Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

27/02/2016

Ambassadøren af Stéphanie Surrugue

Ambassadøren fra Amerika er en historie om drømme, magt og storpolitik. I en række åbenhjertige interviews med forfatter og tv-vært Stéphanie Surrugue beretter den karismatiske amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, om sit usædvanlige liv. Med både humor og skarphed fortæller Rufus Gifford om sit møde med Danmark og danskerne, om vigtigheden af at udøve moderne diplomati og om supermagten Amerikas nye rolle i verden. Og, ikke mindst, om at finde ud af, hvilken slags menneske man er, og hvad man vil bruge sit liv til.

Ambassadøren er en meget fin bog; både interessant og fængende, men den er også tydeligvis et velarbejdet stykke PR. Rufus har haft sine ups and downs, men dette er mere glansbillede end barsk realitet - det er også okay; man skal bare have det i baghovedet, mens man læser.

Vi får i bogen historien om hvordan Rufus blev demokrat, hans arbejde i Hollywood som manuskriptforfatter, og hvordan han blev involveret i amerikansk politik som fund-raiser og endte med at arbejde for Obama. Vi får historien om hans seksualitet, hans forhold med hans mand  dyrlægen Stephen DeVincent og deres forhold til Danmark. Rufus har været ambassadør for USA i Danmark siden 2013, og er en vellidt mand. Det virker absolut også altsammen fortjent når man læser eller hører bogen her, for han skinner igennem som en rigtig rar person, der gør noget godt for såvel USA som Danmark. Jeg var dog også meget opmærksom på undervejs i min læsning, at man aldrig får noget rigtig skidt at høre. Alle de vigtige er hurtige til at acceptere hans homoseksualitet. Bruddet med første seriøse kæreste er ikke så slemt endda. Penge er der altid nok af. Hele hans liv er stort set én stor succes. Det er ikke fordi jeg ikke tror på hans eventyr, for det gør jeg såmænd. Jeg tænker bare der helt sikkert også er nogle skygger under sengen og et par skeletter i skabet, vi ikke får lov at kigge nærmere på. Rufus er ung, kun i starten af 40'erne og hans politiske karriere er kun lige begyndt. Det bliver spændende at se hvor han ender. Når Obama afløses på præsidentposten næste år af en forhåbentlig fornuftig person, bliver der også udnævnt nye ambassadører, og Rufus kan tage hjem til staterne, og hvem ved hvad han så finder på.

Ambassadøren: Historien om en amerikansk drøm er dygtigt udarbejdet og skrevet af Stéphanie Surrugue og springer tilpas mellem nutid og fortid til at væve en god historie sammen, der er svær at lægge fra sig igen. Lydbogen oplæses mesterligt af Dan Schlosser. Alt i alt en læseværdig bog om en interessant personlighed i et ligeså interessant job.


AMBASSADØREN
Historien om en amerikansk drøm
af Stéphanie Surrugue
ISBN13: 9788702183658
Lydbog, 6t 21m / Udgivet den 29. oktober 2015

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

25/02/2016

Kenya 2016 #3 - Souvenirs

Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, så har jeg været 2 uger i Kenya :) Og rejse = souvenirs!

Jeg har købt en del, men syntes egentlig jeg har holdt igen - det kunne have været meget værre ;)

Mit første indlæg om Kenya og de bøger, jeg havde med kan du finde her.
Mit dagbogs indlæg med masser af billeder, kan du finde her.




Fra elefantbørnehjemmet, The David Sheldrick Wildlife Trust's Orphans' Project, har jeg adopteret en elefant (hanelefanten Sokotei, der er super cute og en halvstor basse), købt en kasket, 5 fedtstens figurer og Daphne Sheldrick's biografi An African Love Story.

Fra træskærerfabrikken Akamba, Akamba Handicraft Industry Cooperative Society, har jeg købt forskellige træfigurer, en flot maske til væggen, en fedtstensfigur, et maleri og et hårspænde. Katten købte jeg ikke dernede, hun var bare yderst klæbrig dagen efter jeg kom hjem :)

På Karen Blixen Museet købte jeg to bogmærker med hendes malerier, og på Giraf Centeret, African Fund for Endangered Wildlife, købte jeg et bogmærke i læder og en fedtstenskål.
I bogbutikken på hotellet i Mombasa købte jeg Ishmael Beah's biografi A Long Way Gone og Laura Ingalls Wilder's Farmer Boy. I et supermarked købte jeg John Connolly's The Gates.
I galleriet Matbronze Wildlife Art købte jeg et elefantmaleri :)

Ved diverse småbutikker købte jeg to fedtstensugler og en lille træfugl. Armbåndet og flodhesten købte jeg i Kibera hos The Power Women Group, og halskæden købte jeg hos Victorious Bones Craft Croup

Hos Kazuri har jeg købt to armbånd og 10 sæt øreringe (5 sæt stikker og 5 sæt dinglere).

