Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

24/10/2017

Walking back to happiness af Lucy Dillon

[ Bogen er købt selv. ]

Juliet's hiding from her feelings about the recent loss of Ben, the love of her life. If it weren't for having to walk Ben's loyal dog, Minton, she'd never leave their half-finished house. Then her mother asks her to take her elderly lab, Coco, along. One dog leads to another, and soon Juliet's the unofficial town pet-sitter. And when she takes on a lonely spaniel, and gets to know its attractive owner, she realizes that her emotions aren't as easy to handle as her canine charges...
Lucy Dillons bøger er fantastiske feel-good kreationer. Jeg gik specifikt efter noget pastelfarvet og afslappende på min TBR boghylde, og jeg fik en skøn og varmende historie.

Juliets skønne mand/soulmate/barndomskæreste dør pludseligt og totalt uventet - og nu sidder hun tilbage et halvt års tid efter med et knust hjerte, et hus, de aldrig fik færdigrenoveret og en masse drømme, der aldrig vil gå i opfyldelse. Hun er i starten af trediverne, har aldrig været sammen med andre end ham, og kan ikke se anden sti foran sig end en ensom én.

Men heldigvis har hun en mor, der er mere end villig til at blande sig, og en dag, bliver hun stort set tvunget til at lufte forældrenes labrador. Og en hund fører til den næste, og før hun ved af det, er hun nærmest blevet hele byens hundelufter. Og frisk luft kan jo kurere en hel del - og man ved aldrig hvem man møder.

Walking back to happiness har altså (som Dillons andre 2 bøger jeg har læst) atter et hundetema, der ikke dominerer, men alligevel er en central del af historien. Det er en bog om at komme sig over den værste sorg og acceptere ens tab. Om hvordan Juliet langsomt kommer tilbage til livet og endda opdager, at hendes hjerte ikke er frosset helt til - og det hele starter med en gåtur og det fællesskab, man oplever blandt hundeejere/-luftere. Skøn bog, der varmt kan anbefales; jeg håber den snart bliver oversat til dansk - forlaget Bazar er godt i gang med hendes forfatterskab :)


WALKING BACK TO HAPPINESS
af Lucy Dillon
ISBN13: 9781444713916
405 sider / Udgivet i 2010

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

No comments:

Post a Comment