Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

08/10/2015

Løvetæmmeren af Camila Läckberg

Fjällbacka er dækket af sne og is, da en ung, halvnøgen pige rammes af en bil og pådrager sig omfattende skader. Imens arbejder Erica med en gammel sag om en familietragedie; moderen er tiltalt for at slå den voldelige far ihjel, og snart aner Erica en sammenhæng mellem de to sager.

Bum bum bum. Hvad syntes jeg om Läckbergs sidste nye bog? Jeg ville så gerne syntes helt vildt godt om den - men den lever desværre hverken helt eller halvt op til forventningerne. Den er ikke decideret dårlig eller ringe, men det blev for gennemskueligt, for langtrukkent og for poppet.

Läckberg er en super dygtig forfatter. Det har hun bevist gang på gang. Hun skildrer mennesker flot og specielt skurkene og deres historie får hun vinklet helt perfekt - bare ikke i den her.

Hovedpersonerne Patrick og Erika virker som karikaturer af deres tidligere jeg, og sammenfletningen af de nye kidnapning/mordsager og Erikas research af en gammel sag var spinkel - og det var så pinagtigt nemt at gætte hvad "the big reveal" var, at de korte hurtige cliffhanger kapitler bare blev super irriterende. 

Jeg ved ikke om jeg er kørt sur i serien, om Läckberg er, eller om det bare er en uheldig bog. Jeg ved bare jeg følte mig noget betuttet, da lydbogen sluttede. Jeg havde det i øvrigt noget svært med oplæseren, der efter den første korrekte udtale af Erika, konsekvent herefter lagde betoningen anderledes end i samtlige andre af lydbøgerne.

Øv bøv. Det er er uhyre svært at anmelde noget man er blevet skuffet af. Men jeg sidder i hvert fald klar hvis der kommer en 10. bog i serien - Läckberg har wow'et mig før og jeg satser på det sker igen!


LØVETÆMMEREN
Patrick Hedström #9
af Camilla Läckberg
ISBN13: 9788771594041
MP3 lydbog, 11t, 54m / Udgivet i 2015
Original titel: Lejontämjaren [2014]

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

No comments:

Post a Comment