Velkommen

Få inspiration til din næste læseoplevelse og læs mere om alt lige fra kærlighed, krimi, YA og historiske romaner til fantasy, science fiction og gys. Alt er på dansk - på nær de anmeldelser, jeg har lyst til at skrive på engelsk. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

30/06/2015

LOLA og Naboens Søn af Stephanie Perkins

Lola har et næsten perfekt livt. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner.
Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere. Men kan en fyr fra Lolas fortid vise sig at være hendes store kærlighed?


Jeg var utroligt spændt på at læse bogen om LOLA efter at bogen om ANNA totalt tog mig med storm. Var det på nogen måde muligt for forfatteren at leve op til mine massive forventninger? Jeg syntes, hun gør det rigtig godt. Ved netop at skifte hovedpersonerne ud og fokusere på en ny kærlighedshistorie har hun noget at fortælle, der så absolut er værd at læse. Herudover har Perkins en virkelig lækker måde at skrive på og hive læseren med ind i de mest hjertevarme og rosenrøde historier.

Efter at have læst de første par kapitler var jeg nok lidt skeptisk overfor Lola. Hun er ret excentrisk i sin stil, kostumer er hendes hverdagstøj, og jeg har nok aldrig rigtigt været i stand til at relatere  til de, der har så stort et behov for at skille sig ud fra mængden. Hun viser sig dog hurtigt at være så meget mere end bare hendes påklædning, og hun fik trukket mig godt med ind i bogen.

Hvad angår selve kærlighedsdelen er jeg faktisk lidt splittet. Mens jeg læste, var jeg egentligt vældig tilfreds. Det står jo tydeligt fra side 1, at hendes parforhold med Max bare er så forkert som noget kan være, og ja selvfølgelig skal hun jo have Cricket. Men modsat mange andre bloggere forelskede jeg mig aldrig selv i Cricket. Jeg syntes måske det hele bliver lidt for nemt og lidt for sødt og at knægten simpelthen er for perfekt. Der har kørt lidt debat på nogle bogrelaterede facebooksider om, hvorvidt det er skadeligt, at der i så mange YA bøger fremlægges en tese om, at kærlighed kurerer alt. Deprimeret? Ikke mere, her har du en kæreste! Lavt selvværd fordi ingen kan lide dig? Sikke noget vrøvl, her er din drømmefyr! Jeg syntes ikke, LOLA og naboens søn falder helt i fælden, men den dypper dog tæerne hvis ikke hele foden et par gange. Jeg syntes, det er super godt, hvordan den forholder sig til de mere negative oplevelser, Lola kommer ud for med sit stakkels hjerte, men jeg føler ikke rigtig, hun finder sig selv i sidste ende. Hun finder sig i ham.

Jeg har overvejet, om jeg skulle fjerne overstående paragraf fra anmeldelsen og bare holde mig til en glad snak om en rigtig god bog, men jeg syntes egentlig det er vigtigt lige at få påpeget en gang i mellem, at de harmløse fantasier, vi fortaber os i igen og igen, altså også kan have en negativ effekt i det lange løb.

LOLA og naboens søn er nu alt i alt en virkelig god historie om at blive voksen og finde sig selv midt i mylderet og alle andres meninger. Det er en selvstændig fortsættelse af ANNA og det franske kys som byder på et gensyn med både Anna og Étienne. Og sidst men ikke mindst så kommer der jo en tredje bog i "serien" - Isla og jagten på lykke - til oktober og jeg kommer til at stå der som et bøjet søm når den udkommer. Perkins er en virkelig dygtig forfatter, og jeg bliver altså virkelig glad af at læse hendes bøger.

LOLA OG NABOENS SØN
Anna and the French Kiss #2
af Stephanie Perkins
ISBN13: 9788711451922
375 sider / Udgivet den 8. juni 2015
Original titel: LOLA and the Boy Next Door [2011]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

27/06/2015

Hvem er jeg og hvorfor er jeg bogblogger?

Simone / boghjørnet.dk og Irene / boghunden.dk skrev i starten af maj til mig om jeg ville svare på et par spørgsmål, de havde udarbejdet til en eksamensopgave, der omhandlede hvilken forskel, der er på bogblogs skrevet af "privatpersoner" og bogblogs skrevet af uddannede bibliotekarer. Hvad de fandt ud af, må du spørge dem om, men spørgsmålene, de stillede, var interessante at svare på, og jeg tænkte i andre måske ville syntes godt om at læse, hvorfor jeg egentlig er bogblogger.


