Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

03/06/2017

Kommende bøger - juni 2017


Juni bliver en fed læsemåned! Hvad glæder du dig mest til at læse?


Destination Chile: The lonely hearts travel club #3 - Katy Colins
Efter at Georgia Greens kæreste skred lige før brylluppet, har hun gjort alt for at finde tilbage til sig selv - gjort alt for at blive lykkelig. Punkt for punkt har hun arbejdet sig igennem listen over ting, hun har ønsket sig at gøre, men som hun har ofret for den tvivlsomme tosomhed. Hun har rejst alene til Thailand og Indien, og startet sit eget firma. Næste destination bliver Chile. Men denne gang rejser hun ikke alene.

Udkommer hos HarperCollins Nordic den 1/6.


Ildbarnet - SK Tremayne
Det er som om, alting falder på plads for Rachel, da hun gifter sig med enkemanden David og opgiver singletilværelsen i London til fordel for det smukke landsted Charhallow House i Cornwall. David er både flot og rig – og far til en usædvanligt smuk og kærlig lille dreng: Jamie.
Men kort efter brylluppet begynder Jamie at ændre adfærd. Han kommer med dystre forudsigelser og hævder at have set sin afdøde mors genfærd. Snart får Rachel bange anelser: Hvad skete der egentlig med Jamies mor – og havde David noget med hendes død at gøre?
Mens Rachels drøm om det perfekte liv langsomt forsvinder, lægger vintermørket sig over Charhallow House og med det angsten og bekymringen. For tænk hvis Jamies seneste forudsigelse holder stik: ’Du dør, før det bliver jul.”

Udkommer hos Gads forlag den 7/6.


PapaAxel Steen #5 - Jesper Stein
På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en grum dansk gangster. Der går rygter om en stor handel med enorme mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa. Alt imens foregår et stort røveri ved Nørreport i København og den målrettede Vicepolitikommissær Vicki Thomsen bliver sat på sagen. Hvad der er blevet taget under røveriet er usikkert, men noget tyder på at det har forbindelse til den russiske mafia. Den velkendte Vicepolitikommissær Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent i PET. Det nye job bringer ham til Amsterdam, hvor hans opgave er at infiltrere kriminelle miljøer. Han er en virkelig dygtig agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i.

Udkommer hos Politikens forlag den 8/6.


Den underjordiske jernbane - Colson Whitehead
Sekstenårige Cora er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst for fornedrelse, men også med myten om sin mor, Mabel, der flygtede og klarede den. Cora og hendes ven, markslaven Cæcar, begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne. På sin rejse nordpå skal Cora ikke kun overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten.

Udkommer hos Politikens forlag den 9/6.


TitelRavnenes Hvisken #2 - Malene Sølvsten
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange. For at redde sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og en ny profeti siger, at for at klare sit forehavende skal Anne stole på en forræder og elske en fjende - og en vil dø for at beskytte hende. Men hvem?
Imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det; de fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de? Hvorfor er det så afgørende for Odin at blive tilbedt af netop hende? Og hvad er det for en plan, hendes ærkefjende har lagt, som vil give hende mere magt end nogen dødelig før har haft? Det begynder at gå op for Anne, at modstandskampen kun lige er begyndt.

Udkommer hos Carlsen den 15/6.


Ønskemageren: Ravenspire #2 - CJ Redwine
En selvstændig opfølger til Skyggernes dronning. Vi følger de uægte tvillinger af kongen af landet Súndraille. Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Thad er blevet indsat på tronen, men gaderne i kongedømmet oversvømmes af vold, som den nye konge ikke kan stoppe. Ari er gennem sin opvækst blevet ignoreret af adlen og har aldrig næret noget ønske om at være en rigtig prinsesse. Og da Thad pludselig begynder at oplære hende til at tage hans plads, går det op for hende, at det aldrig har været skæbnens mening, at hendes bror skulle blive konge.

Udkommer hos Turbine den 19/6.


1 comment:

  1. Jeg glæder mig meget til Ildbarnet, Papa og Ravnenes hvisken 2 udkommer, de lyder rigtig spændende alle sammen.

    ReplyDelete