Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

14/11/2015

Forsider i fokus #1



I dag vil jeg gerne kigge lidt på Everything, Everything // Alt eller Intet af Nicola Yoon - to enormt smukke forsider til en helt fantastisk bog.

Den danske har mærkeligt nok et par figurer fra Påskeøen, selvom det altså er på Hawaii, at historien til dels udspiller sig. Det engelske original cover er langt mere tætpakket og har de helt små deltajer med, mens det danske cover  har lidt mere fokus på de enkelte farver og lidt større billeder. For mig, der har læst bogen og kan se orden i det kaos, der er på den engelske forside, virker det lidt som om den, der har illustreret den danske forside, har fået en opgave at efterligne den engelske, men uden at få at vide at hver enkelt detalje har betydning for historien - hvad sker der også lige for elefanterne på det danske cover?

Men udover denne lille brok, så er det altså bare to virkeligt smukke covers, der passer helt perfekt til bogen og dens historie. Jeg knuselsker farverne; jeg elsker de to paralleller, der opstilles; jeg elsker den simple lidt skrøbelige vandfarve, titlen er skrevet med og jeg elsker hvor meget appeal og tiltrækningseffekt bogen har.


2 comments:

  1. Jeg havde faktisk præcis samme tanke da jeg så det danske cover. (Jeg har dog ikke læst bogen endnu) Jeg tænkte at det var lidt en dårlig efterligning, må jeg indrømme. Jeg synes de danske illustrationer er meget barnlige og sender et helt forkert målgruppesignal i forhold til det originale cover.

    ReplyDelete
  2. Hvor sjovt - jeg studsede også over figurerne fra Påskeøen! Ærgerligt at detaljerne er blevet lidt rodede på den måde, men stadig et fint og farverigt cover! :-)

    ReplyDelete