Allerførst lidt om mig generelt:
Jeg er 26 år gammel, bliver 27 i september, og jeg blev uddannet som cand.scient.bibl. i august 2013. Jeg har arbejdet som vikar i 1 år og 3 måneder på Viborg Bibliotekerne, og arbejder nu som vikar på Randers Bibliotek (og glæder mig vildt til den dag, der er nogen, der har en fast stilling, jeg må få!).
Jeg er født og opvokset i Nordjylland/det nordlige midt- og vestjylland, og jeg har fra 1999-2002 boet i Polen, hvor jeg gik i en engelsk skole, fordi min far er soldat.
Jeg har altid været lidt af en enspænder, men mere af akavethed end egentligt ønske derom. Jeg er introvert privat, men meget udadgående professionelt. Jeg har aldrig haft en dansk kæreste*, men har derimod haft en i Sverige, England og Island (dog ikke på samme tid!). Jeg har pt været single siden foråret 2011.
Jeg syntes selv, jeg er sjov, jeg er allergisk overfor kanel og selvbruner, og jeg elsker at rejse og opleve verden. Jeg er vildt ufotogen og foretrækker fjollede selfies.
*Jeg ved simpelthen ikke hvordan man gør.



Hvad er din motivation for at have en bogblog?
Oprindeligt tilbage i 2010, da jeg lavede bloggen, var motivationen bare at skrive lidt om de bøger, jeg læste. Jeg har altid læst rigtig meget, men begyndte lidt at føle, at jeg manglede et eller andet og måske ville have godt af at sætte lidt ord på mine tanker, inden jeg fløj videre til den næste bog. Jeg kendte ikke så meget til bogbloggermiljøet (og var slet ikke klar over at der fandtes et dansk et af slagsen), så det var ikke specielt socialt i starten. I dag har jeg lidt mere fokus på, om der nu egentlig også er nogen, der læser med og reagerer, men grundmotivationen er stadigvæk bare at skrive om de bøger, jeg læser, og hvad min personlige mening er om dem. Altså med andre ord er min motivation at formidle bøgerne digitalt og måske give andre lyst til at læse dem.
Jeg er stadig en meget lille fisk trods bloggens næsten 5 år, men jeg har trods alt også kun været aktiv i det danske miljø (som mine læsere i dag primært består af) i under et år. Det kan godt være lidt demotiverende, men jeg håber på vækst og flere følgere i fremtiden.

Hvad får du personligt ud af at have en bogblog?
I dag får jeg rigtigt meget socialt ud af bloggen efter jeg er kommet med i det danske bogbloggermiljø. Både på bloggen men også på facebook og twitter er der lige pludselig et helt andet liv og engagement end tidligere. Herudover er jeg et systematisk ordensmenneske, der elsker at sætte ting på rette plads, så jeg nyder at pusle med bloggen og dens indhold og lave forbedringer. Jeg syntes også, det er rigtig fedt at tænke på, at alle verden over kan læse mine anmeldelser.
Mit eneste minus ved at bloggen så stringent har fokus på bøger er, at jeg sjældent får skrevet noget mere personligt, og jeg har mistanke om, at det også lidt spænder ben for en del følgere.

Hvad er dit formål med bogbloggen?
Jeg tror min motivation og mit formål er ret ens, så se også svaret til spørgsmål 1, men jeg tror i dag, der også er det ekstra formål at bruge bloggen på CV'et. Den beviser, jeg lige kan det ekstra og har et drive til noget andet. Herudover er det jo bare min hobby, som jeg hygger med.

Ved dine kollegaer, at du blogger om bøger? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er bogblogger. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg introducerer mig selv som på en arbejdsplads, men jeg holder ikke igen med at snakke om det i relevante situationer. Specielt som bibliotekar syntes jeg, det giver en ekstra formidlende kvalifikation at være bogblogger, fordi det træner en i at formidle bøger og sætte ord på bogen, så jeg syntes da absolut, det er noget, jeg kan bruge i mit arbejde.

