Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

04/04/2017

Book Haul #35 - Marts

Som altid har jeg lovet mig selv, at NU mangler jeg virkelig ikke flere bøger. Men så havde SAXO lige et udsalg, og der er udkommet en masse spændende og forlagene har været gavmilde, og og og ... jeg præsenterer jer hermed for min book haul for marts måned:

22 bøger er det blevet til.

Blandt disse er 8 bøger købt hos SAXO, 3 fra bogbyttemarkedet i Aalborg (jeg afleverede 16 - succes!), 2 lektørbøger, 1 anmeldereksemplar jeg har bedt om, 1 jeg er blevet bedt om at anmelde, og 7 anmeldereksemplarer, jeg er blevet tilsendt.

Totalt impulskøb dengang SAXO pludselig annoncerede udsalg. Var det reelt set et godt køb? Aner det ikke. Men har endelig fået A GAME OF THRONES graphic novels 1-4 og Tamora Pierce's CIRCLE OF MAGIC serie på engelsk (barndomsnostalgi).
På bogbyttemarkedet afleverede jeg som sagt før 16 bøger, men jeg kunne ikke rigtig finde så meget at tage med hjem. Elsker konceptet, men syntes også der bliver afleveret mange gamle fesne bøger. MEN jeg fandt da en smuk bog af Diana Wynne Jones, Will Grayson, Will Grayson, og en ganske kort lille bog af Marian Keyes, der så spændende ud.
Tilbage til enten sidste eller forrige bogbloggertræf snakkede jeg med Rikki fra Dreamlitt og fortalte ham om Peter V Brett og hans fantastiske serie. Senere mailede jeg ham et link til selvsamme forfatter. Senere igen, fik jeg mail tilbage om at han elskede bøgerne og havde købt de danske rettigheder -- og her er slut produktet. Første bog The Warded Man er oversat på dansk og jeg er lykkelig! 
Turbine forlaget har sendt mig to fine bøger; en biografi om en kvinde, der har måttet kæmpe sig igennem grusomt meget og en norsk ungdomsbog.
Jeg har siden sidst modtaget 2 lektørbøger; en hæsblæsende krimi og en mursten af en sci-fi thriller.
Forlaget Jentas har sendt mig nyeste bog i Rizzoli & Isles serien af Tess Gerritsen, som jeg i lørdags havde fornøjelsen at snakke med på Krimimessen (og naturligvis få bogen signeret :) Herudover har de også sendt mig et eksemplar af Chris Carters 8. bog i hans blodige serie og da han ikke lige er min type skyndte jeg mig at udlodde den i en giveaway.
Gyldendal har sendt mig hele 4 flotte bøger. En svensk krimi, en ungdomsroman og en fantasybog, som jeg har læst på engelsk og kan stå inde for er vildt god! Og nå ja, Patrick Ness' Release som ikke engang er udkommet på engelsk endnu!!!


2 comments:

  1. Hold da op en stak! Er total misundelig, haha! :D

    ReplyDelete
  2. *saaavle* :D :D


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    ReplyDelete