Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science Fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

28/02/2017

Guldægget af Cynthia D'Aprix Sweeney

Manhattan: De tre voksne søskende Melody, Beatrice og Jack forbereder sig på en konfrontation med deresstorebror, Leo, hvis hensynsløse adfærd har kostet dyrt: Kontoen med deres betragtelige fælles arv, Guldægget, er stort set tømt efter en erstatningssag, netop som der var udsigt til, at pengene blev udbetalt. Melody, Beatrice og Jack havde hver især sat deres lid til, at arven skulle løse alle deres problemer, men nu er det hele tabt.
Og så er scenen ellers sat til det helt store familiedrama. Kan Leo betale pengene tilbage, sådan som de andre forlanger? Eller står de over for en tilværelse, der er meget forskellig fra den, de havde forestillet sig?

Guldægget er en fascinerende bog. Fremfor at være drevent af et plot, drives den hovedsageligt frem af dens karakterer, og indsigter i hvorfor de gør som de gør og er som de er.

Det er også en bog, der springer meget frem og tilbage. Først får vi den centrale ulykke, der koster dem alle så dyrt, så frem til konfrontationen, så tilbage til før den, så frem så tilbage, så endnu længere tilbage og så videre og så videre. Og det fungerer rigtig godt. Det er en solid bog, der er velskrevet, med en håndfuld af personer, man virkelig kommer ind under huden på, og som man følger og føler for - også selvom de til tider tager de helt forkerte valg.

Noget, jeg syntes, var virkelig fedt, er dens slutning. Dette er ikke en romantisk bog med et og-de-levede-lykkeligt-til-deres-dages-ende. Dermed ikke sagt, at det alt sammen ender frygteligt skidt heller, men det går bare ikke så nemt, som de nok kunne have håbet på, og det må personerne forholde sig til og udvikle sig derefter. Og det fungerer altså virkelig bare rigtig godt.

Det er en tungere og mere moden roman med hovedpersoner fortrinsvis over 40, og det væld af baggrundshistorier og handlemotiver som D'Aprix Sweeney supplerer med er både fascinerende og dragende. Den måde hvorpå de alle har ladet sig forblænde trods faderens stik modsatte hensigt med arven som komfortabelt supplement, er enormt realistisk, og jeg er bare fan. En rigtig fin bog!


GULDÆGGET
af Cynthia D'Aprix Sweeney
ISBN13: 9788712051398
350 sider / Udgivet den 4. oktober 2016
Original titel: The Nest [2016]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

25/02/2017

Sejlvæveren af Muffy Morrigan

Tristan Væver er den mest talentfulde Sejlvæver, Lauget nogensinde har set. Siden han som barn trådte ind i Væverlauget, er han blevet trænet i den magi, som dragerne har givet menneskeracen. Magien gørmenneskene i stand til at Væve de sejl, som har ført til Sejlskibenes Anden Æra. Sejlskibene flyver hurtigere end lysets hastighed og gør det muligt at rejse langt ud i rummet, hvor menneskene nu bor spredt vidt omkring på fjerntliggende rumstationer.
Intet har forberedt Tristan på, at selveste dragerne en dag vil bede ham om at Væve sejlene til det største skib, der nogensinde er bygget: Winged Victory, som af de fleste anses for menneskeracens sidste håb i kampen mod de onde rumvæsener, Krybene, som er både menneskers og dragers værste mareridt.
På Winged Victorys jomfrurejse viser det sig, at der er mennesker, der vil gøre alt for at vinde kampen mod Krybene - koste, hvad det vil. Tristan og hans nærmeste ven, dragen Fenfyr, må kæmpe mod Kryb, pirater, mytterister og forrædere - ikke blot for at redde deres eget liv, men hele menneskeheden.
Jeg havde ingen anelse om hvad jeg kunne forvente, da jeg gik i gang med Sejlvæveren, og jeg var da også et stort spørgsmålstegn til at begynde med. Man kastes ublidt og uden større dikkedarer ud i en fantastisk verden, der muligvis er vores egen fjerne fremtid. Der er magi og drager, laug og rumpirater, interne stridigheder og en trussel om invasion - fra rummet!

