Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

02/03/2015

At rejse er at leve

- sådan sagde HC Andersen engang og hvor havde han dog ret.

Jeg har selv rejst meget siden jeg var helt lille. Jeg må have været omkring 5 år da vi tog ud på min første flyrejse - sammen med min mor og søster besøgte vi min far, der var udstationeret under krigen i Bosnien/Jugoslavien.

Siden hen har vi rejst meget, mindst én gang om året, gerne flere. Jeg er opvokset med at rejse med mine forældre og gør det stadig. Vi har samme interesser og mål når vi er på ferie, og så er de bare virkeligt godt selskab.

Jeg har længe været fascineret af kort, men har aldrig rigtigt gjort noget ved det, men forleden faldt jeg over et Europa kort i Tiger i en passende størrelse. Kortet tog jeg med hjem og satte op på min hoveddør, så nu kigger jeg på kortet hver gang jeg forlader lejligheden. Jeg brugte herefter en aften på at lime hvide perler fast på alle de steder jeg kunne mindes at have været.

Nogle perler dækker over flere steder, da byer og områder ligger for tæt på kortet til at afbilde det ordentligt (eks. San Remo, Nice og Monaco). Andre steder mangler endnu fordi jeg ikke har kunnet opspore præcist hvor vi var (blandt andet i Kroatien og Slovakiet). Østrig og Schweiz har jeg/vi kørt igennem en del gange, men det tæller ikke.


Jeg ved godt man kan kigge på det kort og tænke wow, du har rejst meget. Jeg kigger på det og tænker, der er mange tomme områder. Jeg vil se det hele.

Jeg håber på at finde nogle lignende kort af Afrika, Asien, Amerika og Sydamerika. Jeg har kun været i Kenya udover Europa, men tro mig, jeg har planer om endnu mere :) Nu glæder jeg mig bare som et lille barn til vi finder ud af hvor vi skal hen på sommerferie.

3 comments:

  1. Du har ret, jeg tænker "wow du har rejst meget!" :p Jeg er dybt misundelig ;) Men det er en fed idé med kortet!

    Jeg har selv kun været i Berlin, London og Paris (eller nærmere betegnet Disneyland)

    ReplyDelete
  2. Jeg bliver også helt misundelig af at se på dit kort. Jeg har meget færre prikker hvis jeg skulle lave et magen til. Men det er nok bare fordi jeg vender tilbage til de samme vidunderlige steder istedet for hele tiden at opsøge nye steder :)

    ReplyDelete
  3. Sikke et dejlig kort. Jeg drømmer om et verdenskort på sådan en opslagstavle, og så sætte nåle på de steder jeg har været. Jeg skal bare lige finde det rigtige og finde ud af hvor det skal op.

    ReplyDelete