Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

28/05/2016

Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal

Jeg havde forventet en helt almindelig krimi, så da jeg kom i gang med Lad mig tage din hånd, blev jeg skuffet (my bad, skulle have nærlæst bagsiden af bogen). Det, jeg fik, var familiedrama. Bogen starter med at Charlie (rigtige navn, Camilla) dør. Styrter ned fra en altan på 11. etage. Alle går ud fra det er selvmord. Charlie var typen. Men langsomt bliver hendes søster Helene alligevel overbevist om at det var det måske ikke alligevel.

Helene er arkitekt, gift, har to små børn. Og hemmeligheder. Hun har valgt at fortælle hendes mand at hendes forældre er døde, at hun aldrig har haft en søster. Så da hendes hemmelige verden braser sammen om ørerne på hende, må hun gå gennem det alene. For nu er søsteren død, den alkoholiserede far er vagabond og overbevist om at Oluf Palme lever, og moren? Ja hun forlod hele familien, da Helene var 3 og Charlie 5.

Charlie har længe været besat af at finde moren, og da Helene opdager, at Charlie var i Buenos Aires kort før sin død, bliver hun nysgerrig. I sin jagt på sandheden om såvel morens som Charlies skæbne konfronteres hun med Argentinas brutale historie og kommer alt for tæt på skæbnesvangre hemmeligheder. Alle sporene leder tilbage til 1970'erne, hvor moren forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt sammen med ham.

Bogen slår sig på at være en thriller om passion og bedrag, men mest af alt er den bare meget lang. Vi følger skiftevis Helene i nutiden i en lidt ujævn fortælling (flere uger og måneder går på få linjer) hvor hun roder sig længere og længere ud, og hendes mor i 70'erne i Argentina. Ingen af tidslinjerne formår at være specielt spændende, og mens præmisset er interessant, så fik det mig bare aldrig ud på kanten af mit (bil)sæde. Morens oplevelser i det tyraniske styre formår at være tamme og ligegyldige på trods af de ekstremer, hun udsættes for, og Helene er så meget en kludedukke, at jeg aldrig kom til at holde af hende.

Den når dog alligevel op på de 3 stjerner med de sidste ca 15-20% af historien, der alligevel formår at være en tand mere energiske, og endelig sætter lidt fut i det hele.


LAD MIG TAGE DIN HÅND
af Tove Alsterdal
Oplæst af Githa Lehrmann
ISBN13: 9788771463934
Lydbog, 13t 42m / Udgivet den 23. marts 2015
Original titel: Låt mig ta din hand [2014]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

26/05/2016

Go Set a Watchman af Harper Lee

Maycomb, Alabama. Twenty-six-year-old Jean Louise Finch "Scout" returns home from New York City to visit her aging father, Atticus. Set against the backdrop of the civil rights tensions and political turmoil that were transforming the South, Jean Louise's homecoming turns bittersweet when she learns disturbing truths about her close-knit family, the town and the people dearest to her. Memories from her childhood flood back, and her values and assumptions are thrown into doubt. 

Jeg var vildt spændt på at læse Go set a Watchman. Jeg har tidligere læst og genlæst To Kill a Mockingbird og hver gang har jeg fået mere ud af den. Men hvordan kan en ny bog nogensinde konkurrere med en bog der har opnået klassiker status? Forventningerne var jo skyhøje. Mange var imod at bogen overhovedet blev udgivet. Det forsvundne manuskript kom nemlig først på banen efter at Lees ældre søsters død og en grisk advokat overtog administrationen af forfatterens økonomi.
Jeg har også været vildt bange for at anmelde den, for jeg ved, jeg slet ikke har kompetencerne til at gøre det "ordenligt". Men nu prøver jeg alligevel.

Jeg købte bogen allerede, da den udkom. Måtte bare have den. Men jeg fik den aldrig læst. Jeg kiggede ofte på den og tænkte hver gang, ikke endnu. Jeg vidste, den ville kræve en fordybelse og en overvejelse, jeg ikke var sikker på, jeg ville kunne dedikere til den. Men så forleden mens jeg sad og gennemtrawlede Mofibos katalog af lydbøger, fandt jeg den. Oplæst af Reese Witherspoon endda. Og så tog jeg mig endelig sammen - og det er jeg virkelig glad for, jeg gjorde.

Der gik lige lidt tid før ørerne fik vendt sig rigtigt og stillet ind på Witherspoons charmerende sydstats accent, men så blev jeg ellers også suget direkte ind i historien.

