Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

01/08/2015

Juli 2015

Juli måned har været lidt en hård nyser. Jeg har nydt mit arbejde til fulde, men ikke haft voldsomt meget fritid til at lave så frygteligt meget andet i. De første mange weekender gik nemlig med at male alle flader i min lejlighed (lorte skråvægge) og langt om længe aflevere nøglerne. Herudover har det fesne våde kolde vejr også sat en dæmper på sommerstemningen.
Jeg var dog i øvrigt hele 3 gange i biografen (og det inden for knap 1½ uge!). Første gang var en venindedate med lækker mad på havnen og lækre mænd på lærredet - den stod på Magic Mike XXL, der i mine øjne er langt bedre end den første. Dialogen er stadig lige akavet og langtrukken, men dansen og humoren er lige i øjet. Anden gang var med forældrene, hvor vi så den nye Jurassic Park film, der kort og godt var mega fed! og fik mig til at hoppe i sædet utallige gange :s Tredje og foreløbige sidste gang var endnu en venindetur, hvor vi skulle se AntMan, der også var helt fantastisk. Sjov, spækket med action og masser af hints og cameos fra resten af Marvel universet :)

Men nu til bøgerne:

I juli blev jeg færdig med 13 bøger og opgav 1.
- blandt disse var der 5 lydbøger, 2 tegneserier og 2 fagbøger af en art. 4 var på engelsk.

Lidt særskilt er jeg desuden i gang med én bog på 2 sprog og i 3 forskellige udgaver. Tellerup gav mig et smukt eksemplar af deres kommende nye bog Som en Skygge (Night Angel #1) af Brent Weeks, og jeg opdagede kort tid efter, at jeg faktisk for lang tid siden også havde købt den på engelsk. Ude af stand til at vælge hvilken jeg helst ville læse, har jeg kombineret dem og læst løbende på både dansk og engelsk i de to fysiske bøger og via mofibo, når jeg var ude af stand til at slæbe de murstenstykke bøger med mig. Jeg havde håbet på at blive færdige med dem inden august, men det lykkedes desværre ikke helt.


Længste bog: Midnatsrosen - 555 sider
Længste lydbog: Alt det lys vi ikke ser - 13t 57m
Korteste bog: Søvn og Torne - 72 sider
Korteste lydbog: Svinehunde - 11t 43m

Bedste oplevelse: Både Alt de lys vi ikke ser og Midnatsrosen var to helt fantastiske læseoplevelser, der slog benene væk under mig, men nævnes skal også Stephen King's Joyland, der var forfriskende ikke sær, og den rigtigt fine ungdomsbog Kære Dumme Døde Vik.

Største skuffelse: Her må tre lydbøger klumpe sig sammen på en delt øv-plads. Jeg har lyttet til de tre første i Konrad Simonsen serien, og de skuffede mig hver især. Samtlige er velskrevet, men plottene bliver for rodet, for mærkværdige og for langtrukne, og persongalleriet bliver ubehageligt og uelskeligt. Jeg er i dag meget glad for at have startet med bog 5, for havde jeg gjort det anderledes var jeg for længst kørt død i serien.

Jeg tæller ikke den lydbog jeg opgav (PS. Trænger til flødeskum [som i øvrigt er en ringe nok bog, der fungerer elendigt som lydbog]) som en skuffelse, da jeg aldrig havde voldsomt store forhåbninger om den.

I bagvendt læserækkefølge:
PS. Trænger til flødeskum - Jeanett Veronica Hindberg
Alt det lys vi ikke ser - Anthony Doerr
Hit Girl - Mark Millar *
Søvn og Torne - Neil Gaiman, Chris Riddell
Banksy - Gary Shove *
Kick-Ass 3 - Mark Millar *
These Shallow Graves - Jennifer Donnelly *
Ensomme Hjerters Klub (Konrad Simonsen #3) - Lotte & Søren Hammer
Midnatsrosen - Lucinda Riley
Kære Dumme Døde Vik - Caroline Ørsum
Alting har sin pris (Konrad Simonsen #2) - Lotte & Søren Hammer
Myter og Mysterier; Uhyret i Loch Ness - Jesper W Lindberg
Svinehunde (Konrad Simonsen #1) - Lotte & Søren Hammer
Joyland - Stephen King

*Læst/hørt på engelsk

4 comments:

  1. Dejlig stak du har fået læst, meget forskelligt! :) 'Alt det lys vi ikke ser' er bare så god, læste den for lidt tid siden :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Den blev jeg virkeligt også glad for, den ramte bare rent ind :)

      Delete
  2. Dejlig blanding af bøger! Jeg var også ret vild med Joyland - så enkel og så god på samme tid.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja den er altså endnu en af hans bedre :)

      Delete