eller ej (har dog spekuleret meget i om de skal genre-inddeles). Jeg holder vel bare styr på TBR listen af ejede bøger ved at kigge på hylderne når der skal vælges noget nyt at læses. Goodreads-hylden er min ven når det gælder alle de bøger jeg ikke ejer (men også dem jeg gør).

2. Er dine TBR bøger mest e-bøger eller print?
Primært print. Jeg drukner pt i biblioteksbøger og har slet ikke fået læst særligt mange af mine egne bøger længe - og jeg køber dem jo stadig! (billige brugte engelske bøger er min last)
Jeg har dog også en ganske fin e-bogs samling, men der køber jeg primært kun dem jeg umiddelbart vil læse med det samme. Har dog naturligvis også både e-reolen og Mofibo til at give mig litterær stress ;)

3. Hvordan beslutter du, hvilken bog du vil læse?
Jeg står som regel bare og glor på mine hylder indtil jeg tager en beslutning om hvad jeg har lyst til. Jeg har nogen gange en bog eller flere valgt på forhånd, men det er ikke altid den eller de lige passer til mit læsehumør og så er det bare med at vælge om. Pt er det dog igen min bibliotekshylde, der dominerer, fordi jeg fik så mange reserverede bøger hjem på én gang.

4. Den bog, der har været længst tid på din TRB?
Af de fysiske bøger har jeg absolut intet overblik over hvilken jeg har ejet længst uden at få den længst, men jævnfør Goodreads har Paradise Lost af John Milton stået ulæst hen aller længst (siden 16. august 2010). Jeg ejer bogen; fik den i fødselsdagsgave tilbage omkring 2007 ca, men opgav da jeg opdagede dens opbygning. Jeg har også haft New Spring af Robert Jordan stående meget længe. Jeg købte den dengang jeg var i fuld gang med at læse hans Wheel of Time serie, og blev enig med mig selv om at gemme den til serien var slut "for så havde jeg jo noget at glæde mig til" - der gik imidlertid utallige år før serien blev skrevet færdig posthumt, og har ikke haft overskud sidenhen til at læse den.

5. En nyligt tilføjet bog til TBR listen?
Jeg har for nyligt købt, The Girl You Left Behind og One Plus One af Jojo Moyes, samt Doctor Sleep af Stephen King - venter på begge i posten. For nyligt ankom Little Women af Louisa M. Alcott og A Clockwork Orange af Anthony Burgess. Alle er brugte bøger og købt for en slik.
Men har nu også flottet mig og bestilt en helt ny bog: Patrick Rothfuss' The Slow Regard of Silent Things.

6. En bog fra TBR listen, der kun er der, pga coveret?
Sådan en har jeg vitterligt ikke. Altså, jeg køber ikke bøger bare fordi de er fine. Jeg køber heller ikke flere eksemplarer af en bog, det har jeg simpelthen ikke penge til. Der er givetvis bøger på mine hylder, hvis cover har tiltrukket mig, men har kun købt bogen, hvis teksten på bagsiden eller de første par sider i bogen har sagt mig noget. Jeg er dybt forelsket i mange bloggeres smukke bogsamlinger (særligt hardbacks og sirlige covers er min passion) men jeg er simpelthen for meget en nærigpind til at kaste penge efter dem, så mine boghylder er fyldt med smånussede bøger. Jeg er til gengæld slem til at købe bøger jeg allerede har læst, bare fordi jeg kunne lide dem også selvom der er lange udsigter til at jeg får dem læst igen.

7. En bog fra TBR listen du ikke har planer om at læse?
Der kan man måske nok igen nævne Milton's Paradise Lost. Har også en selvudgivet erotisk ting (sponsorgave) der nok heller ikke skal regne med at blive bladret i.

 8. En endnu ikke udgivet bog, som jeg glæder mig meget til.
The Skull Throne af PV Brett (bog 4 i hans Demon Cycle serie - jordens bedste fantasy serie, der af uransagelige årsager ikke er oversat til dansk)

9. En bog alle andre har læst, men som du stadig har til gode.
Her kan jeg ligesom Michelle sige Donna Tartts bøger. Udover dem er det lidt svært at komme i tanker om nogen, for vi læser jo alle noget forskelligt, og ved ikke hvilke bøger jeg er specielt bag ud med. Måske nogle flere af Jane Austen eller andre ældre bøger?

10. En bog alle anbefaler dig.
Leoniderne (Spektrum #1) af Nanna Foss lyder til at få rigtig gode anmeldelser all-round. Den glæder jeg mig til at finde tid til.

11. En bog på TBR listen, som jeg glæder mig særligt til.
The Kingmaker's Daughter (The Cousins' War, #4) af Philippa Gregory. Hun skuffer mig aldrig. Men der er ikke noget der haster.

12. Antallet af bøger på min TBR liste:
På Goodreads hylden står der 336 bøger. Rundt omkring i min lejlighed står der 59 bøger. På diverse e-læsere er der 79 ulæste bøger (også tæller vi bare ikke e-ereolen og Mofibo med, for så bliver vi aldrig færdige ;) Trods mine forsikringer om at jeg ikke køber mange ebøger skyldes det høje tal alle de gratis bøger man kan downloade (ældre bøger primært) + alle de bøger jeg gennem årene har modtaget som anmeldereksemplarer fra hovedsageligt amerikanske selvudgivne forfattere.

Tak for at byde mig med i legen Michelle :) Jeg tagger Rikke, Louise og Rikke hvis de har lyst at lege med :)

4 comments:

  1. Hvor er det herligt at høre at folk er lige så uorganiseret som jeg selv! :)
    Så hyggeligt at læse dine svar.

    ReplyDelete
    Replies
    1. hihi det må være noget med noget organiseret rod ;)

      Delete