Hvorledes benytter du din uddannelse som bibliotekar, når du skriver indlæg på bloggen?
Jeg ved ikke, om jeg bruger selve uddannelsen. Den har selvfølgelig dannet mig og givet mig en anden måde at tænke på og en anden tilgang til opgaver, men selvom jeg endda valgte den humanistiske / kultur linje hele vejen igennem både bachelor og kandidat, har jeg aldrig haft et fag, hvor vi har sat os ned og snakket om formidling af en enkelt bog som sådan. Der har altid mere været fokus på formidlingen af bøger i et rum eksempelvis.
Jeg tror om mere, så har jeg brugt selve arbejdet som bibliotekar, når jeg skriver indlæg. På mit arbejde er jeg blevet opmærksom på tendenser hos brugerne, som jeg måske har kunnet skrive om, og jeg har konstant været i kontakt med alle de nye bøger fra alle genrer og områder, så mit læsefelt er blevet udvidet.


Er der nogen, der kan nikke genkendende til mine motivationer og formål?
Er der nogen der har helt andre grunde bag deres (bog)blog?

25/06/2015

The Martian by Andy Weir

Six days ago, astronaut Mark Watney became one of the first people to walk on Mars. Now, he's sure he'll be the first person to die there. After a dust storm nearly kills him & forces his crew to evacuate while thinking him dead, Mark finds himself stranded & completely alone with no way to even signal Earth that he’s alive - & even if he could get word out, his supplies would be gone long before a rescue could arrive. Chances are, though, he won't have time to starve to death. The damaged machinery, unforgiving environment or plain-old "human error" are much more likely to kill him first. But Mark isn't ready to give up yet. Drawing on his ingenuity, his engineering skills - & a relentless, dogged refusal to quit—he steadfastly confronts one seemingly insurmountable obstacle after the next. Will his resourcefulness be enough to overcome the impossible odds against him?


This book won the Goodreads Choice Awards 2014 in the Science Fiction category and with good reason. To compare it with any other science fiction book I've read is impossible. Where those have generally been somewhat closer to fantasy and pure imagination, this book genuinely puts the science in science fiction. Mark Whatney is an astronaut stuck on Mars and I believed every second of it! Though Weir does a very good job explaining the basic science I didn't understand it all, but I got the gist - and I found it very plausible.

Besides Whatney's point of view we also get occasional pages of what's going on at NASA back on Earth and I really enjoyed these too. It perfectly balances the story and gives the readers some delicious insight when neither Mark on Mars or the guys on Earth knows what's going on with the other.

I was absolutely stunned when I found out that Weir released this book for free chapter by chapter on his website not believing anybody would really read it. This book is a brilliant début and so incredibly well written. The humour is on point and loosens up some very tense situations and of those, there are plenty. I was on the edge of my seat so terribly afraid of what might happen. Whatney makes it clear that Mars is dangerous and time and time again Mars proves just that. Mark meanwhile is hell bent on surviving and truly sciences the shit of it.

In short, this is definitely a book I'll be recommending far and wide - and to the Danish readers, I'm happy to let you know that the publishing house DreamLitt has picked up the rights for The Martian and will be releasing it around November 2015!

THE MARTIAN
by Andy Weir
ISBN13: 9780553418026
369 pages / Published in 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

By the way, Hollywood has gotten wind of this fantastic book too and it's being made into a film staring Matt Damon! You can see the trailer below, I think it looks pretty great!

23/06/2015

Mine 100 ting af Lucy Dillon

Hvis du kun måtte beholde 100 genstande blandt alt det skrammel, du har samlet gennem livet, hvad ville det så være for ting? Hvad ville de repræsentere – hvilke minder, sejre, øjeblikke, mennesker?
Gina er i starten af 30’erne, hun bor i det skønneste hus og har sit eget firma som byggeprojektleder. Julen nærmer sig, da hun opdager, at hendes mand Stuart har en affære. Stuart var der for hende, da hun havde allermest brug for det. Da hun fik brystkræft, støttede han hende hele vejen, tog med hende til alle samtaler, skrev ned, hvad lægerne sagde, og stillede de rigtige spørgsmål, men så snart behandlingen var ovre, og Gina så ud til at være rask, stod sandheden om deres forhold klart. De var bare rigtig gode venner, intet andet.
Gina flytter ind i en lille lejlighed og beslutter sig for at starte helt forfra. Hun laver en liste over de 100 vigtigste ting, som hun vil beholde, resten bliver givet til genbrug. Dette betyder dog, at Gina må se sin fortid i øjnene, og for at komme videre i livet må hun tilgive andre og ikke mindst sig selv.
Vi møder Naomi, den uundværlige, trofaste og ærlige veninde, Buzz, en stakkels greyhound, et ægtepar, der hyrer Gina til at hjælpe med istandsættelsen af det hus, Gina altid har drømt om at bo i, Ginas mor, der ikke er den mest omgængelige person, samt den hundeglade Rachel, vi blev præsenteret for i den første roman af Dillon, Ensomme hjerter og herreløse hunde.
Romanen handler om håb, tab og tro på fremtiden. Og i høj grad om at leve i nuet. 