Vi er tilbage i Maycomb, Alabama, med Scout, 20 år senere. Hun er en ung men voksen kvinde, men hun er single og helt sin egen. Men også stadig fars pige, akkurat som før. Hun bor ganske vist i New York nu, men hjembyen trækker i hende, og selv ved hun ikke, hvor hun egentlig hører til.

Det centrale ved bogen her er at Scout stadig er et barn af sind - og nu er det på tide at knuse fortidens illusion. Hun er nødt til at finde sig selv og bryde med gamle vaner og idéer. Hun oplever en del i sin barndomsby af forandringer og elementer, hun slet slet ikke kan forlige sig med eller acceptere. Har det altid været sådan og var hun bare blind for det som barn? Eller har de mennesker, hun stolede allermest på, virkelig forandret sig grufuldt meget?

Udover jeg var svært begejstret for bogen, der bare var rigtig fin og fungerede godt for mig, så noget der for mig var dybt tankevækkende var hele aspektet i raceadskillelsen og den voksende friktion i Syden. Det er noget, der har så dyb en rod i den amerikanske kultur med slaver, syden mod norden, etc. Men for fanden det foregik jo ikke for så lang tid siden! (og det foregår desværre stadig). Selvom jeg jo egentlig udmærket vidste det, så tog en off-hand kommentar om 2. verdenskrig pusten fra mig. Mens Europa sloges indbyrdes, og jøderne blev gasset, så var det de sorte mod de hvide i USA. Det virker så absurd at tænke på. Men det gav bare så meget tankestof, som jeg slet ikke kan nedfælde her, så ville jeg aldrig blive færdig, men hold fast hvor var det bare ... stort.

Go set a Watchman er i mine øjne absolut anbefalelsesværdig, hvis man holdt af den første bog, og jeg kan virkelig også anbefale den som lydbog med Witherspoon som oplæser. Det forstærker læseoplevelsen helt ubeskriveligt, og man transporteres direkte tilbage. Jeg er sikker på mange ikke vil kunne holde ud at få knust deres illusioner sammen med Scout og vil hade bogen her for at pille ved deres elskede etter, men jeg tror den har så vigtigt et dybereliggende budskab fra Lee, at det må gøres alligevel.


GO SET A WATCHMAN
To Kill a Mockingbird
af Harper Lee
Oplæst af Reese Witherspoon
ISBN13: 9781785150289
278 sider (lydbog 6t57m) / Udgivet den 14 juli 2015

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

24/05/2016

Det Fjerde Rige af Maria Nygren

Selvfølgelig var Hitler et svin. Men det er ikke hans idéer, vi skal bruge. Det handler ikke om, hvad han sagde, men hvordan han sagde det. Og når det lykkedes ham at skabe et nyt rige, så burde vi vel i det mindste kunne overtage klassen.

Det fjerde rige er en ungdomsroman med et twist. Den handler om magt, manipulation og mobning - og Hitler.

Blenda er en enspænder, som drømmer om at være i centrum og kunne bestemme det hele. Hun er lige startet på en ny skole og i hendes klasse opdager hun hurtigt, at én populær pige, Hedvig, har magten over såvel resten af klassen som lærerne. I klassen finder vi også det evindelige mobbeoffer, Lena-Stina Dahl, med de uheldige initialer LSD. Hun er dygtig i skolen, men mangler selvtillid og livsglæde. Sidst men ikke mindst i det usandsynlige trekløver er der Penny. Hun tilpasser sig til enhver situation som en kamæleon og har for længst glemt, hvem hun selv er. Sammen læser de tre piger om Hitlers magtovertagelse i et gruppeprojekt, og pludselig opdager de, hvordan Hedvig kan væltes.

Og opskriften er helt enkel: Find noget, som forener alle, og fortæl dem så, hvor særlige de er, og at de fortjener bedre. Ligesom Hitler gjorde med tyskerne efter Første Verdenskrig. Alle, som føler sig usynlige og udenfor på skolen, vil takke dem. Men snart glemmer Blenda, hvad hun virkelig kæmper for. Det vigtigste er nu at forblive ved magten. For enhver pris.

Ideen til bogen her er virkelig god, og den er også ganske velskrevet og meget letlæselig. Jeg fløj igennem den og fik en rigtig god læseoplevelse ud af den. Men den ligger og svinger for mig mellem 3 og 4 stjerner, fordi den desværre ikke er helt skarp nok. Den kunne godt have gået lidt hårdere til den uden at krydse fra ungdom til voksen. Det bliver i sidste ende lidt for simpelt og lidt for bogstaveligt - men absolut læsetiden værd.

