Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

06/05/2017

100 meter lykke af Maria Nygren

17-årige Ninna er eliteløber med stærke muskler og vindermentalitet. Hun har den svenske 100 meter-rekord, og når hun løber, er det, som om hun flyver.

Nej. Det er bare en fantasi.

I virkeligheden er Ninna alvorligt syg og kan knap nok bevæge sig. Hun ligger dag efter dag i et mørkt rum og tåler knap nok daglys. Men i tankerne er hun uovervindelig, hurtigere og stærkere end alle andre, og hun oplever det lige så virkeligt som det mørklagte værelse.

En dag begynder en ung fyr i hjemmehjælpen. Munir med et udfordrende blik og en selvsikker stil. Han forstår som den første nogensinde Ninnas løbedrømme og tror på, at de kan hjælpe hende til at blive rask. Langsomt begynder Ninnas to verdener at møde hinanden – og alt forandrer sig!

100 meter lykke fungerede ikke rigtigt for mig. Der var for skurrende en diskonsonans imellem Ninnas realitet som skrøbelig, syg og indelukket og hendes fiktive alterego; den stærke atlet, det drømmer om at vinde VM i 100 meter løb. Der skiftes så brat i mellem Ninnas egen virkelighed og hendes fantasier, at jeg tabte følelsen for historien. De vrede små udbrudskapitler fra den yngre søster gjorde mig kun mere distanceret fra det hele, og jeg brød mig virkelig ikke om Munir, og købte derfor heller ikke kærlighedshistorien. Jeg tror egentlig, bogen her skildrer ret realistisk det kaos, der må være inde i hovedet på en ung person, der er dømt til et kummerligt liv og en sygdom, der tager alt fra hende - men den skildrer det desværre ikke, så man rent faktisk holder særligt meget af hende eller hendes familie. Det er for kantet og for uharmonisk til, jeg nogensinde kom i flow med historien.

Ninna er 17, men bogen henvender sig et yngre publikum, måske 13-14 år og op. Bogen er letlæst.



100 METER LYKKE
af Maria Nygren
ISBN13:
268 sider / Udgivet den 1. august 2016
Original titel: 100 meter lycka [2012]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

No comments:

Post a Comment