For et år siden (juni 2014) læste jeg Ensomme hjerter og herreløse hunde og blev øjeblikkeligt meget stor fan af Lucy Dillon. Hun formåede at skrive en super sød historie om lige præcis det, titlen indeholder, og jeg var bare solgt på stedet. Så opdagede jeg i år lige pludselig endnu en bog af hende og blev meget glad - for jeg vidste allerede på forhånd, at jeg var garanteret en glad stund med den.

Mine 100 ting levede 100% op til mine ellers tårnhøje forventninger. Vi befinder os i samme stille engelske by som i den første bog, så har man læst den, kan man glæde sig over gensyn med blandt andet hunde-internatets ejer Rachel - men har man ikke læst den, spiller det ingen rolle (men det bør man, for den er så god!).

Gina var for mig utrolig nem at forholde mig til og relatere til (selvom vi på ingen måde har været udsat for det samme). Hun er ikke så frygteligt meget ældre end mig (lige i starten af 30'erne), og jeg kan sætte mig ind i mange af de situationer, hun befinder sig i. Vi får stykvis nutidens historie sammen med hendes fortid, lige fra folkeskolen og op til hendes forliste ægteskab og kampen mod kræft. Vi får også stille og roligt den lidt mørkere historie, der danner underplot. Historien bliver dog aldrig tung, dette er ikke en dyster bog trods den meget modgang, for vægtskålen tipper alligevel konstant til den gode side, og man er aldrig i tvivl om, at dette er en sukkersød bog med en herlig happy ending. Den blev måske lidt for rundhåndet med de nemme løsninger, og derfor lander den heller ikke helt oppe på de 5 stjerner, men alt i alt var det bare en utroligt dejlig bog at læse og slappe af med. Det er ukompliceret, og den kan anbefales.

MINE 100 TING
af Lucy Dillon ISBN13:
499 sider / Udgivet den 30. januar 2015
Original titel: A Hundred Pieces of Me (2014)

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

21/06/2015

VINDEREN ER FUNDET | vi var løgnere konkurrence


Allerførst tusind tak til de mange, der deltog - og tak for løgnhistorierne, der var nogle rigtigt gode grin imellem dem!

Også stort tak til forlaget Høst og Søn, der har sponsoreret konkurrencen og sender præmien til vinderen.

With no further ado, her kommer lodtrækningen:


de deltagendes navne skrives på sedler

sedlerne foldes omhyggeligt

sedlerne puttes i en dekorativ skål

jeg lukker øjnene og udvælger en seddel

og vinderen er Kathrine!

Stort tillykke til Kathrine! Jeg sender en mail til dig.


obs, det er naturligvis den danske udgave af Lockharts bog der udloddes; 
min kære søster er bare stukket af med mit danske eksemplar :) ]

Vi var løgnere af E Lockhart

18/06/2015

Girl Online by Zoe Sugg

Under the alias Girl Online, Penny blogs her hidden feelings about friendship, boys, her crazy family and the panic attacks that have begun to take over her life. When things go from bad to worse, her family whisks her away to New York, where she meets Noah: a gorgeous, guitar-strumming American. Suddenly Penny is falling in love - and capturing every moment of it on her blog.
But Noah has a secret too. One that threatens to ruin Penny's cover - and her closest friendship - forever.