Endeligt, min absolut dyreste post - og så kan jeg endda ikke engang få den hjem at hænge, før far rejser tilbage fra Kenya med hele sit flyttelæs. Jeg har købt et fint maleri af en lokalkunstner :)

23/02/2016

Outlander: Den Engelske Kvinde af Diana Gabaldon

I bogen Outlander: Den Engelske Kvinde følger vi Claire, der er på ferie i Skotland efter krigen. På magisk og forunderligvis transporteres hun fra 1945 tilbage til 1743, og befinder sig nu i et Skotland hærget af krig og tumult, barbariske klaner og frygtelige engelske soldater. Ude af stand til at vende hjem kastes Claire direkte ind i intriger, der kan true hende på livet og knuse hendes hjerte.

Bogen er blevet oversat herhjemme efter TV-seriens success. Jeg har ikke selv set denne (har den overhovedet været vist på dansk TV?), så jeg kan af gode grunde kun udtale mig om selve bogen :)

Hovedpersonen Claire er herlig. Hun har en baggrund som feltsygeplejerske, og udover hun derved har en langt bedre viden om hygiejne, helbred og sygepleje end enhver anden i 1700-tallet, så har hun også en jernhård vilje. Hun er ikke typen, der giver op eller ruller sig sammen i et hjørne - men samtidigt kender hun godt sine begrænsninger og er hverken en helt eller en kriger. Hun gør bare sit for at overleve og forsøge at regne ud, hvordan hun kan vende hjem.

Bogen har et rigt plot, der fører Claire vidt omkring og introducerer hende til et væld af personligheder, hvoraf mange sætter hendes moderne tankesæt på prøve. Hun er kvinde i en tid, hvor kvinder skal holde deres kæft og fortjener at få nogle bank. Hvor de er noget nær slaver for deres ægtemænd. Men ikke alle mænd er lige grumme og særligt Jamie får ikke kun en særlig plads i Claires hjerte - han lød også enormt tiltalende for en hvis læser ;)
[altså hvis vi lige ser bort fra det med afstraffelsen. Og okay, der er lige en periode hvor de knalder som kaniner, og man måske begynder at overveje, om Gabaldon har glemt plottet, men det går heldigvis over igen!]

Outlander er en yderst velskrevet bog, der er noget nær umulig at lægge fra sig. På 750 sider er det noget af en moppedreng, men de fleste gange, jeg læste i den, havde jeg på ingen tid pludselig slugt 100 sider, og så er bogen jo slet ikke lang nok! Da jeg vendte den sidste side, sad jeg med trang til mere, meget mere! og det får jeg heldigvis også. Gabaldon har skrevet i alt 8 bøger i serien (bog 1 her udkom originalt i 1991, og bog 8 i 2014 [jeg kan ikke helt gennemskue om serien er slut eller om der kommer mere; vil ikke risikere at læse spoilers]). Jeg ejer faktisk samtlige 8 bøger via kindle (der var et helt fantastisk tilbud for et par år siden). Jeg fik dem dog aldrig læst, men har kigget lidt på bog 1 sideløbende med, at jeg læste den på dansk. Og her er faktisk en stor overraskelse - jeg foretrækker den danske oversættelse! I den engelske snakker personerne med skotsk accent og det er lidt et helvede at læse og tyde. I den danske har man beholdt et "aye" her og der, og ellers bare oversat det rent og tydeligt, og det er bare sådan en fornøjelse at læse. Det er ligetil og tilgængeligt, og historien suger mig ind, fremfor jeg konstant snubler over fønetik. Så jeg venter. Jeg venter og glæder mig enormt til at Gyldendal kommer med næste bog i rækken, for det har været en fantastisk start på en serie, og jeg vil læse det hele!


OUTLANDER: DEN ENGELSKE KVINDE
Outlander #1
af Diana Gabaldon
ISBN13: 9788702170740
750 sider / Udgivet den 3. november 2015
Original titel: Outlander [1991]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

20/02/2016

Kenya 2016 #2 - Dagbog

Jeg har som tidligere nævnt lige været på lækker 2 ugers vinterferie til Kenya, hvor min far har en militærstilling de næste par år. Her er min dagbog med en masse dejlige billeder :)

Mit første indlæg om Kenya og de bøger, jeg havde med kan du finde her.


