Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

01/11/2015

Oktober 2015

Oktober blev måneden, hvor jeg farvede mit hår grønt. Forsinket teenageoprør, tidlig mid-life crisis eller bare af ren lyst, ved jeg ikke, men slut resultatet blev i hvert fald rigtig fedt :) - desværre blev det også måneden, hvor jeg opdagede at ligegyldigt, hvor ihærdigt jeg farver, behandler og bomber mit hår, så nægter det konsekvent at holde på farven. Er sådan en fin mellemting mellem mørkeblond og mosgrønt lige pt. Er egentlig glad for farven, men tænker ikke jeg gider bruge 5-900 kr på at farve det igen igen. Vi får se.
Oktober var også måneden for efterårets #readathon, der bød på en stor mængde hovedsageligt dansk ungdomslitteratur, som var virkelig fedt at få læst. Herudover har det også været en måned hvor jeg har været travlt beskæftiget på arbejdet og dagene er flydt ud i en. Jeg forstår vitterlig ikke vi allerede er i november nu; tiden flyver, og jeg kan slet ikke følge med.

I oktober blev jeg færdig med 21 bøger.
- blandt disse var der 5 lydbøger og 1 tegneserie. 6 bøger var på engelsk.


Længste bog: Me before you - 481 sider
Længste lydbog: Bye bye blackbird - 11t 12m
Korteste bog: Resten af sommeren - 117 sider
Korteste lydbog: Is everyone hanging out without me? - 4t 37m

Bedste oplevelse: 
Jeg har læst virkelig meget godt i denne måned. Jojo Moyes tog atter pusten fra mig og fik mig til at græde med hendes After You, og Kierca Cass' Udvælgelsen overraskede mig og viste sig at være ret fantastisk. Noget om Vitus er absolut også en prisværdig bog.

Største skuffelse: 
Jeg ved ikke om det er en decideret skuffelse, men Mindy Kalings "biografi" var virkelig ringe. Til dels bryder jeg mig ikke særligt meget om hendes holdninger til næsten alt, til dels er den et kedeligt rod. Heldigvis var den da kort. En anden skuffelse var helt klart tegneserieudgaven af første bog om Percy Jackson - den var kort og fesen og fik slet ikke alle de gode detaljer og udviklinger med fra bogen.


I bagvendt læserækkefølge:
Bye bye blackbird - Jesper Stein **
Glemt - Lærke Egefjord [lektørbog]
Half a King - Joe Abercrombie *
Eliten - Kiera Cass **
Havenisserne flytter ind - Josefine Ottesen [lektørbog]
After You - Jojo Moyes *
Minus Iris - Natasha Farrant
Percy Jackson and the lightning thief (graphic novel) - Rick Riordan *
Resten af sommeren - Tamara Bach
Hadet - Thorstein Thomsen
The Ice Dragon - George RR Martin *
Noget om Vitus - Sigurd Hartkorn Plaetner
Forbandede mødom - Sarah Engell
fredag lørdag søndag - Christine Lind Ditlevsen
Udvægelsen - Kiera Cass **
Mind Games - Teri Terry [anmeldereksemplar]
Is everyone hanging out without me? - Mindy Kaling * / **
Me before you - Jojo Moyes *
Himmelfart - Margaret Weis **
Isla og jagten på lykke - Stephanie Perkins [anmeldereksemplar]
Pigen fra Napoli - Lucinda Riley [anmeldereksemplar]

* Læst/hørt på engelsk
** Lydbog

2 comments:

  1. Ret imponerende stabel - og ret varieret på samme tid :-)
    (jeg tror, en af mine nytårsforsætter må være endelig at få læst noget af Joe Abercrombie... :D).


    Mvh.
    denlillebogblog.dk

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja jeg er kommet langt omkring i denne måned :) Half a King af ham kan i hvert fald anbefales, han skriver godt!

      Delete