For de 12-16-årige (og alle os andre).



DET FJERDE RIGE
af Maria Nygren
ISBN13: 9788771056839
347 sider / Udgivet i 2014
Original titel: Fjärde riket [2013]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.    

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

19/05/2016

Bloodline by Conn Iggulden

This novel from bestselling author Conn Iggulden is the third book in the critically acclaimed Wars of the Roses series. Following Stormbird and Trinity this novel will continue through the brutal Civil War that we now know as the Wars of the Roses.

Bloodline sees the Lancastrian and Yorkist factions clash at the battle of Towton - the single most bloody conflict every fought on British soil. The victorious Edward of York seals his claim to the English throne.
You can find my reviews of the two previous books in the series here: Stormbird - Trinity

This series has completely wowed me.

Once upon a time, I only knew Iggulden as the author of the wonderful series about Caesar (and then that not so wonderful one about Attila the Hun). But never in my life did I ever imagine he'd write such a brilliant series about the English throne in the 15th century. He writes the most intricate plot lines and with such shady and nuanced characters. The action, the battles, the technology, the research, the history - it's all there and it's incredibly well written and brought together.

I haven't had a single bad thing to say about these books yet and nor do I for this one. Once again with the audiobook narrated by the talented Roy McMillan, I was transported back in time and more English history was brought to life. While very aware that this is fiction, I also know of the many facts in it (Igguldens afterword on this is such a brilliant addition!) and I feel like I learn a lot. It's far easier remembering history when you have it come alive in a story, rather than as cold facts, dates and names.

I read this book, convinced that this was a trilogy and I was reading the final instalment. And it could easily have ended there. Iggulden has a neat way of tying off plot lines and not leaving anything hanging.

So imagine my surprise and utter joy when I discovered a fourth book was on its way. And now it's here. Published just a few days ago, on Monday the 16th of May; Ravenspur: Rise of the Tudors, and judging from the titel - we'll learn how the Tudors came to rule... :D :D :D I'M SO EXCITED!!

In conclusion - great book, great series. If you enjoy history / action / suspense / the English monarchy this is for you.


BLOODLINE
Wars of the Roses #3
by Conn Iggulden
Narrated by Roy McMillan
ISBN13: 9781405924580
Audiobook, 11h 40m  / Published in 2015

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

17/05/2016

Mig uden dig af Kelly Rimmer

Mig uden dig følger vi primært Callum. En granvoksen ungkarl. Han arbejder for et stort pr- og marketingfirma i Sydney og tager hver dag færgen hjem til en mindre by. Her falder han (på side 1 eller deromkring) i snak med Lilah, en engageret jurist og miljøforkæmper, og de klikker bare. Deres humor, charme og selvtillid passer perfekt sammen og dette første møde udvikler sig hurtigt til en stormfuld forelskelse.

Ingen af dem tror på kærlighed ved første blik og ville egentlig slet ikke sænke farten og binde sig, men Callum falder pladask. Lilah derimod forsøger med alle midler at kæmpe imod, og opfinder den ene undskyldning efter den anden for ikke at lade følelserne tage over, men til sidst giver også hun efter, og vi følger dem i deres livs dejliste dage, uger og måneder.

Alt ser lyst ud, og deres forhold bliver stærkere dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet så længe og holdt hemmelige for Callum, og her er det så, man godt snart kan begynde at finde den store kasse lommetørklæder frem.

Jeg læste Mig uden dig under readathonet, og jeg blev utroligt berørt af bogen. Det startede med at mine øjne langsomt fyldtes med vand og teksten på siderne blev mere og mere sløret. Derfra var der ikke langt til, at jeg sad og hulkede og hikstede med tårerne løbende ned af kinderne. Rimmer har formået at skrive en utrolig smuk bog. Callum og Lilahs kærlighed er så fin og skrøbelig og ægte, og det var bare så dejligt at læse om. Også selv om at det gjorde pokkers ondt. Jeg har været inde i en bølge af YA, så det var også en sand fornøjelse at vende tilbage til det voksne kærlighedsliv.

Mig uden dig kan på alle måder anbefales til fans af romantik, brændende kærlighed og knuste hjerter. Men sørg for at have kleenex i nærheden, når du læser den.

MIG UDEN DIG
af Kelly Rimmer
ISBN13: 9788711466490
368 sider / Udgivet den 5. februar 2016
Original titel: Me without you [2014]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

14/05/2016

De ældste bøger jeg har læst

Goodreads har en fed knap, når man kigger på ens statistik over læste bøger - nemlig "publication year". Her kan man se samtlige bøger man har læst og registreret på Goodreads, hvilket år man læste dem - og hvilket år de oprindeligt udkom.