Søndag 31/1
Mor og jeg stod op kl 3 og kørte til Aalborg Lufthavn og fløj herefter til Nairobi via Amsterdam med KLM. Vi ankom godt kl 19:30 lokal tid (17:30 dansk tid). Far hentede os i lufthavnen og kørte os tilbage til hans hus.

Mandag 1/2
Elefantbørnehjemmet. Vi havde set BBC dokumentaren, og mor havde læst bogen skrevet af Daphne Sheldrick, og nu var det tid at se stedet selv: The David Sheldrick Wildlife Trust's Orphans' Project. Forældreløse elefantunger fundet i naturen, der ikke kan klare sig selv i jordens herligste børnehjem, hvor turister hver dag fra 11-12 kan få lov at stå rundt om et vandhul og måske klappe en baby efter den har fået en sutteflaske eller to. Vi var svært begejstrede :)




Tirsdag 2/2
Hvor mandag omhandlede elefanter, stod tirsdag i giraffernes tegn, og vi besøgte African Fund for Endangered Wildlife - også kaldet Giraffe Center. Her avler de giraffer af arten Rothschild og sætter efterfølgende dyrene ud i naturen igen. I mellemtiden kan man som heldig turist få lov at at håndfodre de smukke dyr, der har en lang sort antiseptisk tunge. Er man modig, kan man også tage en lille foderpille mellem læberne og få en tungeslasker! (det er pissesjovt! har desværre ingen billeder af migselv der gør det - har til gengæld jordens bedste selfie xD). Der rendte desuden vortesvin rundt inde ved girafferne. Og udenfor. Og alle vegne. Vortesvinene er Kenyas svar på harer.
Herefter tog vi en tur omkring Karen Blixen Museet. Jeg har aldrig læst hverken bogen eller set filmen, men min mor er stor fan og jeg var da også nysgerrig. Vi havde en rigtig dygtig guide, der gav en grundig tur rundt i huset og haven.


Onsdag 3/2
Hele dagen fra solopgang til næsten lukketid kørte vi rundt inde i Nairobi National Park. Jeg har tidligere været i Tsavo, der er kolo-enorm og hvor man skal have chauffør på. I nationalparken kan man køre rundt i egen bil og se på dyr. Vi så ikke frygteligt meget i starten (der er desuden heller ikke elefanter i parken overhovedet), men over middag og ud på eftermiddagen fandt vi dyrene - og 8 næsehorn, hvoraf 3-4 var unger! Vi så desværre ingen store katte, hvilket ærgrer mig meget - dem har jeg endnu til gode. Sidst på dagen tog vi tilbage til elefantbørnehjemmet og så babyerne få deres aftenflaske og blive puttet. De alleryngste (fra 3 uger gammel) havde tæppe på og er konstant i selskab med deres menneskelige plejefædre, der også sover i stalden hos dem :)



Torsdag 4/2
Torsdag var vi i Mamba Village, hvor de har krokodiller og skildpadder. Lidt en fuser, for de virkede ikke til at have megen respekt for dyrene og var mere interesserede i at tjene penge. Men der var godt vejr.


Fredag 5/2
Fredag var en spændende dag - vi skulle på guidet rundtur i Nairobis slumkvarter Kibera. Her bor mere end 1,5 mio mennesker i blikskure og lerhytter (og betaler husleje, vel at mærke). Snævre veje med dybe rande af mudder (kære Gud, lad det kun være mudder). Kibera Tours er en rigtig fin måde at vise en lidt mørkere side af tilværelsen frem uden at udstille nogen. 2 unge lokale mænd var vores guider og tog os rundt i slummen til forskellige projekter oprettet af lokale. Vi besøgte Victorious Bones Craft Croup - et bensliberi startet af 3 arbejdsløse mænd i 2006 nu med adskillige flere tilknyttet. De bruger affaldsmaterialer fra slagterier til at lave fine smykker, skåle, hårpynt, etc. af knogler. Vi besøgte The Power Women Group - 15 HIV smittede kvinder, der er gået sammen for blandt andet at bekæmpe uvidenhed om HIV og aids, samt reducere fattigdommen i deres fællesskab i Kibera ved blandt andet at lære dem håndarbejde, de kan tjene penge på. Herudover har de en slags børnehave, der passer deres mange børn, mens kvinderne arbejder. Vi havde en sækfuld legetøj med til børnene, der var vildt begejstrede - men begejstringen stod allerhøjest, da jeg satte mig ned med mit kamera og viste dem de billeder, jeg havde taget af dem :) Jeg blev straks omringet!
Herefter besøgte vi en skole, der havde omtrent 100 børn af alle aldre i et stort blikskur med de mest dedikerede lærere, der brændte for at give børnene en bedre fremtid. Skolen lever af donationer - der er ingen hjælp fra regeringen der.
Turen var en meget anderledes oplevelse, der virkelig kan anbefales. Vi følte os 100% trygge - ikke nok med at vores guider hele tiden sørgede for at en gik foran os og en bagved, så virkede folkene i slummen også bare enormt venlige og imødekommende. De har så uendeligt lidt i forhold til os, men de er stolte af det, de har, og møder man dem med et smil, vil de gerne vise det frem. Pengene, vi betalte for turen (2500 shilling pr mand), går hovedsageligt til de 3 projekter, som vi også donerede ekstra til eller købte varer hos undervejs.
På trods af at slummen til dels er en enorm losseplads med uhumskheder og affald overalt, så er folk pæne og rene i tøjet. Dette gælder desværre alle beboede steder i Nairobi/Kenya. De har ikke skraldevogne som sådan og har tilsyneladende ingen affaldskultur, så de smider bare tingene på jorden ligegyldigt hvor de er. Så naturen i byer ser frygtelig ud, men folk er pæne og rene og flotte i tøjet, meget smarte faktisk. Der er mange kontraster.



