Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

30/05/2015

Malebøger for voksne #2

Tilbage i marts bestilte jeg Secret Garden af Johanna Basford, og mens jeg ventede på, den holdt op med at være i restordre, købte jeg Tankesports Malebog for voksne som du kan læse om her.

Sidenhen fik jeg endelig min smukke malebog og har fået farvet en del i den, og den er så fin!!
Der er 96 siders naturinspirerede/havemotiver, og de er så lækre at sidde og farvelægge.

Papirkvaliteten er god, men meget anderledes fra den første malebog, der sugede meget mere. Her, når jeg bruger mit Staedtler tuscher, ligger farven ligesom oven på papiret i et sekund eller to før det tørrer. Det betyder, man skal passe på ikke at gnide i det, man lige har malet, og så bliver farven også lidt anderledes. Hvor det blev meget jævnt i den ovennævnte malebog, så minder det her lidt mere om de resultater, man fik som barn, hvor man rigtigt kan se, når stregerne overlapper hinanden. Jeg kan nok lidt bedre lide det farvemættede resultat, men selve illustrationerne i den her malebog er bare så fantastisk fine og detaljerede, det alligevel vinder mit hjerte. Jeg skal lige huske at sige, at farven slet ikke bløder igennem papiret og derved spolerer illustrationen på den anden side.

Udover tuscher fungerer almindelige farveblyanter også ganske fint. Jeg har også prøvet mig ad med vandfarver (akvarelsæt fra Windsor & Newton for at være helt nøjagtig), men det duer slet ikke. Papiret kan slet ikke suge vand til sig, fordi det er så blankt. Det var jeg ret træt af, for ville rigtigt gerne have leget lidt mere med pensel. En anden ting, der rent ud sagt, er pisseirriterende er de illustrationer, der fylder to sider - for det er på det nærmeste umuligt at åbne bogen så meget at man kan få lov at farvelægge den inderste cm - i hvert fald ikke uden man enten knækker ryggen på den fuldstændig eller bare hiver tuschen frem og tilbage og håber på det bedste.

En finurlig detalje i malebogen her er, at der på mange sider opfordres til, at man selv tegner videre. Det er ikke noget jeg selv har lyst til (er overbevist om at jeg bare vil fucke det op), men det er da en fed ekstra mulighed for de kreative.

Politikens Forlag har oversat bogen til dansk, den udkom den 22. maj i år, men ellers har blandt andet Saxo vist også fået den engelske udgave på lager igen.





3 comments:

  1. Hvor ser den altså virkelig fin ud! Jeg kan dog godt se, at det da ikke er helt smart, at man har lavet illustrationer over to sider - ja, det er da pænt, når det er udfyldt. Men det må jo virkelig være umuligt at få farvelagt helt ordentligt og pænt. Jeg overvejer dog alligevel meget, om det ikke er denne malebog, som skal være den første i min (forhåbentlig kommende) samling af voksen malebøger :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja den har sine ulemper, men det er stadig en virkelig fin malebog :)

      Delete
  2. Årh, den har jeg for nylig købt og tror faktisk det er blevet min yndlingsmalebog :)

    ReplyDelete