Det er noget af en mundfuld, men det er godt. Rigtig godt. Det kræver så absolut sin fantasy/sci-fi fan, men Morrigan har skabt et meget flot og troværdigt univers. Jeg sad undervejs og længtes efter at betræde disse rumskibe i form af gammeldags træskibe a la fregater og kapere mixet med dragemagi og rumsejlads. Det føles på forunderligvis ægte, og når man lige genlæser den forrige sætning, så er det en flot præstation!

Bogen er i store dele drevet af dialog og personer fremfor egentlig action, men det bliver aldrig kedeligt. Jeg holdt rigtig meget af vores hovedperson Tristan, og den måde, hvorpå det hele tiden også slås fast, at han blot er en mindre brik i et stort spil. Han er ganske vist den mest talentfulde Sejlvæver Lauget nogensinde har haft, og han har et særligt forhold til dragerne, men han er stadig blot en mand, og han er hverken almægtig eller i stand til at regne det hele ud. Det lykkedes mig i øvrigt aldrig helt at fange, hvor store de der drager egentligt er. I nogle sætninger synes de så store som skibet selv, i andre knapt større end en hest. Men det er snart også min eneste "klage".

Sejlvæveren er i øvrigt noget så sjældent som en (foreløbigt i hvert fald) enkeltstående fantasyroman. Jeg ville være klar på at læse en fortsættelse, hvis den så dagens lys, men bogen som den er, rummer sin egen historie og fungerer rigtig godt. Big thumbs up her fra det jyske. Virkelig flot og dragende (høhø) bog.


SEJLVÆVEREN
af Muffy Morrigan
ISBN13: 9788771711585
383 sider / Udgivet den 24. oktober 2016
Original titel: The Sail Weaver [2012]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

23/02/2017

Det er ikke mig, det er dig af Mhairi McFarlane

Delia Moss er ikke helt sikker på, hvad der gik galt. Hun havde jo en plan for sit liv. Men da hun opdager, at hendes kommende mand har en affære, falder planen til jorden. Hun er nu nødt til at genvinde kontrollen – hun er nødt til at blive superhelten i sit eget liv.
McFarlane har en utrolig dejlig skrivestil, som jeg virkelig godt kan lide. Den er fuld af varme og humor, og begge de to bøger, jeg nu har læst af hende, er gået lige i hjertet på mig, og har været nogle rigtigt dejlige læseoplevelser. Da jeg læste Fra og med dig vovede jeg pelsen og proklamerede, den var en slags moderne Bridget Jones. Det er ikke mig, det er dig når ikke samme højder - men det er også en anden type historie.

I den følger vi Delia, der troede hun havde sit på det rene. Et dejligt hus, en dejlig hund, et kedeligt men tolerabelt arbejde - og ikke mindst en dejlig mand. Altså lige indtil hun opdager, at han har en affære. Alt falder fra hinanden, og Delia flytter fra Newcastle til London for at crashe hos bedsteveninden og forsøge at finde sit gamle jeg igen. Hun indser nemlig, hun alt for længe har slået sig til tåls fremfor at jagte sine drømme - Og i London får hun eventyr, mere end rigeligt endda måske, med luskede jobs, en eksentrisk chef og en irriterende flot journalist. En herlig detalje er også Delias tegneserie, som vi lærer at kende undervejs - der er nemlig illustrerede sider hist og her, og de er så fine.

Det, jeg bedst kan lide ved bogen her er hvor realistisk, den føles. Jo, kæresten har knaldet udenom og det er bare ikke okay - men følelser og sammenflettede liv gennem 10 år forsvinder ikke bare som dug for solen. Delia er splittet og i oprør med sig selv, mens hun forsøger at få det hele til at fungere. Hun er en skøn personlighed, og bogen er den type, man bare slapper helt og aldeles af med. En feel good roman af fineste kaliber.