Lørdag 6/2 - Onsdag 10/2
Vi stod tidligt op kørte til Nairobi lufthavn og fløj til Mombasa (og passerede Kilimanjaro!), der ligger ved det Indiske Ocean. Her skulle vi bo i en halv uge på det lækre resort Voyager - et virkeligt spøjst hotel med maritimt tema og jordens bedste morgen, middag og aftenbuffet! Og ja, så var der generelt bare ret lækkert. Der blev solbadet og poolbadet og endda havbadet ;)
Tirsdag besøgte vi desuden i træskærefabrikken Akamba Handicraft Industry Cooperative Society, der består af en lokal stamme, der har et kooperativ sammen og på et stort område har håndværkspladser og en kæmpe hal, hvor de sælger deres udsøgte trævarer og smukke figurer. 20% af en solgt vare (mærket med pris og håndværkers nummer) går til kooperativet, 80% går til den enkelte træskærer. Jeg købte en del (igen. Det gjorde jeg også i 2011, da vi var der sidst).



Torsdag 11/2
Torsdag stod på afslapning og en tur til Kazuri - Kazuri startede i 1975 som en lille workshop, der eksperimenterede med håndlavede perler af ler og fokuserede på at give arbejde til enlige mødere, der har behov for en fast indkomst. I dag er de vokset til en langt større virksomhed, der producerer og eksporterer uendelige mængder af perler og andet lertøj, og deres smykker er helt fantastiske :) (jeg gik ret meget amok og købte ALT!)


Fredag 12/2
Fredag var vi med far på arbejde. Han arbejder med undervisning af militærpersonale og i denne sammenhæng skulle han sidde med i et ekspertpanel om temaet "gender". Det var super interessant - der er mange lande der absolut ikke har samme frisyn om kvinders ret og kunnen, som vi har herhjemme.


Lørdag 13/2
Lørdag formiddag så vi en sidste gang på babyelefanter og skulle have været med flyveren hjem om aftenen, men kort før vi skulle ud til lufthavnen, fik vi besked om, at vores afgang var blevet rykket til kl 10 søndag formiddag.



Søndag 14/2
Det blev så til et 3 timers mareridt, før vi endelig kom ombord på flyveren. Vi var i lufthavnen kort efter kl 6 og fandt ud af, vi var ikke blevet ombooket til den nye afgang, og vi stod i den ene lange kø efter den anden, skrækslagne for om vi overhovedet kom med. Kl 9:20 lykkedes det dem dog endelig at få os tjekket ind, hvorefter vi måtte sætte i løb igennem paskontrol, security og jordens længste lufthavnsterminal for at nå til gaten i tide - Final boarding call havde allerede lydt i højtaleren!
Men det lykkedes. Selve flyveturen til Amsterdam var ganske behagelig, og jeg fik set ikke mindre end 4 film undervejs. Oprindeligt skulle vi have ankommet i Aalborg kl. 11:40 søndag, men på grund af forsinkelsen skulle vi i stedet nu flyve over København og landede derfor først i Aalborg kl. 23:50. LANG DAG! Heldigvis havde vi begge været så fornuftige at tage ekstra fri mandag også, så vi lige havde en dag at komme til hægterne, få sovet ud og vasket tøj. Det har været hårdt at komme tilbage til hverdagen igen (shit der er koldt her hjemme!) men jeg har heldigvis mange gode minder at varme mig ved.