Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

06/07/2017

Huset

Som I nok ikke har kunnet undgå at høre lidt om her og der, købte jeg i foråret et hus (!), og jeg fik nøglerne til maj. Jeg har sidenhen rendt rundt i cirkler uafbrudt. Tidligere, når jeg er flyttet fra én lejlighed til en anden, tager det et par uger lige at komme på plads. Det er en helt anden historie, når man har et helt hus at gøre godt med. Og en næsten lige så stor kælder. Og dobbeltgarage. Og staldlignende udbygning. So. much. room.

Jeg har, kort sagt, været lidt overvældet over den mængde af plads, jeg pludselig har til rådighed - og jeg skal være virkelig striks om at finde de rette pladser til ting og derefter sørge for at blive ved med at lægge dem der. Jeg er lidt af et ordensmenneske af natur, så det der med at vælte rundt i flytterod bliver aldrig min kop te, men nu er der heldigvis ved at være styr på det. Kælderen er stadig ca 98% tom, men den har jeg planer for - engang. Gæsteværelset snakker vi ikke om (det er fuld af alt det rod, jeg ikke magter at se i øjnene endnu).

Men nu er det vist på tide at vise det hele lidt frem, og jeg har endelig fået taget et par billeder rundt omkring i mit lille hus. Mere specifikt i mit bibliotek/kontor, gangen og stuen. Jeg orkede ikke at rydde op i resten af rummene, og så spændende er mit køkken og badeværelse alligevel nok heller ikke. En dag hvor der er ordentligt vejr, skal jeg forsøge at huske at fotografere haven.

Jeg er på ingen måde færdig med at indrette og gøre fint og mangler i særdeleshed noget farve/kunst på væggene i stuen, men det kommer hen ad vejen.

Jeg har omdannet den tidligere spisestue til kontor/bibliotek - her er de bedste vægge til en masse reoler og det bedste lys. Jeg. er. lykkelig. Nu har jeg også endelig plads til min gamle rustbunke af en stationær computer og kan spille gamle tunge pc-spil igen.

På verdenskortet i gangen markerer gule rhinsten, hvor jeg har været, og røde, hvor jeg drømmer om at besøge.

I stuen finder vi de ulæste bøger. Og naturligvis hyggekrog, TV og spisebord, etc.



8 comments:

  1. Hvor ser det dejligt ud! Og dine bogreoler!!! Må jeg ikke komme og besøge dig og bare brug en hel dag i dit bibliotek? ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du kommer bare, Maria - giv besked lidt i forvejen, så bager jeg også kage xD

      Delete
    2. Awesome! Pas på - kan være jeg holder dig op på det :-D Jeg ved intet bedre end at kigge på andre folks boghylder.

      Delete
  2. Hvor ser det hyggeligt ud :) Elsker dit biblioteksrum :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for det, er også bare så glad for det :)

      Delete
  3. Hvor ser det bare godt ud Iben! :D

    ReplyDelete
  4. Det ser bare super godt ud Iben :) er meget misundelig på dit fine bibliotek, sådan et rum ønsker jeg mig :D

    ReplyDelete
  5. Åh sikke et bibliotek....... suk, det må blive når jeg får mere plads :)

    ReplyDelete