First, the unavoidable back-story: If you look at the goodreads page for Girl Online  the overall rating is nearly 4 stars, but you also see a slew of very angry 1 star reviews. Many people were very unhappy when it turned out that Zoe didn't actually write this book herself but instead had a ghost writer do it. Exactly who wrote what and how much we don't know. I too was rather put out by this, mostly just unimpressed that they'd hide that fact. I understand that "Zoella" is a very profitable business, but it did seem rather like they were just focusing on cashing in on her many fans, making them buy a branded book. Now, obviously you don't become one of the most subscribed female youtubers (8.3 million followers and counting on her main channel at this moment) without also accumulating some haters - that unfortunately is a nasty side effect of the internet. I think what we can really just learn from this is, that you cannot hide things like this from people. They will find out and the mob-effect will take place and a shit storm rises. Had they from the get go just announced that Zoe's story was ghost written, everything would have gone much more smoothly -and I honestly doubt it would have affected sales. Her fans are very devoted.

Now, the actual book review: I've tried to approach this book with a blank slate mind. It's rather difficult as I have previously watched a lot of Zoe's vlogs so I "know" her and the main character Penny is very similar to her (that red hair isn't fooling anybody). That or I'm completely projecting.
Nonetheless the similarities are there; the anxiety, the panic attack, the quirkiness, the giggles, fairy lights, Brighton. It was quite hard to not have a mental image of Zoe acting out the role of Penny.

I struggled a bit at first, constantly weighing and judging every word so much that it nearly overshadowed the reading experience, but then the plot started pulling me in. This isn't the most sophisticated book of all times, but it is cute. And I liked it. I really liked it.

All the way through it's a solid sweet story, putting emphasis on empowering yourself, accepting who you are and standing up for yourself. Penny is a sweetheart and Noah is a dream. Obviously you can claim it's a bit too rosy and all, but honestly I just want this to be what it is; a sugar-flavoured pink cloud of happy. By the end of it though, it got pretty tense and I was literally sat on the edge of my seat unable to put the book down - something I really hadn't anticipated would happen.

In conclusion this is such a sweet story in what I do honestly believe is a well written book, regardless of who wrote what. If you want a couple of hours of happy-inducing young adult girly literature, this is a good choice.

GIRL ONLINE
by Zoe Sugg
ISBN13: 9780141357270
352 pages / Published on November 25th, 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

16/06/2015

Den sidste gode mand af A.J. Kazinski

Som politimand i København er Niels Bentzon vant til at jagte forbrydere. Han kan derfor næsten ikke tage det alvorligt, da han får til opgave at finde et godt menneske. Det menneske som kan blive det næste offer for en morder, der har jagtet gode mennesker overalt på kloden. Og pilen peger nu mod København. Men hvem fortjener betegnelsen 'det gode menneske'? Og kan det passe at mordene har forbindelse til en gammel religiøs myte om 36 retfærdige mennesker, der er sat på jorden for at beskytte os alle? Den maniodepressive Niels Bentzon aner ikke sine levende råd. Opgaven synes umulig. Men da han i sin jagt på at finde det gode menneske før det er for sent, møder astrofysikeren Hannah Lund, tager tingene fart. Hannah Lund mener nemlig, at hun kan se et system i mordene - et system af næsten guddommelig karakter.

Denne anmeldelse indeholder mange spoilers!

Jeg har længe været fan af at høre krimier, når jeg  kører bil, og denne gang var det til til en bog af danske AJ Kazinski.

Det startede godt nok ud med Niels Bentzon, en midaldrende politimand med en helvedes masse bagage som hovedperson, der får en opgave, men så blev det mærkeligt.

Som man også kan læse på bagsiden, så får Niels til opgave at lokalisere "et godt menneske" fordi der er en morder, der tilsyneladende rejser jorden rundt og myrder disse, og en venetiansk politimand har regnet ud at næste offer muligvis er i København. Niels får sig en meget usandsynlig partner, astrofysikeren Hannah Lund, og så skal de to ellers forsøge at regne ud, hvad der foregår.

Jeg gik naturligvis ud fra, at dette ville være en almindelig "rigtig" krimi, hvor der rent faktisk er en psykopat der myrder mennesker, men nej nej - Gud (eller måske djævelen?) er morderen. Ja. Du læste rigtigt. Gud.

Udover at bogen føles urimeligt langtrukken, så følte jeg også, at den totalt tabte sutten, da det stod klart, at den havde dette overnaturlige element. Udover at man aldrig får en egentlig forklaring på, hvorfor disse 36 gode mennesker pludselig skal dø, så har bogen, undskyld mig, en rent ud sagt latterlig klichefyldt afslutning. Niels (og naturligvis den venetianske politimand) er begge 2 ud af 36 gode mennesker, og da italieneren er død, og Niels er den sidste (og jorden muligvis går under, hvis han dør??), må han begå en ond handling for at overleve...