Den første marts udkommer endnu en McFarlane bog, Findes der en, findes der flere, og jeg glæder mig så meget til at få fingre i den også. Der er for mig ingen tvivl om, at her er en forfatter, der er værd at samle på :)


DET ER IKKE MIG, DET ER DIG
af Mhairi McFarlane
ISBN13: 9788793400283
415 sider / Udgivet den 1. august 2016
Original titel: It's not me, it's you! [2014]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

21/02/2017

Synderen af Tess Gerritsen

ET GERNINGSSTED. ET UBESKRIVELIGT BLODBAD.
To nonner bliver brutalt overfaldet indenfor klosterets vægge. Der virker ikke til at være den mindste antydning af motiv. Men under en obduktion opdager den retsmedicinske patolog, Maura Isles, noget meget uventet.
Og da endnu et lemlæstet lig dukker op i forbindelse med sagen, drages Isles og kriminalassistent Jane Rizzoli ind i en skrækindjagende efterforskning, der virker til at implicere alle omkring dem.
Men hvem kan egentlig frasige sig at have syndet?
Jeg har tidligere læst Kirurgen og Lærlingen, men aldrig fået dem anmeldt her på bloggen. Det skal dog ikke afholde mig fra at fortælle jer om 3. bog i denne skønne krimiserie af Tess Gerritsen - og desuden varmt anbefale enhver krimifan at læse de to første også.

For lige at opsummere så har vi hidtil i de to første bøger fulgt kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston i hendes opklaring af to brutale overgreb- og mordsager. Rizzoli er bad ass og lidt af en enspænder - en af de få kvinder i blå, og hun føler, hun må konkurrere med sine mandlige kollegaer for at bevise sit værd.

I denne 3. bog skiftes hun så ud med retsmediciner Maura Isles (som vi er blevet flygtigt introduceret for i de to første bøger). Isles har en broget fortid med en utro mand, og netop hendes fortid har meget at sige i historien her. Det betød, at tempoet og hele følelsen af historien blev noget anderledes, og jeg indrømmer ærligt, jeg i den første halvdel af bogen var noget skeptisk. Men heldigvis kommer der til sidst fut i sagerne og fokuset ligges endeligt på selve kriminalsagen, og tempoet og spændingen steg hastigt.

Gerritsen er uddannet læge og har derfor et grundigt medicinsk indblik, der virkelig gør, kriminalsagerne føles meget ægte (og ikke kun når de befinder sig i obduktions-lokalet). Hun ved, hvad hun snakker om, og forstår at skrive det, så man sidder på kanten af stolen. Der er drabelige mord og uhyrlige scenarier, men det føles virkeligt og giver anledning til mange kuldegysninger.

Gerritsen kommer i øvrigt også til Danmark lige om snart - hun kan nemlig mødes på Krimimessen i Horsens den 1. og 2. april, og jeg skal så meget have en autograf i en af mine bøger. Og der kommer vist også en helt ny bog af hende til den tid - Dobbeltgængeren :)


SYNDEREN
Rizzoli og Isles #3
af Tess Gerritsen
ISBN13: 9788776776367
400 sider / Udgivet den 1. november 2016
Original titel: The Sinner [2003]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

16/02/2017

Bridget Jones's Baby af Helen Fielding

As Bridget careers towards baby-deadline, tortured by Smug Mothers miming her ticking biological clock, a series of classic Bridget Jones moments finally leads her into pregnancy but just not quite as intended. Its a pregnancy full of cheesy potatoes, outlandish advice from Drunken Singletons and Smug Mothers, chaos at scans and childbirth classes, high jinks and romance, joy and despair but all of it dominated by the terribly awkward question Who's the Father?

Åh Bridget. Hvor har jeg dog savnet dig.

Jeg så som ung filmene og var fascineret. For en håndfuld år siden (i 2012) læste jeg bøgerne og blev forelsket. Den tørre britiske humor ramte plet. Da tredje bog (Mad about the boy / Vild med ham) kom i 2013 var jeg forvirret. Den var da okay, men slet ikke på samme niveau.

