Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

23/01/2018

Papmaché-reglen af Hella Joof

[ Bogen er hørt som lydbog hos Mofibo. ]

Det her er en bog om regleme. Ikke nogle, jeg har lavet, for det er ikke mig, der laver reglerne. Men de findes.
Jeg har skrevet dem ned og givet dem navne, så de er nemmere at huske. Det er ikke regler om, hvordan det ville være dejligt, at livet kunne være. Dem er der andre, der har formuleret meget bedre.
Det her er reglerne om, hvordan det er. Det er regler, som jeg selv har erfaret. De virker for mig. Du kan sagtens plukke i dem, eller du kan blæse dem en hatfuld. Men det ville være synd, for det er nogle ret fine regler, som slet ikke er så uretfærdige, som nogle af dem måske kan lyde, første gang man læser dem.
Anekdoterne tjener som bevisførelse for regleme. Der er også nogle sange. Og tegninger. Og opskrifter. Der er overlap mellem nogle af reglerne. Sådan må det være her i verden, som består af overlap. I virkeligheden findes der nok kun én regel, som omfatter alt, og hvis jeg havde været dygtig til matematik, havde jeg måske endda kunnet koge den ned til en formel. Men min hjerne er ikke af den beskaffenhed, så du får dem her i min version. Jeg håber, de vil bringe dig glæde, kærlighed og et smukt liv.
Og det er som sagt ikke mig, der laver reglerne.
Kærligst
Hella
Lynhurtig lydbog, der virkelig gjorde lykke. Jeg har klukket af grin undervejs (og rullet lidt med øjnene) - men mest af alt - jeg har taget et par af reglerne til mig. Jeg ved blandt andet nu, at der ER en parkeringsplads til mig. Tak med glimmer på, Hella!

(og ja ovenstående er meget mystisk - du forstår det, når du har læst bogen. For det burde du virkelig få gjort!)

Papmaché-reglen er en af de bøger, man bare bliver glad af. Den er kort og letlæst, og jeg tror de fleste voksne kvinder vil kunne nikke genkendende til rigtig meget i den. Det er en bog om, hvilken tilgang vi har til livet, og hvordan vi selv lige kan gøre det hele lidt bedre - eller i det mindste acceptere tingene på en lidt nemmere måde. Lydbogen, som oplæses af forfatteren selv, var en herlig oplevelse, jeg varmt kan anbefale, men baseret på de mange mange tilbagemeldinger fra lånere på biblioteket og den veninde, der endelig overbeviste mig om at læse bogen selv - så fungerer den også rigtig godt på tekst.


PAPMACHÉ-REGLEN
og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling
af Hella Joof
Indlæst af forfatteren
ISBN13: 9788702214659
Lydbog, 2t 56m / Udgivet i 2016

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2018

No comments:

Post a Comment