Jeg er ganske klar over, at jeg hovedsageligt læser nyere litteratur, og derfor er det for mig ekstra sjovt at se, hvor mange ældre bøger jeg alligevel får læst.

Man kan jo debattere hvor gammelt noget skal være, før det er decideret gammelt, men nu har jeg skåret den til at være alt før 1977 - et eller andet sted skal grænsen jo sættes. Der er givetvis flere, men jeg har ikke været i stand til at registrere alt, jeg nogensinde har læst.

Her er de ældste bøger, jeg har læst:
  • The Odyssey - Homer (-800 ?)
  • Pride & Prejudice - Jane Austen (1813)
  • The Complete Fairy Tales of Brothers Grimm, Volume 1 & 2 (1819)
  • HC Andersens samlede værker (ca 1820-1875)
  • A Christmas Carol - Charles Dickens (1843)
  • The Double - Fyodor Dostoyevsky (1846)
  • Alice in Wonderland - Lewis Caroll (1865)
  • En verdensomsejling under havet - Jules Verne (1870)
  • The Canterville Ghost - Oscar Wilde (1887)
  • The Wonderful Wizard of Oz - L Frank Baum (1900)
  • The Call of the Wild - Jack London (1903)
  • White Fang - Jack London (1906)
  • Peter Pan - JM Barrie (1911)
  • Mrs. Dalloway's Party - Virginia Woolf (1923)
  • The Shunned House - HP Lovecraft (1924)
  • Fiskerne - Hans Kirk (1928)
  • All Quiet on the Western Front - Erich Maria Remarque (1928)
  • Det lille hus i skoven og alle de andre - Laura Ingalls Wilder (1932-1943)
  • The Hobbit - JRR Tolkien (1937)
  • De fem bøgerne - Enid Blyton (1942)
  • Den lille prins - Antoine de Saint-Exupéry (1943)
  • Animal Farm - George Orwell (1945)
  • Mrs. Mike - Benedict og Nancy Freedman (1947)
  • Nineteen Eighty-Four - George Orwell (1949)
  • The Lion, the Witch and the Wardrobe - CS Lewis (1950)
  • Désirée - Annemarie Selinko (1951)
  • Prince Caspian - CS Lewis (1951)
  • Den gamle mand og havet - Ernest Hemingway (1952)
  • Charlotte's Web - EB White (1952)
  • The Fellowship of the Ring / The Two Towers / Return of the King - JRR Tolkien (1954-1955)
  • Fluernes Herre - William Golding (1954)
  • To Kill a Mockingbird - Harper Lee (1960)
  • A Clockwork Orange - Anthony Burgess (1962)
  • The Bell Jar - Sylvia Plath (1963)
  • Narrens drøm - Niels E Nielsen(1963)
  • Stoner - John Edward Williams (1965)
  • Rosemary's Baby - Ira Levin (1967)
  • Do Androids Dream of Electric Sheep? - Philip K Dick (1968)
  • The Stepford Wives - Ira Levin (1972)
  • Visse hensyn - Christian Kampmann (1974)
  • Dragonsong - Anne McCaffrey (1976)
  • Interview with the Vampire - Anne Rice (1976)
  • The Silmarillion - JRR Tolkien (1977)

Nogle bøger er selvfølgelig bedre end andre og jeg har også nogle klart favoritter blandt disse fine gamle titler. Ved nærmere refleksion er det faktisk de færreste her på listen, som jeg syntes decideret dårligt om. For selv om nogle måske ikke var super gode, så var de spændende at læse, fordi de nærmest er kult og/eller er en del af litteraturhistorien (fx Ira Levins bøger, Philip K Dick og Anthony Burgess).

Men det er jo netop også det, der er hele grundlaget for at en bog bliver en klassiker - at den bliver ved med at røre noget i os; at den forbliver relevant trods sin alder; at dens budskab aldrig går af mode.

Nogle forfattere var pionere for deres samtid, men er i dag blevet overhalet indenom af teknologi og fremskridt, men så længe man husker den tid, den enkelte bog er skrevet i, så kan man forstå, hvorfor den var så vigtig en gang - og hvorfor den stadig lyser i dag (Og George Orwell, Jules Verne og Jack London har også skrevet nogle dybt interessante bøger, jeg kan anbefale på det kraftigste).

