Velkommen

Få inspiration til din næste læseoplevelse og læs mere om alt lige fra kærlighed, krimi, YA og historiske romaner til fantasy, science fiction og gys. Alt er på dansk - på nær de anmeldelser, jeg har lyst til at skrive på engelsk. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

09/09/2015

Smagen af Honning af JG Gylling

I romanen ”Smagen af Honning” sættes fokus på livets kausalitet og menneskelig skrøbelighed, når vi følger ægteparret Bjørn og Joan samt deres to døtre Liv og Rosa.

Jeg har det lidt både og med bogen her. Allerede fra første side var jeg ikke umiddelbart vild med stilen, men selve historien virkede lovende (selvom nøgenbadning med familiemedlemmer er et totalt no-go for mig!)

En del af historien er faktisk ganske god, men skrivestilen var bare slet ikke mig, og jeg syntes det blev noget rod til sidst. Forsøget på at portrættere de unge pigers kultur er på grænsen til pinligt ringe, men de ældre rammer han bedre, og specielt Joans smerter og afmagt var rigtig godt skrevet. Det jeg nok holdt allermest af i bogen er de korte kapitler om Joans opvækst, der bestemt ikke var for sarte sjæle - men jeg savnede en mere tydelig forbindelse til nutidens historie.
Der er desværre generelt en del stavefejl eller manglende ord; et sted føles det som om der manglede en hel sætning. Mest af alt savner jeg nok at en forlagsredaktør havde gået lidt skarpere til værks og strammet den op.

Overordnet er det en interessant bog a la Jessens trivielle danske hverdagsliv (hvilket er godt), men den er alt for svagt skruet sammen. Det er super ærgerligt, for jeg havde håbet på meget mere, og potentialet helt klart er der.

SMAGEN AF HONNING
Af JG Gylling
ISBN13: 9788740906769
143 sider / Udgivet i 2015

Bogen her er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

No comments:

Post a Comment