Men så kom babyen. Bogen, der egentlig er den rigtige 3'er. Og den er bare perfekt. Jeg blev super glad, da Lindhardt og Ringhof sendte mig en uventet pakke med den, men jeg blev ovenud lykkelig, da jeg så mofibo havde den som lydbog - på engelsk. Bridget er indbegrebet af engelskhed, og hun bør, så vidt muligt, nydes på engelsk. De danske oversættelser er fortræffelige, men vi har slet ikke ord og udtryk nok til rigtigt at kunne få helt samme glimt i øjet.

I Bridget Jones's Baby vender vi tilbage til essensen af Bridget. Hun er -atter- single, og det biologiske ur tikker og nærmer sig udløbsdatoen. Men en række af klassiske Bridget øjeblikke gør at hun ender i lykkelige omstændigheder - men ikke helt som forventet. For hvem er faren?

Baby bogen her er den sjoveste dejligste hjertevarme lækre fine hyggelige rare kærlige fedeste bog. Er man Bridget fan er den et must-read. Jeg blev så glad af at læse den og jeg glæder mig meget til at genlæse dem alle (på nær den oprindelige 3'er. Den kan jeg godt undvære).

Bridget Jones længe leve. Hip hip - HURRA!


(Jeg har endnu ikke set filmen, og ved ærligt talt ikke om jeg vil. Jeg kan ikke helt forlige mig med at Daniel Cleaver/Hugh Grant er skiftet ud med en helt ny mandsperson).


BRIDGET JONES'S BABY: THE DIARIES
Bridget Jones #4
af Helen Fielding
ISBN13: 9781473548183
Lydbog, 4t 5m / Udgivet i oktober 2016

Den danske oversættelse er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

14/02/2017

Naboparret af Shari Lapena

Hvor godt kender du egentlig din nabo, din partner – eller dig selv?
Din nabo sagde, at du ikke skulle tage din baby med til middagen. Ikke noget personligt, hun kunne bare ikke holde ud at høre hende græde.
Din mand sagde, at du skulle slappe af. I var jo lige inde hos naboparret, og babyalarmen var tændt.
Din datter sov sidste gang, du kiggede til hende. Men nu, hvor du løber op ad trappen i det dødstille hus, er dit værste mareridt blevet til virkelighed. Hun er væk.
Du har aldrig ringet til politiet før. Nu er de i jeres hus. Hvem ved, hvad de kommer til at finde …
Anne og Marco i deres lækre rækkehuse med deres dejlige lille datter Cora på et halvt år. Anne og Marco med det dejlige liv. Eller hvad? Da de inviteres til fødselsdag hos naboen bliver de bedt om lade barnet blive hjemme - og da babysitteren udebliver, tænker de, det er trygt nok at lade datteren alene, udstyret med en babyalarm og se til hende hver halve time. Alt går godt. Lige indtil de kommer hjem lidt over midnat og opdager, Cora er væk. Politiet tilkaldes, og det står snart klart, at alt ikke er helt så gyldent, som det kunne virke. Alle er snart under mistanke.

Jeg spår, at det kun er et spørgsmål om tid før Naboparret filmatiseres. Den er som skrevet til det. Den er hæsblæsende og nervepirrende, og siderne vender næsten sig selv. Hver gang du tror du har regnet den ud, hver gang du tror, at du som en anden Sherlock Holmes har lagt to og to sammen, så finder du ud af noget nyt og noget helt andet.

På sin vis bringer Lapena intet nyt til krimigenren. Vi har hørt historien her en million gange før. Et barn er kidnappet - but who did it - og hvorfor dog? Men det Lapena gør i denne bog, gør hun godt - hun skriver nemlig rigtig godt, og der er spænding for alle pengene. Det er en ægte pageturner af en thriller med en behagelig længde uden unødvendig fyldstof.

Bogen her er nem at sammenligne med tidligere successer som Kvinden i toget og Kvinden der forsvandt, hvor hovedpersoner og fortællevinkler er utroværdige og fulde af skyggesider. Den når dog ikke helt samme højder, og den falder i sidste ende også lidt over sine egne fødder i enkelte af dens plot twists. Men alt i alt en rigtig fed ny spændingsbog på hylderne, der varmt kan anbefales til fans af genren.


