Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

16/12/2015

Julehygge og gode bøger

Jeg læser gerne hver december noget litteratur, der skal få mig i julestemning. Det er så lækkert at putte under et varmt tæppe med lidt juleslik og så fortabe sig i en historie, der passer til højtiden. En der spiller på alle de rigtige tangenter - mad, hygge, kulde og kærlighed.

Det har dog altid knebet lidt med at finde nogle virkeligt gode julehistorier - og især nogen, jeg kunne tænke mig at genlæse og få en lille tradition i at dyrke hver jul. Julefilm er der nok af (her er Home Alone, Die Hard og A Night before Christmas blandt mine årlige must-sees).

Men tilbage til bøgerne: I 2013 læste jeg blandt andet Charles Dickens' klassiske A Christmas Carol (som floppede fælt - den skal ses som film med Patrick Stewart i hovedrollen! [eller evt Muppet eller Anders And udgaven]).

Sidste år stiftede jeg så bekendtskab med den engelske forfatter Trisha Ashey's A Winters Tale i juni måned og den tog mig med storm. Den er godt nok ikke julet, men den er et meget godt eksempel på den måde, hun skriver - der er engelske traditioner, gamle huse, mad, kultur og kærlighed a la ugebladsromanerne. Det er ikke hverken Jane Austen eller 50 Shades, men det er jordbundent og varmt (og for en desperat singlepige der nærmer sig de 30, er det den hellige gral af DET KUNNE DA OGSÅ SKE FOR MIG!). Til jul læste jeg så The Magic of Christmas, der dog ikke er den allerbedste, hun har skrevet - men god det var den nu stadig, og i julestemning det kom jeg.
En anden julebog jeg læste sidste år var Let it snow af bl.a. John Green. Den er der også god stemning i :)

Nu her i december i år var det så atter tid til en Ashley bog. Jeg har læst Twelve Days of Christmas og nøj for en hyggelig julehistorie. Den er så sød og så rar og så dejlig varm, og jeg var bare helt væk i siderne.Vi kan sagtens finde en masse små problemer og clichéer i den, men det er bare en af de guilty pleasure læseoplevelser, hvor det ikke betyder noget. Den skal ikke gennemanalyseres og nærstuderes - den skal bare nydes.

Næste år skal jeg Wish Upon A Star af Trisha Ashley (jeg købte et helt sæt med hende for nogle år tilbage). Om ikke andet så er hun min juletradition lige nu :)


Af andre julebøger, kunne jeg godt tænke mig at læse HC Andersens Den lille pige med svovlstikkerne, Peters JulHow the Grinch Stole Christmas, og JRR Tolkiens Letters From Father Christmas.

Har du nogle bøger, du læser specielt i julen? Måske nogle du læser hvert år?

7 comments:

  1. Hvor er nogle fine julebøger du har fundet frem! Der er bare ikke noget bedre end at putte sig på sofaen med en skøn bog. Jeg har haft kigget på 'Wish Upon A Star',da den lyder rigtig god,men valgte i stedet en anden, så måske jeg skal læse den til næste år:-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Wish upon a star glæder jeg mig i hvert fald til at læse - kunne godt være fristet til at hoppe på den allerede i år, for jeg føler mig næsten garanteret en god oplevelse :)

      Delete
  2. Fedt at have fundet en forfatter som skriver flere julebøger på den måde.
    Jeg forsøger at finde lidt forskelligt nyt hvert år at læse til jul, men har indtil videre ikke nogle bøger jeg læser hvert år.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja det er rart! Skal lige have undersøgt om hun har skrevet flere med juletema ud af de mange mange bøger hun har skrevet, så jeg kan fortsætte "traditionen" :)

      Delete
  3. Ved juletid elsker jeg også de bøger som er romantiske og forudsigelige, men det skal være i små doser og det er altid svært at ramme balancen mellem sød og alt for meget tuttenutte. Jeg kan godt lide at der er lidt humor i bøgerne også. Det kan være jeg skal se lidt nærmere på Trisha Ashleys bøger næste jul. Fornylig lyttede jeg 'It must have been the Mistletoe' af Judy Astley, den var både sjov og sød, den kan jeg godt anbefale :)

    ReplyDelete
  4. Det lyder som en rigtig god liste, du har fået sammensat. Glæd dig til Letters From Father Christmas!

    ReplyDelete
  5. Hvor lyder de hyggelige, og så har de da bare de fineste covers!

    ReplyDelete