Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

25/11/2017

The Mystery Knight af George RR Martin

[ Bogen er købt online. ]

Every wedding needs a singer, and every tourney needs a mystery knight.
Så kom den længe ventede tredje installation i Dunk and Eggs graphic novel univers. Tegneserierne er baseret på novellerne i Martin's A Knight of the Seven Kingdoms - en bog, der længe har stået og ventet (u)tålmodigt på mine hylder. På dansk hedder bogen Den herreløse ridder: tre fortællinger fra De Syv Kongedømmer og udkom i 2015 hos Gyldendal. Tegneserierne er ikke blevet oversat.

De tre fortællinger udspiller sig over en årrække i Westeros, nogle 100 år før begivenhederne i A Game of Thrones serien. Vi følger Dunk, en hedgeknight (herreløs ridder, der ikke er bundet til en adelsmand eller selv har en titel) og hans væbner Egg, som (spoiler, hvis du ikke har læst de to første tegneserier/noveller) er søn af kong Aerys - en hemmelighed, de to forsøger at skjule fra omverdenen.

I The Mystery Knight hviler en usikker fred over landet. Dunk og Egg bliver lokket væk fra deres rute mod Winterfell af en bryllupsfest og en usædvanlig lukrativ turnering, hvor vinderen vil få et særdeles sjældent trofæ - et drageæg.

Dunk ved, han er bedre i nærkamp end med en lanse og er tilfreds med bare at nyde et gratis måltid mad og en kop vin. Men et forræderisk plot er ved at udklækkes - og nogen har luret lunten hvad angår Eggs sande identitet. En ukendt ridder med planer om en endnu større præmie smider snart hele borgen ud i et sandt kaos.

Jeg ELSKER tegnestilen i disse hæfter, og historierne er fulde af action og detaljer. Jeg er ret så trist over der ikke er flere, men må jo så glæde mig til at finde tid til at læse de oprindelige noveller.


THE MYSTERY KNIGHT
The Hedge Knight #3
af George RR Martin, Ben Avery og Mike S Miller
ISBN13: 9780008253233
240 sider / Udgivet den 24. august 2017

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

No comments:

Post a Comment