Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

08/11/2015

Bogforum 2015

Lørdag kl. 8 stod jeg på en bus i Randers sammen med en flok kollegaer og biblioteksbrugere, og så gik turen mod Bella Centeret og årets Bogforum.

Jeg havde allieret mig med min veninde og kollega Pernille, der aldrig havde været til Bogforum før, og hold da op en forskel det gør, at have nogen at gå sammen med og dele oplevelserne med. Sidste år var jeg afsted alene, og det er bare for trist og kedeligt. Mens Pernille gik helhjertet amok i bogindkøbene, var jeg lidt mere tilbageholdende ~ har trods alt lige brugt en mindre formue i London (på hvad kan i se på tirsdag ;). Men lidt blev det da til!

Tusinde tak til allerkæreste Tellerup og Arnold Busck, der overdryssede mig med både indgangsbilletter og gaver. Føler mig totalt VIP.

~ ~ ~

Der var som sædvanlig sort af mennesker, og trods vi gik hallerne rundt adskillige gange i løbet af de 6 timer vi var der, var der uendelig meget, vi ikke så (inklusive DreamLitts stand, den fandt jeg aldrig, og det ærgrer mig enormt). Vi mødte dog bl.a. Christina Bonde, Cast teamet, Haidi W Klaris, Nicole Boyle Rødtnes og Teri Terry. Sidst nævnte hørte vi også blive interviewet.

Vi var begge enige om at årets program var lidt tamt, men desværre lå to ting, vi gerne ville høre oven i hinanden. Vi hørte derfor kun 20 minutter af Caitlin Morans interview, før vi måtte videre til Teri Terrys. Alt i alt var det nu en super hyggelig dag.










4 comments:

  1. Åh, det var så hyggeligt i år – og herligt at støde ind i dig også :)

    ReplyDelete
  2. Ih, jeg så dig hele to gange, men nåede ikke at hive fat i dig og sige hej før du var væk! :(

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ej da! :( jeg var så overvældet af mængden af mennesker jeg slet ikke rigtig så mig for.

      Delete