*headdesk*

Som jeg også skriver på Goodreads som min umiddelbare reaktion - hvis det nu bare havde været en almindelig krimi, så havde den været god. Rigtig god endda. Men fordi det hele tager en overnaturlig drejning og den komplet forlader virkelighedens verden, skuffede den brutalt. Øv.


DEN SIDSTE GODE MAND
Niels Bentzon #1
af AJ Kazinski
ISBN13: 9788756798648
lydbog/mp3, 15t og 6m / Udgivet i 2010

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

13/06/2015

Vlogs & Blogs

Som den observante læser måske nok har bemærket, så figurerer der lige pludselig videoer på bloggen. Og hvorfor nu det?

Jeg har længe været stærkt fascineret af vlogs og vloggere. Specielt de britiske youtubers har jeg brugt skræmmende meget tid på at kigge på og fordybe mig i deres liv, som mange udstiller til mindste detalje. Så ekshibitionistisk bliver jeg aldrig. Jeg har tidligere leget lidt med formatet, men endte med at slette størstedelen af de videoer, jeg lagde på youtube. Ikke nok med at der er en utrolig masse arbejde i det (filming, editing, uploading), så er det også enormt personligt,og det er ikke så ligetil at finde den rette tone. Udover lidt skriverier og tegninger som barn/ung, har jeg aldrig været vildt kunstnerisk, så det der med look og fremtræden er noget, der virkeligt skal tænkes over.

Imidlertid så skrev bog-vlog.dk for nylig til mig (som er et børn og unge projekt fra Rosinante&Co  #bøgerduvildelemedandre), om jeg kunne tænke mig at lave bogrelaterede vlogs, som de så ville vise på deres side.

Konceptet er utroligt simpelt; man må snakke om alle bøger (ikke kun deres egne udgivelser), og mens de selvfølgelig får views på deres side, så får jeg views på mine videoer (for de uploades kun på min egen youtube side). Det er ret win-win. Og bøger kan man jo altid finde noget at snakke om.
Der er herudover intet krav om at man skal have et professionelt filmhold i ryggen, man kan sagtens nøjes med et webkamera eller mobiltelefon som udstyr. Selv bruger jeg mit Canon Eos M, et tripod kamerastativ og Windows Live Movie Maker. Det er simpelt, men det virker.
Jeg sagde, som i nok har gættet, ja tak til at deltage og har sidenhen lavet en del. Al start er jo som oftest ekstra spækket med begejstring, så måske det har været lige rigeligt i så kort en periode, men jeg vil prøve fremover, om jeg måske kan lave én video om måneden. Det virker meget rimeligt.

Jeg har hidtil snakket om tegneserier, anmeldt Anna Hopes De Savnede, vist min tur til workshop i København og annonceret en konkurrence her på bloggen. Hvis du skulle have lyst, kan du subscribe på min youtube side.

Hvis du har nogen ideer, du syntes kunne være fedt, jeg lavede som video (eks. diverse book-tags) så sig endelig til :)

11/06/2015

Bøger jeg glæder mig til at læse #2

Trods ihærdig forsøgen lykkedes det bare aldrig at få fat på alle de bøger, man gerne vil. Eller få tid til at læse dem for den sags skyld. Men der er altid nogle særlige bøger, man glæder sig mere til end andre. Det er måske dem, man husker først, når man overvejer, hvad man skal læse næste gang. Eller måske dem, man savler mest over i bogbutikken. Herunder kan du se hvilke 5 bøger jeg glæder mig meget til at læse - så snart jeg får tid.


Cinder (The Lunar Chronicles #1) af Marissa Meyer (udkom i 2012). Lige siden jeg oprindeligt hørte om denne sci-fi/steampunk udgave af de gamle Grimm eventyr har jeg villet læse det. Jeg ejer endda første bog i serie, men har bare ikke fundet tid til at læse den endnu.

The Rosie Effect (Don Tillman #2) af Graeme Simsion (udkom i december 2014). The Rosie Project var en fænomenal bog, og jeg glæder mig helt åndssvagt meget til at læse bog 2 i serien. Jeg er så spændt på om den kan holde stilen og charmen, eller om det kun fungerer i en afgrænset historie.

