Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

09/06/2015

Som Stjerner På Himlen af Jennifer Niven

Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.
Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Dette er en anmeldelse, jeg har tygget længe på. Som Stjerner på Himlen er en utrolig smuk bog, men den indeholder også nogle meget tunge elementer, der gør den svær at anmelde.


Som man også kan læse til i på bagsiden af den, så handler bogen om to selvmordstruede teenagere. Violet der har mistet sin søster, og Finch, der er ved at blive opslugt at sit indre mørke. De to bliver et ellers usandsynligt makkerpar og finder støtte i hinanden. Han hjælper hende med at komme i gang med livet igen, mens hun giver ham noget at fokusere på.

Et stort mærke på forsiden proklamerer, at denne bog er lige noget for John Green fans, og det er helt korrekt. Specielt kan man trække paralleller til En flænge i himlen, der også har både smukke og triste elementer.

Den var for mig ikke en tåreperser, som man ellers måske kunne forvente, men det er en bog, der giver meget stof til eftertanke. Den sætter fokus på sorg og psykiske lidelser og gør det klart, hvor stort et tabu sidst nævnte er. For nu at citere en sætning fra bogen (sådan cirka) - når nogen dør, kommer folk med blomster og al deres støtte. Når nogen går psykisk ned (og også i høj grad trænger til støtte), holder folk sig væk.

Jennifer Niven har formået at skrive en smuk ungdomsbog, der går lige i hjertet og gør et hårdt emne tilgængeligt og forståeligt. Hun fortæller i efterskriftet, at hun skriver ud fra personlig erfaring, og det skinner igennem.


SOM STJERNER PÅ HIMLEN
af Jennifer Niven
ISBN13: 9788771057027
400 sider / Udgivet på dansk den 27. marts 2015
Original titel: All the bright places [2015]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

6 comments:

  1. Jeg kunne ikke lide den, som nærmest den eneste. Personerne faldt helt ved siden af :|

    ReplyDelete
    Replies
    1. Sådan kan det jo gå, vi kan ikke alle være vilde med de samme bøger :)

      Delete
  2. Det er virkelig sådan en fin (men også sørgelig) bog - og man kan tydeligt mærke, at hun ved, hvad hun skriver om. Hvilket jeg altid synes er en god ting :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Lige præcis Simone, man får en klar følelse af at være i trygge hænder

      Delete
  3. Hvor er jeg glad for, at du kunne lide den! Jeg knuselsker den i hvert fald mere og mere, for hver gang jeg tænker på den og snakker om den.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jaa :D Jeg skal helt klart også genlæse den en gang, det er bare den slags bog!

      Delete