Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

01/05/2016

April 2016

Så kom og gik april. Syntes ellers kun lige jeg har skrevet indlægget om marts. Men hvad var april så, hvad bestod den af?
For mig har april været i boligsøgningens tegn. Jeg leder med lys og lygte, men jeg er også kræsen, skeptisk og tilbageholdende. Jeg er nærmest skruk efter eget hjem, men ikke på hvilken som helst bekostning. Jeg har hidtil ledt efter lejebolig, men her til aller sidst i måneden er jeg pludselig kommet på, at, hul i det hele, jeg køber. Briste eller bære. Så nu leder jeg efter en hytte at købe. Nu får vi se, hvad det ender med. Skal også lige have en snak med min bank :)
Herudover bød april på en konfirmation og tilhørende familiekomsammen, samt det nyligt overståede Readathon. Jeg ser altid enormt meget frem til den halvårlige begivenhed, men jeg ved efterhånden ikke helt om det står til måls med mine forventninger. Men måske jeg bare er i gråt humør p.g.a. nævnte boligmangel. Men uanset hvad fik jeg da læst lidt ekstra i løbet af de 24 timer, og min læselyst fejler absolut intet. Tværtimod! Har bare næsten for mange bøger at vælge i mellem!
Aprils sidste aften bød på venindeaften med buffet og Captain America: Civil War som er en super film! (høhø)

I april blev jeg færdig med i alt 22 bøger.
- blandt disse var der 9 lydbøger og 3 var tegneserier. 7 var på engelsk.


Længste bog: Rød Dronning - 400 sider
Længste lydbog: Aisha - 13t 44m
Korteste bog: Meow - 120 sider
Korteste lydbog: Belgravia 1 - 50m

Bedste oplevelse:
Rød Dronning tog mig med storm, og jeg glæder mig meget til næste bog i rækken! Herudover fik jeg slugt resten af alle Selection bøgerne og venter nu spændt på næste bog der også. Og Aisha var super god. Og Mig uden dig! Og Bloodline!! Jeg kom også i gang med Belgravia-serien, som virker rigtig lovende. Alt i alt kan vi vist konkludere det har været en ganske god læsemåned.

Største skuffelse:
Eve var lidt af en skuffelse pga hovedpersonens naive tilgang i et alt for barskt miljø - hun burde være død for længst! Herudover fnyser jeg stadig over Den her bog elsker dig.

I bagvendt læserækkefølge:
Belgravia 3 - Julian Fellowes **
Belgravia 2 - Julian Fellowes **
Belgravia 1 - Julian Fellowes **
Min kusine Emilija - Vlada Urošević [lektørbog]
Fluernes herre - William Golding **
Aisha - Jesper Stein **
Mig uden dig - Kelly Rimmer [anmeldereksemplar]
Locke & Key 1, Welcome to Lovecraft - Joe Hill *
The Double - Fyodor Dostoyevsky *
The Sandman, The Wake - Neil Gaiman *
Ottoline og den gule kat - Chris Riddell
Det første jeg ikke tænker på - Ida Jessen
Bloodline - Conn Iggulden * / **
Alt det jeg ikke husker - Jonas Hassen Khemiri [lektørbog]
Eve - Anna Carey * / **
Meow - José Fonollosa
Rød dronning - Victoria Aveyard [anmeldereksemplar]
Den her bog elsker dig - Pewdiepie
Happily Ever After - Kiera Cass * / **
Som stjernerne står - Cora Carmack [anmeldereksemplar]
Happy Ending - Anne-Sophie Lunding-Sørensen [lektørbog]
The Heir - Kiera Cass * / **


*Læst/hørt på engelsk
** Lydbog

6 comments:

  1. Jeg vil også rigtig gerne læse Belgravia, men jeg venter med vilje lidt til at der er lidt flere 'afsnit' så jeg ikke skal vente for lang tid mellem hvert af dem ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er en god plan!!! Men der er heldigvis ikke sådan cliffhangers, der gør det ulideligt at vente :)

      Delete
  2. Imponerende! Hvor er du sej :-)
    Pøjpøj med boligsøgningen!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    ReplyDelete
  3. Hvor spændende med boligkøb! Jeg krydser fingre for at du finder det helt rigtige! <3
    Og 'Rød Dronning'! Sidder stadig med en stor fed 'YASSS'-følese i kroppen! Den var god!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg er også SÅ spændt - Tak!!
      Ja det er helt vildt lækkert endelig at finde så fed en ny serie :D

      Delete