Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

20/06/2017

Invasionen af Tearling af Erika Johansen

Kelsea har indtaget tronen og nabolandets onde Røde Dronning truer med at indvadere Tearling. Kelsea's magi har forandret sig og magten er som et tveægget sværd. Kan synerne om en kvinde fra før Den store Udvandring hjælpe Kelsea?.
Som I måske husker, var jeg lidt splittet, da jeg læste første bog om Tearling - Dronningen af Tearling. Jeg havde problemer med verdensopbygningen, kulturen og tidsånden. Men jeg skal da lige love for Invasionen af Tearling lukker munder på mig. Her får vi endelig alle svarene!

Johansen skriver super godt, og jeg var helt fanget i historien. Da den første gang skifter point of view til Lilly, var jeg smask forvirret og tænkte, der måtte være en fejl i ebogen. Hvad lavede denne nutidige psykologiske ægteskabsthriller i min fantasybog?? Den slog såmænd bare fast, at bog 2 her, ikke kan anbefales til de yngre fantasylæsere. Voldtægt, overgreb, cutting, tortur og andre hyggeligheder gør sit eksplicitte indtog, og vi får en anden side af Kelsea at se. En mørkere, mere målrettet side.

Jeg sidder efter endt læsning stadig med 1000 spørgsmål, og bog 3 kan ikke komme hurtigt nok (ved nogen noget om en udgivelsesdato på den?). Jeg havde ingen problemer med at holde styr på de mange personer, timelines og begivenheder, men synes tværtimod, det var fedt med sådan et mindfuck, der kun lige så langsomt giver slip på dets hemmeligheder, som man så kan stykke sammen. Jeg er super spændt på hvad næsten installation bringer, og hvor Johansen er på vej hen i historien. Jeg ved ingenting, andet end jeg glæder mig.


INVASIONEN AF TEARLING
The Queen of the Tearling #2
af Erika Johansen
ISBN13: 9788771804829
536 sider / Udgivet den 1. maj 2017
Original titel: The Invasion of the Tearling [2015]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

** Og wow, tjek lige det her xD Det er mindre end én uge siden jeg læste bogen, og her er allerede en anmeldelse!

2 comments:

  1. Ja, jeg var godt nok skeptisk, da de dystopiske elementer blev blandet ind i det - men det holder jo hele vejen! Feeed serie - er så spændt på, hvordan hun kommer omkring det hele i 3'eren. Har mine teorier, så må vi se om de holder ;-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja præcis! Hun har virkelig vævet det hele super godt sammen :) Jeg har INGEN teorier, er totalt blank ^_^

      Delete