JRR Tolkien og CS Lewis er noget nær moderne fantasy's stamfædre. Jane Austens Stolthed og Fordom er anerkendt af de fleste som værende en af de bedste kærlighedsromaner gennem tiderne. Sylvia Plaths Glasklokken gik lige i hjertet på mig. Laura Ingalls Wilder skrev en serie, der holdte mig med selskab gentagne gange gennem min barndom - og stadigt genlæses hyppigt den dag i dag.

Hvilke gamle historier holder du allermest af?
Jeg tagger enhver der har lyst til at vise deres ældste læseoplevelser frem :)
Free for commercial use / pixabay.com

12/05/2016

Aisha af Jesper Stein

En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8-tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercover operation.
Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8-tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før.

Axel er tilbage!

Fantastisk fed historie; det var ganske velfortjent, at Stein blev belønnet med de Gyldne Laurbær - og jeg syntes, de dækker over hele Axels historie og ikke bare dette fjerde kapitel.

Det er faktisk rigtig svært at anmelde sådan en bog her, for jeg har ikke så frygteligt meget at sige. Den er velskrevet, og lydbogen er veloplæst. Axel er endelig ved at komme sig oven på sit misbrug og alt hans lort - men så alligevel ikke, for han er jo Axel... Og det er nok en af seriens styrker - helten er langt fra perfekt, og han ændrer sig konstant. Der sker noget hele tiden med ham, og det der hænder ham i tidligere bøger, det ligger som tung bagage og mén i de næste. Herudover mestrer Stein også at give samtlige sine karakterer et meget nuanceret look, og det er ret svært at gennemskue, hvem der er til at stole på.

Bogen her skiller sig lidt ud fra de andre i serien i og med Axel selv er et helt andet sted mentalt, men også fordi det er langt mere PET relateret, hvor de andre har haft fokus på "almindeligt" politiarbejde. Jeg ved ikke helt, hvad jeg syntes om denne udvikling og er også meget spændt på det, der lægges op til der skal ske i næste bog (som jeg stærkt går ud fra kommer).

Når jeg sidder her efterfølgende og tænker tilbage, kan jeg godt mindes at jeg ikke var helt 100% med hele vejen igennem. Men slutningen sparker hele molevitten op på de 5 stjerner. Anmeldelsen her er spoilerfri, men hold nu op det er sejt. Og sjovt. Og rørende. Og virkelig cool. Det er bare så gennemført godt.

Kunne du lide de andre, er Aisha et selvsagt must-read. Er du til traditionel dansk råkogt krimi, så er serien om Axel Steen én, du virkelig burde prøve. Det bliver hele tiden bedre og bedre.


AISHA
Axel Steen #4
af Jesper Stein
Oplæser: Peter Carstens
ISBN13: 9788740028065
Lydbog 13t 44m / Udgivet den 6. november 2015

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

10/05/2016

Rød Dronning af Victoria Aveyard


I Rød Dronning finder vi den klassiske kamp mellem overklasse og underklasse men i fantasy regi. Samfundet er opdelt efter farven på ens blod. Har man rødt blod er man så godt som slave, har man sølvfarvet blod er man mægtig - og har mægtige, gudelignende evner.

Mae Barrow er 17 år gammel, rødblods, og arbejdsløs. Arbejdsløse 18-årige sendes i krig, og Mae er ude af sig selv. 3 brødre før hende er blevet sendt afsted, og ingen er endnu kommet tilbage. Faren vendte kun hjem som krøbling. Mae har hidtil tjent til føden ved at stjæle med arme og ben, men en dag ender hun ved et tilfælde nær hoffet - og her sker der det utænkelige. På trods af sit røde blod viser det sig at, Mae har evner. For at forhindre en rød opstand tvinges Mae til et liv ved hoffet, og hun må indgå i en uhyrlig maskerade og glemme sin tidligere identitet. Men hun vikles både ind i oprørsgruppen Den Højrøde Garde såvel som følelser for en sølverprins...