NABOPARRET
af Shari Lapena
ISBN13: 9788702211290
304 sider / Udgivet den 27. december 2016
Original titel: The Couple Next Door [2016]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

11/02/2017

En flamme i natten af Sabaa Tahir


Første bog om Elias og Laia, Det Ulmende Oprør, var en bog, der tog mig med storm. En 5-stjernet WOW oplevelse. Det er en svær bog at følge op på. En Flamme i Natten klarer det ganske godt, men det er en bog, der bærer præg af en masse rejsen og af at være ind-i-mellem. Det er en bog, der har travlt med at følge op på løse tråde fra bog 1 og kun åbner op for enkelte nye at forfølge. Det er på ingen måde en dårlig bog. Det er en dejlig toer - men den wowede mig ikke som etteren gjorde.

Vi følger Elias og Laia, der løber for livet efter at have undsluppet de dramatiske begivenheder på militærkademiet. De jages af en hær af masker anført af Helene - Elias' tidligere veninde og imperiets nye blodtornskade. De har ét mål - Kauf; imperiets mest sikre og farligste fængsel. De håber på at redde Laias bror, hvis viden om serransk stål er afgørende for oprørets fremtid. De har en ørken at krydse og alt for lidt tid.

Forholdet mellem de to hovedpersoner er ikke ligetil. På den ene side er der måske / måske ikke nogle følelser. Men på den anden side har de også begge andre ting at tage sig til og endda andre mennesker at elske. Det er kompliceret, og jeg elsker det. Bogen er som den første godt skrevet, men tempoet er noget mere afdæmpet og der var mere snak end action. Jeg er ikke super vild med Kejser Marcus, mest fordi han er et sadistisk røvhul, men også fordi historien føles tyndest omkring ham og hans hof. Noget andet jeg ikke helt forstod, var den retning Elias' historie tager. Jeg vil ikke spoile, men jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad Tahir vil med ham i næste bog. Der vides endnu ikke så meget om den tredje bog andet end, at den forventes at udkomme på originalsproget i 2018.


EN FLAMME I NATTEN
An Ember in the Ashes #2
af Sabaa Tahir
ISBN13: 9788771653267
477 sider / Udgivet den 3. november 2016
Original titel: A Torch Against the Night [2016]

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

09/02/2017

Morning Star af Pierce Brown

Darrow is the Reaper of Mars. Born to toil, carved to fight, destined to lead. But he is a broken man. Exposed as a Red in a world ruled by Golds, he has been captured and tormented until he is something less than human. And yet, he is humanity's last chance.
In facing a godlike, ruthless enemy, he must call on every last ounce of strength to prove that loyalty, friendship - and love - are more powerful than any coldhearted machine of war.
He has been first Red, then Gold. Now, he must transcend them all. He must become the hero his people believe he is.

Så fik jeg kæmpet mig igennem sidste del af Browns trilogi. Og jeg siger kæmpet for det blev lidt en kamp - over 3 måneder tog det mig at læse de godt 550 sider, Morning Star består af. Helt uhørt for mit sædvanlige tempo medmindre bogen er frygtelig - og det er den her absolut ikke! Det var bare så uheldigt, at jeg gang på gang ramlede ind i deadlines på lektørbøger og en masse andre småting, der betød, jeg konstant måtte lægge bogen fra mig. Min læsning af den er derfor noget hakket, men til slut fik den endelig den opmærksomhed, den fortjener og jeg slugte de sidste 150 sider på en dags tid. Og så fik den ellers heller ikke for lidt.

