Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

01/12/2016

November 2016

November har min læsning været på laveste blus mens jeg lå vandret for at nå det hele. Jeg har i 3 uger passet mine forældres gård, 2 hunde (hvoraf den ene også gik hen og med voldsom diarre fik konstateret parvovirus, 4 katte og 8 høns, og der har ikke været frygtelig meget overskud til andet læsning end lydbøger. Men lidt er det da blevet til.
November var naturligvis også Bogforum! Jeg startede jo ud med en masse bitterhed og skuffelse, men fik heldigvis en dejlig dag trods alt - men meget skal gøres anderledes næste år.
Lige pludselig var det så BLACK FRIDAY (og jeg købte intet), og så var det pludselig 1. søndag i advent og -bum- nu er det december, og lige om snart er det jul. Jeg glæder mig så meget <3
Nu hvor jeg er hjemme i min lejlighed igen, har jeg fået pyntet til jul og skal have bagt småkager (uden kanel) og købt de sidste gaver. Allerede nu på lørdag skal jeg til min første julefrokost (med vennerne) og lørdagen efter skal jeg til min sidste (med kollegaerne).
November er i øvrigt også gået hen og blevet den måned, hvor jeg har taget mig sammen til at gå i fitness igen. For snart 20 kg og 3 år siden var jeg hardcore kettlecross og spartacus dyrker. I mandags var jeg til kettlecross, og nu kan jeg ikke gå, mine muskler gør så ondt -haha-.

I november blev jeg færdig med sølle 9 bøger.
- blandt disse var der 5 lydbøger. Ingen var på engelsk *gisp*.


Længste bog: Smaragdgrøn - 465 sider
Længste lydbog: Den perfekte dag - 13t 48m
Korteste bog: Kærlighed på åbent hav - 207 sider
Korteste lydbog: Den dag jeg glemmer - 8t 20m

Bedste oplevelse:
Byen under himlen var rigtig god, Mørke vande hev som 3. bog i serien sig op på hele 5 stjerner, og Den dag jeg glemmer gav virkelig stof til eftertanke.

Største skuffelse:
Jeg havde forventet mere af Hvor der er vilje og Mørkemanden. De er begge gode bøger, men tog mig ikke med forventet storm.

I bagvendt læserækkefølge:
Den dag jeg glemmer - Adam Silvera [anmeldereksemplar] **
Kærlighed på åbent hav - Samanta Olofsdotter [lektørbog]
Mørke vande - Jennifer Donnelly [anmeldereksemplar] **
Hvor der er vilje - Jeffrey Archer **
Som fortjent - Belinda Bauer [lektørbog]
Mørkemanden - Lotte og Søren Hammer **
Byen under himlen - Niels Bredager [lektørbog]
Den perfekte dag - Elin Hilderbrand **
Smaragdgrøn - Kerstin Gier [anmeldereksemplar]

*Læst/hørt på engelsk
** Lydbog / Mofibo
*** Lånt på biblioteket

No comments:

Post a Comment