Guders Blod (Cæsar #5) af Conn Iggulden (udkom i 2014). Det er snart et årti siden jeg læste de første 4 bøger i denne serie om Cæsar. Jeg husker dem som rigtigt gode og lærerige (dog skulle det historiske måske tages med et gran salt). Hvorfor Iggulden pludselig nu udgiver en 5'er ved jeg ikke, men jeg ved jeg skal læse den!

Firefight (Reckoners #2) af Brandon Sanderson (udkom i januar 2015). Jeg slugte bog 1, Steelheart, få dage før bog 2 udkom og var så solgt på hele konceptet. Jeg pre-orderede bog 2 med det samme men endte alligevel med at vendte med at læse den, for ikke at drukne bog 1 i indtryk af bog 2. Jeg er gået i gang med den nu og den er så god!

The Winds of Winter (A Song of Ice and Fire #6) af George R.R. Martin. Vi aner ikke, hvornår den udkommer, men vi er ret sikre på den bliver awesome. Jeg glæder mig så forfærdeligt meget til at læse, hvilke pinsler Martin har tænkt sig at udsætte de mange mennesker i hans næste bog for.


Hvilke bøger, nye som gamle, glæder i jer til at læse?

09/06/2015

Som Stjerner På Himlen af Jennifer Niven

Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.
Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Dette er en anmeldelse, jeg har tygget længe på. Som Stjerner på Himlen er en utrolig smuk bog, men den indeholder også nogle meget tunge elementer, der gør den svær at anmelde.


Som man også kan læse til i på bagsiden af den, så handler bogen om to selvmordstruede teenagere. Violet der har mistet sin søster, og Finch, der er ved at blive opslugt at sit indre mørke. De to bliver et ellers usandsynligt makkerpar og finder støtte i hinanden. Han hjælper hende med at komme i gang med livet igen, mens hun giver ham noget at fokusere på.

Et stort mærke på forsiden proklamerer, at denne bog er lige noget for John Green fans, og det er helt korrekt. Specielt kan man trække paralleller til En flænge i himlen, der også har både smukke og triste elementer.

Den var for mig ikke en tåreperser, som man ellers måske kunne forvente, men det er en bog, der giver meget stof til eftertanke. Den sætter fokus på sorg og psykiske lidelser og gør det klart, hvor stort et tabu sidst nævnte er. For nu at citere en sætning fra bogen (sådan cirka) - når nogen dør, kommer folk med blomster og al deres støtte. Når nogen går psykisk ned (og også i høj grad trænger til støtte), holder folk sig væk.

Jennifer Niven har formået at skrive en smuk ungdomsbog, der går lige i hjertet og gør et hårdt emne tilgængeligt og forståeligt. Hun fortæller i efterskriftet, at hun skriver ud fra personlig erfaring, og det skinner igennem.


SOM STJERNER PÅ HIMLEN
af Jennifer Niven
ISBN13: 9788771057027
400 sider / Udgivet på dansk den 27. marts 2015
Original titel: All the bright places [2015]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

07/06/2015

Vind Vi var løgnere - KONKURRENCE




Så er den her - Vi var løgnere af E. Lockhart blev udgivet den 25. maj af forlaget Høst og Søn, og selv samme forlag har været så flinke at sponsorere en lille konkurrence, så nu kan du vinde bogen lige her!

Du kan læse min engelske anmeldelse af We were liars, hvis du lige skal overbevises, men kort fortalt er det en super velskrevet ungdomsbog med et plot, der gør det umuligt at fortælle, hvad den handler om uden at spoile det hele. Jeg gav den 5 stjerner med fuld skrue.


For at deltage i konkurrencen skal du bare skrive en kommentar til indlægget her, og du må meget gerne fortælle om en løgn, du selv engang har fortalt (men det er ikke noget krav, jeg er selv verdens dårligste løgner og er efter en hel dag stadig ikke kommet på en eneste god historie)

Husk også at skrive din mail adresse så jeg kan få fat i dig hvis nu du er den heldige vinder.
(Hvis du virkelig vil gøre en pige glad, så kan du også følge migbloglovin / facebook / instagram / twitter )

Jeg trækker lod blandt de deltagende søndag den 21. juni - så er der lige til sommerlæsningen :)