Mens Red Rising var en flot start på serien og nok er den bog, der står tydeligst opridset i min hukommelse, så er Golden Son og Morning Star nogenting mere flydende, da historien og revolutionen vokser sig så meget større. Dette er ikke en YA hygge historie, hvor alt kan løses hvis man bare vinder over en skurk. Darrow og hans fæller er oppe imod et imperium og utallige store magtfulde familier spredt ud over hele solsystemet. Død og ødelæggelse er uundgåeligt, og i Morning Star bliver det virkelig mørkt. Så. meget. død. Men Brown formår at holde tungen lige i munden og behændigt bliver man som læser serveret en helt fantastisk historie. Ikke kun i hver enkelt af bøgerne (alle har fået 5 stjerner hver), men også sammenlagt er den overordnede historie en helhed, der fungerer og virkelig har imponeret mig. Brown skriver virkelig godt, og kompleksiteten er enestående - ikke blot i plottet, men også i dets karakterer. Alle som én rummer så mange følelser og motiver og moraler. Jeg er stor stor fan og glæder mig meget til at se hvad Brown arbejder på nu, hvor Darrows historie er slut.
"You and I keep looking for a light in the darkness, expecting it to appear. But it already has." I touch his shoulder. "We're it, boyo. Broken and cracked and stupid as we are, we're the light, and we're spreading."


MORNING STAR
Red Rising #3
af Pierce Brown
ISBN13: 9781444759068
544 sider / Udgivet i 2016

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

07/02/2017

The Kingmaker's Daughter af Philippa Gregory

At the court of Edward IV and his beautiful queen, Elizabeth Woodville, Anne grows from a delightful child brought up in intimacy and friendship with the family of Richard, Duke of Gloucester, to become ever more fearful and desperate when her father makes war on his former friends. Her will is tested when she is left widowed and fatherless, with her mother in sanctuary and her sister married to the enemy. Fortune’s wheel turns again when Richard rescues Anne from her sister’s house, with danger still following Anne, even as she eventually ascends to the throne as queen. Having lost those closest to her, she must protect herself and her precious only child, Prince Edward, from a court full of royal rivals.
Det har været umuligt for mig, mens jeg læste bogen her, ikke konstant at sammenligne den med Conn Igguldens serie om Rosekrigene. Tidsperioden og menneskerne er de samme - vinklerne er bare anderledes. Jeg har tidligere læst Gregorys bøger fra samme tidsperiode om Rosekrigene om den Røde dronning (Margaret Beaufort, mor til Henry Tudor), den Hvide dronning (Elizabeth Woodwille, dronning af England) og Jacquetta (moren til Elizabeth Woodwille). Alle bøgerne overlapper mere eller mindre hinanden, og viser virkelig hvor kompliceret det engelske kongehus oldgamle historie er. De hedder stort set alle det samme, er i familie med hinanden og har til fælles, at ALLE ville have tronen.

Iggulden skildrer en noget mere kortfattet actionpræget maskulin historie. Vi følger i hans bøger dronningen af England og hendes undersåtter  - York og Warwick er de onde.
I forhold til dette får vi i Gregorys bog en langt mere feminin beretning. Anne er datter af Warwick - manden som først forsøgte væltede én konge og satte York på tronen og efterfølgende forsøgte at styrte selvsamme. Anne kan af gode grunde ikke skildre en slagmark, men i stedet vises vi gennem hende, hvordan livet ved hoffet udspiller sig; hvordan overtro, ego og magt fordærver og forvirrer. Det er også super fint, fx hvordan Elizabeth Woodwille, der i bogen om hende fremstilles som uskyldigheden, her er en værre magtsyg heks. It's all in the eye of the beholder.

Selv om man kan argumentere, at jeg allerede lige har læst den her historie, så har det alligevel været ret interessant læsning, for Gregory og Iggulden har hver deres fokuspunkter. Og hvad mere, så har Iggulden skåret meget væk, for klarheds skyld, mens Gregory vælger at tage det hele med - hvilket også passer bedre til hendes bog. Igguldens action ville drukne hvis hver en person skulle nævnes - men hans er stadig sandfærdig, omend mere kortfattet. Jeg synes dog i sidste ende, der bliver lidt for meget snak i Gregorys bog. Jeg kan rigtig godt lide den og det persongalleri, hun så flot skildrer - de bliver menneskelige og levende, når hun skriver - men med tanke på hvor meget der sker i perioden - så bliver det lidt for stillestående.