Rød Dronning er en fantastisk fed bog. Jeg var så spændt på hvad den havde at byde på, for det er min opfattelse mange af de seneste YA scifi og fantasy bøger har kørt lidt i dystopisk ring. Men Rød Dronning springer rammerne og kickstarter en ny serie med et superfedt plot, nogle herlige personligheder fulde af energi og handlekraft men også masser af splittede følelser, forvirring og usikkerhed. Den ramte helt rigtigt for mig på samtlige tangenter, men jeg er derfor også meget spændt på hvad næste bog i rækken bringer med sig. Plottet virker til at være et af dem, der vil vokse sig meget stort, før det kan løses, og det er ikke altid forfatterne kan favne noget så stort. Vi får se :)

Jeg syntes sølvernes evner var en virkelig interessant del af bogen. De er individuelle inden for familier og har til dels rod i elementerne. Den måde, det beskrives. de træner, giver en meget visuel oplevelse og mindede mig til dels om Hunger Games - men ikke på en plagierende måde.
Herudover var jeg vild med verdens-opbygningen, der til dels minder lidt om vores egen, men til dels også må være baseret på fri fantasi. Klasseskellene og de forskellige kulturer af overflod og armod virker realistisk, og den måde det hele opretholdes på, fungerede virkelig godt for mig.

Rød Dronning er velskrevet, let læselig og appellerer både til unge som ældre fantasy læsere. Den vandt Goodreads Choice Awards 2015 i kategorien Debut Goodreads Author.


RØD DRONNING
Red Queen #1
af Victoria Aveyard
ISBN13: 9788702188950
400 sider / Udgivet den 18. marts 2016
Original titel: Red Queen [2015]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

07/05/2016

Eve af Anna Carey

Sixteen years after a deadly virus wiped out most of Earth’s population, the world is a perilous place. Eighteen-year-old Eve has never been beyond the heavily guarded perimeter of her school, where she and two hundred other orphaned girls have been promised a future as the teachers and artists of the New America. But the night before graduation, Eve learns the shocking truth about her school’s real purpose—and the horrifying fate that awaits her.
Fleeing the only home she’s ever known, Eve sets off on a long, treacherous journey, searching for a place she can survive. Along the way she encounters Arden, her former rival from school, and Caleb, a rough, rebellious boy living in the wild. Separated from men her whole life, Eve has been taught to fear them, but Caleb slowly wins her trust . . . and her heart. He promises to protect her, but when soldiers begin hunting them, Eve must choose between true love and her life.

Vi befinder os i et post-apokalyptisk Amerika, og en selverklæret konge har magten over den eneste fungerende by. Rundt omkring i landet ligger så henholdsvis arbejdslejre og skoler - Piger og drenge holdes nemlig 100% adskilt efter kongens ordre. Drengene er arbejdskraft, pigerne opdrages som fine damer og til at tro, at alle mænd er nogle frygtelige uhyrer. Nå ja og så stikker der selvfølgelig noget frygteligt under, og da Eve opdager hvad der skal ske i morgen, når hun graduerer, stikker hun af.

Og så er hun ellers på det helt store eventyr.  Nøj, hvor den her bog irriterede mig. Eve er en frygtelig hovedperson. Hun kan intet og udelukkende fordi alle andre ofrer sig på stribe for hende, er hun stadig live - og de er døde. Hendes uduelighed og naivitet pissede mig så grueligt meget af - mest fordi bogen ellers kunne være ganske fed. Plottet er bygget op i hvad, der nærmest kan beskrives som Walking Dead minus zombierne. Alle folk er døde, og kun ganske få strejfer omkring, og stemningen er uhyggelig. Eller, det ville den have været, hvis det ikke var fordi Eve tuller omkring og hilser på bjørneunger, som om hun var en fucking Disney prinsesse (ja, virkelig).

Selvfølgelig skal der også lige moses noget love-at-first-sight ind; den kliché slipper vi naturligvis ikke for. Og der er den onde dreng og de søde drenge og de onde mænd og det gamle søde par og så videre og så videre.

Alt i alt ikke en bog jeg vil anbefale voldsomt meget. Et lille "twist" til slut gav mig hovedpine, og no way jeg gider læse de to næste for at finde ud af om det hele ender lykkeligt - who am I kidding, selvfølgelig gør det det!


EVE
Eve #1
af Anna Carey
ISBN13: 9780062111401
Lydbog, 6t 31m / Udgivet i 2011

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

05/05/2016

Book Haul #23

Jeg havde lovet mig selv at holde igen siden sidste haul. Jeg har siddet på mine hænder, når de har længtes efter at trykke KØB. Men alligevel har en bunke støt vokset sig større på mit sofabord. Ikke mindst p.g.a. generøse forlag, men også fordi jeg alligevel er kommet til at købe hist og her.

