Velkommen

Få inspiration til din næste læseoplevelse og læs mere om alt lige fra kærlighed, krimi, YA og historiske romaner til fantasy, science fiction og gys. Alt er på dansk - på nær de anmeldelser, jeg har lyst til at skrive på engelsk. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

13/09/2016

I hunt killers af Barry Lyga

Hvad nu, hvis verdens mest berygtede seriemorder var ... din far? Spændingsserie om Jazz, der lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, massemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at "redde sin sjæl", som han siger, hjælper han politiet med at opklare mordsager. Fordi han ved, hvordan mordere tænker.

Selvom jeg ejer et fysisk eksemplar af bogen (fik den til workshop hos Rosinante&Co for lidt over et år siden) endte jeg med at høre bogen som lydbog oplæst af Lars Thiesgaard. Den er 10 timer og 15 minutter lang, og det føles som 10 meget lange timer. Specielt fordi Thiesgaard laver de mest trælse stemmer dertil, og det var ved at drive mig til vanvid.

Herudover er jeg er nok endegyldigt bare ikke super fan af at mixe ungdomsgenren med krimi. Hårdkogte politimænd/detektiver kan være slemme nok, og når man så også har en egocentreret 17-årig knægt, der er overbevist om at han ved bedre end FBI uddannede, så knækker filmen ligesom.

Overordnet er historien egentlig ganske fin og også ganske velskrevet, men hold nu lige kæft, hvor er Jasper ~Jazz~ bare røv irriterende. Han går med en konstant summen i sit hoved efter at være blevet opdraget af en seriemorder, der tog ham med på job (helt klart årets far) og nu er han skrækslagen for, om det er i blodet på ham også. Fair nok. Men for så at overbevise både lokalsamfundet og ham selv om, at han er god nok, så vil han hjælpe det lokale politi, da en seriemorder pludselig atter er på spil i den lille by - hvad enten de vil have hans hjælp eller ej.

Jeg har ladet mig fortælle at næste bog er bedre, så den vil jeg på et tidspunkt kaste mig ud i - men absolut ikke som lydbog!


I HUNT KILLERS
Jasper Dent #1
af Barry Lyga
ISBN13: 9788763833127
326 sider / Udgivet i 2014
Original titel: I hunt killers [2012]

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

No comments:

Post a Comment