The Kingmaker's Daughter er ikke den bedste bog Gregory har skrevet, men absolut heller ikke på nogen måde en dårlig bog -- og jeg er uden tvivl også præget af min læsning af Igguldens bøger. Gregory har pt skrevet yderligere én bog i serien Cousins' War - The White Princess om Elizabeth af York (datter af Elizabeth Woodwille), der måtte gifte sig med den nye konge, Henry Tudor.


THE KINGMAKER'S DAUGHTER
Cousins' War #4
af Philippa Gregory
ISBN13: 9780857207487
452 sider / Udgivet i 2012

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2017

02/02/2017

Book Haul #33 - Januar

Hidtil i 2017 har en fin stak bøger langsomt vokset sig højere og højere.



Arnold Busck inviterede til førudsalg den 4. januar og der havde jeg den ret forunderlige oplevelse af at være den eneste kunde i butikken i Aalborg Storcenter efter lukketid. Jeg havde sat mig for ikke at tage andet med hjem end det absolut nødvendige og faldt pladask for 4 flotte bøger, hvoraf de 3 er venligst sponsoreret af AB.

Forlaget Alvilda har atter forsynet mig med næste bog i Vandflammens Saga af Jennifer Donnelly - Havets Magi er fjerde og sidste (tror jeg) bog i serien. Glæder mig SÅ meget til at se hvad der nu skal ske :)
Herudover har de også sendt mig Dødens Mærker af Veronica Roth, som jeg også er meget spændt på at se nærmere på.

Turbine forlag har sendt mig 3 bøger, som jeg ikke tidligere er stødt på, og særligt Bone Gap af Laura Ruby lyder ganske lovende.

Jeg har selv købt en enkelt bog - I Hate Fairyland 2 af Skottie Young


Det var januars book haul - 10 spændende bøger alt i alt :)

01/02/2017

Januar 2017

Så fik vi taget hul på 2017, og januar strøg forbi i hastigt tempo. Jeg sluttede desværre måneden med et par sygedage, men har ellers gjort et godt forsøg på at leve op til mit nytårsforsæt om sundere livsstil og meget mere motion.

I januar blev jeg færdig med 16 bøger.
- blandt disse var der 5 lydbøger og 4 børnebøger, 1 billedbog og to graphic novels. 6 var på engelsk.


Længste bog: Morning Star - 544 sider
Længste lydbog: The Kingmaker's Daughter - 15t 7m
Korteste bog: Græd Blot Hjerte - 32 sider
Korteste lydbog: Bridget Jones's Baby - 4t 5m

Bedste oplevelse:
Bridget Jones's Baby er så rendyrket Bridget - det var sådan en fornøjelse atter at være tilbage i hendes univers!

Største skuffelse:
Adulthood Is a Myth fungerede ikke rigtig for mig i bogform. Jeg holder af Andersen's tegneserier strøet ud over internettet, men det falder på en eller anden måde lidt til jorden, når man sidder med dem samlet i hånden.

I bagvendt læserækkefølge:
Det er ikke mig, det er dig - Mhairi McFarlane
En flamme i natten - Sabaa Tahir [anmeldereksemplar]
Bridget Jones's Baby - Helen Fielding * / **
Græd Blot Hjerte - Glenn Ringtved ***
Naboparret - Shari Lapena [anmeldereksemplar]  **
The Kingmaker's Daughter - Philippa Gregory * / **
Morning Star - Pierce Brown *
Måske en dag - Colleen Hoover [anmeldereksemplar] **
I Hate Fairyland, Vol. 2 - Skottie Young *
Line Grøn - Nina Rafael [lektørbog]
Romeo og Julie - Caroline Plaisted ***
Macbeth - Caroline Paisted ***
Julius Caesar - Timothy Knapman ***
Hamlet - Timothy Knapman ***
Adulthood Is a Myth - Sarah Andersen * / ***
Mr. Mercedes - Stephen King * / **

* Læst/hørt på engelsk
** Lydbog / Mofibo
*** Lånt på biblioteket