Velkommen

Få inspiration til din næste læseoplevelse og læs mere om alt lige fra kærlighed, krimi, YA og historiske romaner til fantasy, science fiction og gys. Alt er på dansk - på nær de anmeldelser, jeg har lyst til at skrive på engelsk. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

26/04/2016

Geminiderne af Nanna Foss

Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes? Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig. Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt. Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem og hvorfor. Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse. Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden. Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje. Snart opdager de at der er andre ligesom dem. Men hvem kan de stole på? Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt. Det er kun et spørgsmål om tid...

Nanna Foss has done it again!

Man skulle næsten ikke tro det var muligt, men Geminiderne er akkurat lige så god som Leoniderne! Nej, den er endnu bedre! Jeg nåede lige at være skeptisk - kunne Pi bære en bog? Men ja, det kan Pi godt. Pi sparker røv. Pi har en helt masse følelser og noget baghistorie, vi ikke havde hørt om før, og hun har en helt unik vinkel på historien, efterhånden som fortid og nutid rodes godt og grundigt sammen.

Det er altså i øvrigt en fjer i hatten på Foss. Bog 1 ser vi fra Emilies synspunkt, bog 2 her fra Pi - og og bog 3 og 4 og 5 etc kommer også til at være fra nye perspektiver. Det er så vildt at skifte hovedpersonen ud for hver bog på den måde og det kræver virkelig skrive-skills. Og det har Foss. Muligvis inspireret af Pi og hendes dejlige bror er jeg tilbøjelig til at bruge en masse bandeord til at beskrive hvor fed en læseoplevelse Spektrum serien er. Det er fucking fedt. Det er pisse godt skrevet. Det er skide sjovt. (Undervejs er der blandt andet en scene, og nu vil jeg ikke sige for meget, men jeg kan afsløre der er et brusebad involveret - da var jeg nær kørt i grøften. Jeg grinte simpelthen så hårdt, jeg næsten mistede kontrollen over bilen!)

Ligesom bog 1, hørte jeg bogen her som lydbog for oplæseren Anja Owe gør det virkeligt godt - og hun synger Beatles numrene!! (bonus hvis man som jeg, bare slet ikke har styr på Beatles andet end nogle få hits). [her skal jeg måske lige uddybe, at Pi er ret glad for Beatles og nogle af deres sange spiller en ret stor rolle i bogen].

Opsummering? Har du den mindste interesse i fede historier, tidsrejser, velskrevet ungdomslitteratur om venskab og kærlighed, sympatiske fantastiske forskellige personligheder og dansk fantasy der sparker røv - så SKAL du simpelthen læse Spektrum serien. Det er en must-read. Står du og mangler en konfirmationsgave, er den også lige i øjet.


GEMINIDERNE
Spektrum #2
af Nanna Foss
ISBN13: 9788758816302
656 sider / Udgivet i november 2015

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

2 comments:

  1. Fed detalje med at oplæseren ligefrem synger sangene der bliver brugt i bogen - det er god oplæserstil! :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja det er virkelig fedt :) Jeg kender kun ganske få Beatles sange og det gav bogen en helt anden stemning for mig!

      Delete