Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

04/01/2018

Årets bedste bøger - 2017


Et kig i mine absolutte favoritter, som jeg har læst i 2017 (og som altså ikke nødvendigvis udkom der) - i vilkårlig rækkefølge.


# Årets overraskelse:

Kemikeren af Stephenie Meyer (2016)
- efter en hulens masse vampyr og varulvs kærlighed havde jeg ikke forventet en vildt god voksen spændingsroman fra Twilight-forfatteren!


# Bedste stand alone fantasy:

Elantris af Brandon Sanderson (2005)
- eminent god fantasy med Sandersons flair for verdensbygning, magi og geniale skrivestil.


# Bedste graphic novel:

Nimona af Noelle Stevenson (2015)
- så fin en tegneserie med en historie, der går sine egne veje og en dejlig humor kombineret med forholdsvis simple men flotte tegninger.

Honourable mention:
Wonder Woman: The Hiketeia af af Greg Rucka, J.G. Jones, Wade Von Grawbadger og Dave Stewart (2003)
- den eneste WW tegneserie jeg har læst, der sagde mig noget - men den gjorde det til gengæld også rigtig godt. Særligt tegnestilen er vildt flot.


# Bedste biografi:

Love, Life, and Elephants: An African Love Story af Daphne Sheldrick (2011)
- åh. Babyelefanter og en kvinde (og hendes mand og hele familie og større netværk) der bruger sit liv på at redde dem. En bog, der gik direkte i hjertet på mig, og en sag, jeg vil støtte for altid.


# Bedste roman:

Den rejsende (Outlander #3) af Diana Gabaldon (1993 / 2017)
- min absolutte yndling i serien so far, jeg er helt skudt i Jamie og Claires eventyr og kærlighedshistorie.

Honourable mention:
De syv søstre (The Seven Sisters #1) af Lucinda Riley (2014 / 2016)
- en skøn start på en serie fra en forfatter, der sjældent skuffer og formår at skrive historiske og romantiske murstens-romaner, man flyver igennem.


# Bedste chick lit:

Bridget Jones' Baby af Helen Fielding (2016)
- fortsættelsen til Bridget Jones' serien, som jeg slet ikke vidste, jeg manglede i mit liv.

Honourable mention:
Den evige brudepige af Lindsey Kelk (2015 / 2017)
- Kelk var for mig et nyt bekendtskab, men hun har lynhurtigt fået en høj placering på min go-to liste af chick lit forfattere.


# Bedste afslutning på en serie:

Morning Star (Red Rising #3) af Pierce Brown (2016)
- en serie, der startede fænomenalt som et mystisk mix mellem Hunger Games og Ender's Game og endte i en seriøs omgang stjernekrig - den holdt stilen hele vejen igennem og sluttede med et tilfredsstillende brag.

OBS - this just in - jeg troede fuld og fast, serien sluttede her. Men Goodreads har med et nyhedsbrev lige rystet mig i min grundvold. En fjerde bog, der fortsætter historien 10 år senere udkommer i januar 2018! (og åbenbart er en 5. og 6. bog også planlagt).


# Bedste "hey, det er er ikke den sidste, der kommer en mere!":

Kongens lænker (Red Queen #3) af Victoria Aveyard (2017)
- sindssyg god fantasy der startede som næsten uskyldig YA, men nu her i tredje bind af serien er transcenderet til så meget mere. Der er politik og krig og de helt store følelser i oprøret, og det er mega godt skrevet.


# Bedste 2'er:

A Court of Mist and Fury (A Court of Thorns and Roses #2) af Sarah J. Maas (2016)
- Holy fuck, jeg kan ikke sige det nok gange, den her bog er AMAZING. Sindsygt godt skrevet, hot kærlighed, rigtig kærlighed og en solid portion action - og lusk.

Honourable mention:
Kongelig snigmorder (Farseer Trilogy #2) af Robin Hobb (1996 / 2017)
- en solid og velskrevet bog, der holder historien ved lige, udvikler karakterne og får læseren til at længes efter mere.


Bedste lydbog:

The Hate U Give af Angie Thomas (2017)
- T.H.U.G. er ikke bare en helt vidunderlig velskrevet, rørende og relevant ungdomsbog - den er som engelsksproget lydbog også helt eminent indlæst af Bahni Turpin, der bringer liv til Star og de andre med et utal af accenter og attituder. Hold da wow. I de par uger, det tog mig at høre bogen her, befandt jeg mig i ghettoen, hver gang jeg kørte bil - det var en øjneåbnende oplevelse.


Afslutningsvis kan jeg vist konkludere at jeg har læst rigtig meget godt i år og heriblandt en masse virkelig fed fantasy. Men hold da fast, hvor er det svært at udvælge "de bedste bøger". Jeg har læst 179 bøger i 2017 og, som I kan se i gårsdagens indlæg om 2017, så var der rigtig mange virkelig gode bøger. En 4-stjernet bog kan lige så nemt have en stor plads i mit hjerte som en 5-stjernet - at udvælge favoritter er benhårdt og så godt som umuligt - og de kan jo alligevel ikke sammenlignes i sidste ende! De forskellige genrer, de forskellige karakterer og deres historier, den følelse, hver bog vækker i læseren - det er så unikt en oplevelse at læse en bog, og man skal skære det hele over en meget bred kam, for at sige denne var bedst. Deraf også mine til tider lidt spøjse kategorier ;)


2 comments:

  1. Uha, jeg burde altså få læst Elantris... jeg har bare liiiige et par andre tykke Sanderson-bøger, der skal læses først! :D Kunne godt bruge flere timer i døgnet!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    ReplyDelete
    Replies
    1. Sanderson er jo bare fantastisk i stort set alt han skriver - men efter at have læst Elantris, ja ... den er virkelig én af de bedste :) Kender kun alt for godt til tidspres! So many books, so little time.

      Delete