Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

22/11/2016

Rubinrød trilogien af Kerstin Gier

Det er sjældent, jeg anmelder mere end en bog ad gangen, men Rubinrød trilogien så godt som kræver det. Jeg gik i gang med den første bog og havde på ingen tid slugt den - og kunne konstatere den på hverken afslutter eller afrunder historien. Jeg gik derfor direkte i gang med bog 2, Safirblå. Og da jeg så havde spurtet igennem den, så var det direkte videre til bog 3, Smaragdgrøn. Den her serie er noget nær afhængighedsskabende og helt umulig at lukke, før sidste side er læst. Den er super velskrevet og bare en herlig læseoplevelse.

Bøgerne handler om 16-årige Gwendolyn Shepherd, der må finde sig i lidt af hvert fra de kvindelige slægtninge, hun deler hjem med i London. En dag føler hun sig pludselig svimmel, og kort efter befinder hun sig i London i starten af det forrige århundrede! Her går det op for hende, at hun er en central del af familiens største hemmelighed. Hun - som en af de få - har arvet familiens særlige gen, der betyder, at hun kan rejse i tiden. Men hun får ikke lov at rejse rundt på må og få - et hemmeligt selskab har en mission til de tidsrejsende, hvilket indebær hun skal på missioner i fortiden med Gideon. Snobbede, arrogante, langhårede, dumme, smukke, fantastiske Gideon. Modvilligt begiver de to sig ud på et fantastisk eventyr, hvor Gwendolyn erfarer, at modsætninger tiltrækkes på tværs af tid, og at fortiden ikke altid er, hvad den giver sig ud for at være ...

Rubinrød trilogien er kort sagt noget nær fantastisk. Den væver alt lige fra magi, tidsrejser, teenageoprør, historie, kærlighed og forelskelse, spøgelser og intriger sammen i en super sød historie. Jeg er vild med dens historie, jeg er vild med Gwen, der ikke finder sig i hvad som helst, jeg elsker hendes familie, hendes bedste veninde Leslie og, ikke mindst, Gideon. Persongalleriet er spændende og fulde af liv, og det hele fungerer rigtig godt.

Jeg var egentlig ret overrasket over at forfatteren er tysk, for bøgerne foregår i det centrale London og føles virkelig til at høre til i byen. Bøgerne er i øvrigt filmatiseret i Tyskland og, for muligvis første gang, håber jeg på et Hollywood remake - det her kunne blive en fantastisk filmtrilogi. Eller TV serie.

De tre bøger får til samling 4 store stjerner, og det er en trilogi, jeg kommer til at anbefale til så mange som muligt på biblioteket. Og tjek da også lige de gudesmukke forsider 


RUBINRØD
Rubinrød trilogien #1
af Kerstin Gier
ISBN13: 9788740607079
355 sider / Udgivet den 12. oktober 2015
Original titel: Rubinrot [2009]

SAFIRBLÅ
Rubinrød trilogien #2
af Kerstin Gier
ISBN13: 9788740608878
376 sider / Udgivet den 21. juni 2016
Original titel: Saphirblau [2010]

SMARAGDGRØN
Rubinrød trilogien #3
af Kerstin Gier
ISBN13: 9788740610475
465 sider / Udgivet den 11. oktober 2016
Original titel: Smaragdgrün [2010]

Bøgerne er alle anmeldereksemplarer fra forlaget

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2016

7 comments:

  1. <3 tak for rosen for forsiderne. :0D Enig med dig, jeg gad virkelig godt se den her serie som tv-serie eller Hollywood film. Det kunne bare være så fedt!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du har virkelig gjort det flot med de forsider :)
      Ja ikke? Det ville være så storslået!

      Delete
  2. Den lyder bare enormt god, jeg må se at få fingrene i den serie og få den læst :)

    ReplyDelete
  3. Den lyder virkelig god. Jeg har været lidt i tvivl, om det var en serie jeg burde læse, men du sælger den virkelig godt :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er jeg glad for du synes, for den er virkelig læseværdig :)

      Delete
  4. De har snart stået på min tbr-liste rigtig længe, må til at få dem skaffet :) de lyder så spændende, og forsiderne er så fine :)

    ReplyDelete