OBS du skal have en dansk adresse for at deltage


04/06/2015

De savnede af Anna Hope | VLOG |

I 1920 står 3 kvinder overfor massive udfordringer og må kæmpe for at få styr på livet igen.
“De savnede” handler om Hettie, Evelyn og Ada, som vi følger i løbet af 5 kolde novemberdage. De har alle mistet noget, og i løbet af disse 5 dage ændrer livet sig radikalt for dem alle.
Hettie forsøger at hjælpe sin familie, heriblandt sin bror, der har mange ar på sjælen efter krigen. Samtidig lever Evelyn og Ada i stor sorg efter at have mistet en mand og en søn.
På mystisk vis bliver de tre kvindeskæbner kædet sammen af en dørsælger og en hemmelighed.


De savnede er en virkelig velskrevet bog om 3 kvindeskæbner efter 1. verdenskrig samtidig med at den ukendte soldat fragtes hjem fra Frankrig til hans cerimonelle hvilested i London. Det er en bog der med udgangspunkt i historien ser nærmere på de følelser, mange kvinder gennemgik og sad tilbage med efter at mistet sønner, fædre, ægtemænd osv. i den grufulde krig. Du kan høre mere om mine tanker i vloggen:





DE SAVNEDE
af Anna Hope
ISBN13: 9788771293159
280 sider / Udgivet i 2014

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015

02/06/2015

Forbandede Sommer af Alyson Nöel

Colby har skiftet sin nørdede bedsteveninde ud med smukke, populære Amanda og er så klar til en sommer fuld af strandfester, grillaftener og ikke mindst tid med skolens allerlækreste fyr, Levi Bonham. Med udsigt til sit livs sommer kører alt for Colby!
Men så opdager hun, at hendes forældre skal skilles, og herefter sender de hende til en mikroskopisk græsk ø, hvor hun skal bo hele sommeren hos sin skøre moster Tally. Fanget på den græske ø bruger Colby al sin tid på have ondt af sig selv og på at spekulere over, om hendes nye venner har glemt hende, og om hendes forældre når at slå hinanden ihjel inden skilsmissen. Lige indtil hun møder Yannis … En sommer kan ændre alt. Og nogle gange skal man langt væk hjemmefra for at finde ud af, hvad hjem er!


Forbandede Sommer starter lidt svingende ud med en hovedperson, der er ENORMT irriterende. "Stakkels" Colby bliver "forvist" til en "frygtelig" græsk ø i middelhavet, hvor hun skal bo hele sommeren hos hendes tante. Man skal liiige vende sig til Colby og hendes evindelige teenagedrama og vrælen over hvor hårdt hendes liv er, men så lige pludselig er hun faktisk helt likable. For jo, hun har selvfølgelig en del i sit liv, der ikke er så fedt, og jeg må alligevel medgive, at Nöel meget effektivt og enkelt får skildret en selvoptaget teenagers reaktion på alt dette.

Jeg havde det måske sværrest med formatet til at begynde med. Vi får aldrig historien direkte, i stedet læser man sig til den via hendes dagbog, hendes blog, samt hendes breve og mails til hendes forældre og venner. Lige til at begynde med savnede jeg noget lidt mere konkret, men også dette vendte jeg mig til, og da bogen sluttede, var det som en afrundet historie, der var virkeligt velfungerende og charmerende. Man kan måske argumentere, at visse ting bliver skåret lige lovligt meget ud i pap, men jeg syntes egentlig også det er rart med noget, der er så direkte og lige til at gå til. Modsat eksempelvis John Greens bøger er her ikke nogen hulens store ord og en hovedperson, der formulerer sig via citater fra afdøde poeter. Her har vi i stedet en for mig meget virkelig teenagepige, der er i gang med at finde sig selv samtidig med, at alt hvad hun troede, hun var, bliver revet fra hende.

Colby er på sit livs dannelsesrejse, og jeg vil godt afsløre, at hun så absolut lærer en ting eller to om både sig selv og andre. Det er en rigtig hyggelig letlæst bog, der er perfekt til en tur på stranden, hvad enten det er i kolde Danmark (så kan man da drømme sig væk til Grækenland), eller om man selv befinder sig under en palme.

FORBANDEDE SOMMER
af Alyson Nöel
ISBN13: 9788771052657
206 sider / Gen-udkommer på dansk den 9. juni 2015
Original titel: Cruel Summer [2008]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, BoB, 2015