Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

29/10/2015

Noget om Vitus af Sigurd Hartkorn Plaetner

Vitus spiser for mange frysepizzaer og ryger for mange smøger. Han sejler planløst rundt, fordi han gemmer på en dyster hemmelighed, som kun to mennesker kender til. Livet bliver ikke lettere, da hans kæreste, Sara, fortæller ham, at hun er gravid og har tænkt sig at beholde barnet. På flugt fra virkeligheden ender han til en fest, hvor han møder Emma, der flår ilten ud af hans mellemgulv og tænder et lys i horisonten. Sammen bevæger de to sig ud på en rejse, der afvæbner Vitus, så han endelig formår at se sine dæmoner i øjnene. Bedst som det hele er ved at falde på plads, tager Emma ham med ud på en sindssyg køretur midt om natten og fortæller ham noget, der river hans verden ned til grunden og får altafgørende betydning for hans fortid. Og fremtid.

Noget om Vitus tog mig ret så meget på sengen. Eller sofaen. Det er den første danske bog, jeg selv er stødt på, som jeg syntes, man med rette kan kategorisere som NA - New Adult. Vitus er lige den tand ældre end hovedpersonerne i YA genren, og hans problemer er altså lige den tand mere bitre.

Jeg var slet ikke rigtig med på, hvad jeg kunne forvente af bogen her, og historien viklede sig bare totalt ind i mit hjerte og nægtede at give slip igen. Jeg læste den under readathonet og måtte efterfølgende tage en lille pause for at give den god tid til at bundfælde sig.

Det er en virkelig spektakulær og rørende historie om kærlighed og sorg, magt og afmagt, apati og livsglæde. Vitus og Emmas forhold er noget helt særligt og en rus af forelske, mens der er noget dybt forskruet men alligevel smerteligt sørgeligt og smukt over Saras og hans.
Og hold da nu wow, den er god. Jeg syntes, det er virkelig velskrevet og umådeligt rammende. Den kan på alle måde anbefales til de ældre unge, de unge voksne og de voksne voksne.


NOGET OM VITUS
af Sigurd Hartkorn Plaetner
ISBN13: 9788702175738
214 sider / Udgivet den 20. maj 2015

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

No comments:

Post a Comment