Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

17/02/2015

Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved

Louise og Liam begår selvmord ved at springe ud fra Limfjordsbroen, lænket til hinanden med håndjern. Den alvidende fortæller er den afdøde Louise og gennem hende afdækkes forløbet.


Tanker der fløj gennem mit hoved mens jeg læste(hørte) bogen her:
  • Shit, hendes forældre er trælse. 
  • Okay, hun er virkelig også selv nedern. 
  • Liam er en taber. 
  • Så meget sex dyrkede jeg ikke i den alder (let's face it, jeg dyrkede ingen sex overhovedet i den alder).
  • Kæft jeg er glad for jeg voksede op på bøhlandet.
  • Mine børn skal ALDRIG vokse op i en storby/Aalborg.
  • Liam er en manipulerende nar. 
  • Stoffer er noget skidt.
  • Hvorfor siger hun aldrig NEJ?! Til noget som helst?! Bare engang imellem?! Kom nu tøs!
  • Please, sig jeg ikke var så lam at høre på for 10 år siden. (Who am I kidding, jeg var en rationel lille lort, der ville have skreget mord og politi hvis nogen havde så meget som vist mig et billede af en joint [det ville jeg i øvrigt stadig gøre])
  • For helvede da også pigebarn, NEJ!
  • Okay jeg har lidt ondt af hendes forældre. 
  • Er virkeligt træt af narko og bagmænd. Røvhuller.
  • Nej nej nej
  • Nøj hvor er det hele bare fucked.
  • Romeo & Juliet møder Stockholm syndrom møder Nordkraft 
Jeg har ganske vist aldrig læst andet end et udsnit af Nordkraft, men jeg var inde og se filmen i biografen med min gymnasieklasse, og den gjorde indtryk - og det gør Dig og mig ved daggry i allerhøjeste grad også.

Selvom jeg er sur på slutningen over det manglende showdown, og at de onde ikke stilles til ansvar, så er den alligevel helt perfekt - det ved jeg, for jeg begyndte næsten at tude. Det ramte mig med en smuk elegance og jeg tænkte på den længe efter oplæseren tav. Den er så realistisk og skræmmende aktuel, at det gør helt ondt at tænke på hvor mange unge, der gennemgår noget lignende i deres hverdag. Hvordan naivitet, kærlighed og et ønske om at passe ind får alt for mange til at begå vold mod sig selv eller tage nogle beslutninger, der har frygtelige konsekvenser, ofte resten af deres liv.

Jeg kan godt forstå hvorfor rigtig mange skoler har købt bogen her hjem som klassesæt - det er en bog der skaber debat og giver stof til eftertanke, og forhåbentlig er det også en bog, der kan få nogle til at genoverveje hvad de har gang i inden de kommer for langt ud.

Hold nu kæft, den var god.

DIG OG MIG VED DAGGRY
af Sanne Munk Jensen
ISBN13: 9788702162929
Lydbog, eReolen - 8 t., 24 m. / Udgivet den 14. april i 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

6 comments:

  1. Haha! Jeg tænkte det, du sagde det!! Genialt med lidt tanke-kommentar!😄 den er skræmmende, vanvittig god - og ikke mindst vigtig læsning!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Den er vanvittig vigtig - og tak :D

      Delete
  2. Sjov anmeldelse! Jeg har lyst til at læse eller måske lytte bogen. Og så må du altså skrive Nordkraft på din tbr-liste. Filmen er god, men det er bogen i den grad også - de kan noget forskelligt, og der er nogle lag i bogen som filmmediet ikke kan skildre. Læs!! :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for det :) Den er virkelig god, skal altså også have læst Nordkraft (engang)

      Delete
  3. Hvor kan jeg genkende mig selv i de kommentarer. Det var næsten præcis det jeg tænkte da jeg læste Nordkraft. Jeg kan slet ikke relatere til sådan noget med stoffer. Jeg håber godt nok mine børn er kloge nok til at holde sig fra det og stærke nok til at sige nej. Men så er "Dig og mig ved daggry" selvfølgelig en oplagt bog, at sætte dem til at læse ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Puha det må være uhyggeligt at være forælder tænker jeg altid. Der er så mange skræmmende ting børn/unge kan komme ud for eller blive blandet ind i. Dig og mig ved daggry er en virkelig vigtig bog for unge at læse, den giver meget stof til eftertanke

      Delete