20 bøger i alt siden sidst er det blevet til, og her er de:

Dejlige Tellerup har sendt mig 3 anmeldereksemplarer. Danske debutforfatter Michella Rasmussens Stalker, og 2 Jennifer Echols bøger - Under overfladen og Mellem linjerne. De to hænger ikke sammen, ej heller med Over stregen, som jeg tidligere har læst, men de deler alle 3 samme smukke cover stil. Stalker har samme super fede glinsende detaljer på coveret som også nyligt udgivet Er du okay, Marie? af Anika Eibe.

Jeg fandt to "klassikere" i min lokale genbrugsbutik, som jeg håber på at få læst en gang. Den afrikanske farm af Karen Blixen og Ikke uden min datter af Betty Mahmoody. Under smudscoveret på Blixens er der en meget farverig tegning af afrikanske dyr på coveret.

Bookdepository havde udsalg, og disse 4 var hvad, jeg fik købt hjem. Neil Gaimans Ocean at the End of the Lane har jeg læst, men manglede i samlingen. Jonathan Strange & Mr Norrell af Susanna Clarke er en fantasyroman jeg længe har villet læse, men aldrig har taget mig sammen til. Endelig er der to historiske romaner, der sjovt nok, igen, omhandler det engelske kongehus. Red Rose, White Rose af Joanna Hickson om rosekrigene og The May Bride af Suzannah Dunn om Jane Seymour.

Løgnen af CL Taylor er en lektørbog, og Land i datid af Jesper Bugge Kold er et anmeldereksemplar/trøstegave fra Turbine, der syntes jeg skulle have noget ekstra at læse i, da jeg peb på twitter over at min knæskade var sprunget op igen.

Modtryk har været så flinke at sende mig et anmeldereksemplar af nyeste bog fra Leif GW Persson, Bombemageren og hans kvinde, og rare Alvilda har sendt ungdomsromanen Det fjerde rige.

Gyldendal har udgivet en fantastisk ungdoms/fantasyroman, som du lige om snart kan læse en anmeldelse af. Den hedder Rød dronning af Victoria Aveyard og har det smukkeste cover. Herudover har de også været så søde at skænke mig et anmeldereksemplar af Susanne Stauns Kort & Cool, som er en efterfølger til Fuck en lækker røv.

Sidst men ikke mindst har jeg slet ikke kunne modstå Kiera Cass' lækre Selection bøger. Jeg hørte de to første på dansk, læste nr. 3 og dernæst hørte de to næste på engelsk. Og nu venter jeg så med længsel på næste bog i serien. Her er altså den originale trilogi The Selection, The Elite, The One, antologien Happily Ever After og ikke mindst nr 5 (men også lidt nr 1 i ny serie) The Heir. Når man falder over bøger, der fanger en SÅ meget, så må jeg bare eje dem. Jeg var i vildrede om jeg skulle have dem dansk eller engelsk (de danske hardcovers fra Tellerup er så smukke), men de engelske paperbacks var rørende billige.


Har du læst nogen af dem? Nogen du kan anbefale?

03/05/2016

Noget om Grace af Anthony Doerr

Ej hvor havde jeg det svært med den her bog. Jeg knuselskede den fantastiske læseoplevelse, jeg fik af Alt det lys vi ikke ser, og var derfor også helt vild efter at læse endnu en bog af forfatteren. Men Doerrs debut her fangede mig bare slet slet ikke.

I Noget om Grace følger vi manden David Winkler. Han har en evne til at drømme om begivenheder, før de sker. Detaljerede og ofte rystende drømme, som han sjældent kan gøre noget ved for at forhindre. En mand, der bliver kørt ihjel af en bus; hvordan han møder sit livs kærlighed. Ting, der siden udspiller sig i virkeligheden. Da David drømmer, at han er ude af stand til at redde sin spæde datter fra druknedøden, knuses hans tilværelse. Han flygter, fjerner det eneste element i det ulykkelige scenarie, han er herre over – sig selv.

Hans flugt tager ham til en caribisk ø, hvor han strandet, alene og ulykkelig ikke aner om hans datter overlevede. Og her bliver han så, indtil en ny drøm ryster hans verden.

Jeg følte mig enormt distanceret fra hovedpersonen David og kunne slet ikke relatere til ham eller hans historie, der føltes voldsomt langtrukken. Den var tung at komme i gang med og allerede halvvejs igennem, sad jeg og ventede på, at Doerr enten fik fingeren ud eller at bogen sluttede. Det blev derfor en frustreret oplevelse, og Doerrs fine sprogbrug gik tabt. Det skal dog også siges at den lyriske smukke lethed, der er i Alt det lys vi ikke ser, ikke er til stede i denne.

Første del af plottet kan til dels accepteres, selvom det er tungt og langt, men de mange lange triste mærkelige år på øen og dernæst hans rejse videre var ved at tage pippet fra mig. Jeg kunne simpelthen ikke længere se den røde tråd, og hvad Doerr ville. Det lykkedes ham at samle den delvist op igen til slut, men der havde han for længst tabt mig, og det var kun pligt og stædighed, der så min læsning til ende.

Det er rigtig ærgerligt, det skulle udspille sig sådan, men nogle bøger rammer jo bare bedre plet end andre. Jeg kan se på Goodreads, jeg ikke er den eneste, der ikke var super begejstret, men der er også en god flok, der har været rigtig glad for den - så den kan jo sagtens være noget for dig, selvom den ikke lige var mig :)


NOGET OM GRACE
af Anthony Doerr
ISBN13: 9788740026924
446 sider / Udgivet den 18. februar 2016
Original titel: About Grace [2004]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

01/05/2016

April 2016

Så kom og gik april. Syntes ellers kun lige jeg har skrevet indlægget om marts. Men hvad var april så, hvad bestod den af?
For mig har april været i boligsøgningens tegn. Jeg leder med lys og lygte, men jeg er også kræsen, skeptisk og tilbageholdende. Jeg er nærmest skruk efter eget hjem, men ikke på hvilken som helst bekostning. Jeg har hidtil ledt efter lejebolig, men her til aller sidst i måneden er jeg pludselig kommet på, at, hul i det hele, jeg køber. Briste eller bære. Så nu leder jeg efter en hytte at købe. Nu får vi se, hvad det ender med. Skal også lige have en snak med min bank :)
Herudover bød april på en konfirmation og tilhørende familiekomsammen, samt det nyligt overståede Readathon. Jeg ser altid enormt meget frem til den halvårlige begivenhed, men jeg ved efterhånden ikke helt om det står til måls med mine forventninger. Men måske jeg bare er i gråt humør p.g.a. nævnte boligmangel. Men uanset hvad fik jeg da læst lidt ekstra i løbet af de 24 timer, og min læselyst fejler absolut intet. Tværtimod! Har bare næsten for mange bøger at vælge i mellem!
Aprils sidste aften bød på venindeaften med buffet og Captain America: Civil War som er en super film! (høhø)

I april blev jeg færdig med i alt 22 bøger.
- blandt disse var der 9 lydbøger og 3 var tegneserier. 7 var på engelsk.


Længste bog: Rød Dronning - 400 sider
Længste lydbog: Aisha - 13t 44m
Korteste bog: Meow - 120 sider
Korteste lydbog: Belgravia 1 - 50m

Bedste oplevelse:
Rød Dronning tog mig med storm, og jeg glæder mig meget til næste bog i rækken! Herudover fik jeg slugt resten af alle Selection bøgerne og venter nu spændt på næste bog der også. Og Aisha var super god. Og Mig uden dig! Og Bloodline!! Jeg kom også i gang med Belgravia-serien, som virker rigtig lovende. Alt i alt kan vi vist konkludere det har været en ganske god læsemåned.

Største skuffelse:
Eve var lidt af en skuffelse pga hovedpersonens naive tilgang i et alt for barskt miljø - hun burde være død for længst! Herudover fnyser jeg stadig over Den her bog elsker dig.

I bagvendt læserækkefølge:
Belgravia 3 - Julian Fellowes **
Belgravia 2 - Julian Fellowes **
Belgravia 1 - Julian Fellowes **
Min kusine Emilija - Vlada Urošević [lektørbog]
Fluernes herre - William Golding **
Aisha - Jesper Stein **
Mig uden dig - Kelly Rimmer [anmeldereksemplar]
Locke & Key 1, Welcome to Lovecraft - Joe Hill *
The Double - Fyodor Dostoyevsky *
The Sandman, The Wake - Neil Gaiman *
Ottoline og den gule kat - Chris Riddell
Det første jeg ikke tænker på - Ida Jessen
Bloodline - Conn Iggulden * / **
Alt det jeg ikke husker - Jonas Hassen Khemiri [lektørbog]
Eve - Anna Carey * / **
Meow - José Fonollosa
Rød dronning - Victoria Aveyard [anmeldereksemplar]
Den her bog elsker dig - Pewdiepie
Happily Ever After - Kiera Cass * / **
Som stjernerne står - Cora Carmack [anmeldereksemplar]
Happy Ending - Anne-Sophie Lunding-Sørensen [lektørbog]
The Heir - Kiera Cass * / **


*Læst/hørt på engelsk
** Lydbog