Velkommen

På bloggen her kan du finde anmeldelser af alt fra fantasy, science fiction, kærlighed, chicklit, YA og NA til historiske romaner, krimier, spændingsbøger, og hvad jeg ellers lige falder over, der ser spændende ud. Herudover er der bl.a. Book Hauls og Kommende Udgivelser, samt Månedlige Opsummeringer. Occasional posts/reviews in English.
~ Iben
Bibliotekar, bogblogger & boganmelder

01/02/2018

Januar 2018

Januar bød på nytårsforsæt med spinning en gang om ugen, influenza, en tur i skoven som trykker (og jeg fandt et kæmpe afkastet gevir fra en af deres præmie-kronvildt, som jeg fik lov at beholde) og hold i nakken. Måske over-all ikke jordens bedste start på året men det gode udligner det knapt så gode (og det der gevir er virkelig godt!).

Jeg har ikke fået læst så frygtelig meget i januar, men jeg har også siddet lidt fast i nogle tunge/tykke bøger. Jeg er blandt andet stadig i gang med The Core af Peter V Brett som er den femte og afsluttende bog i en fantastisk god serie - og bogen er super god, men på knap 800 sider trækker den tænder ud og jeg læser ikke så mange sider ad gangen (sjovt som man sluger nogle bøger, men har konstant brug for pauser i andre) + jeg har deadlines på lektørbøger, der kræver min opmærksomhed.

I januar blev jeg færdig med 8 bøger.
- blandt disse var der 4 lydbøger og 3 faglitterære bøger. 3 var på engelsk.


Længste bog: Det dunkle orakel - 448 sider
Længste lydbog: Origin - 18t 10m
Korteste bog: Gollum - 122 sider
Korteste lydbog: Ludermanifestet - 4t 26m

Bedste oplevelse:
Ludermanifestet var et tankevækkende frisk indspark, og Gollum var et nostalgisk retur-trip til mine LOTR fan dage.

Største skuffelse:
Origin og Manden, der søgte sin skygge kunne ikke leve op til tidligere storhedstider, og begge var til sidst lidt af en kamp at komme igennem. Herudover måtte jeg helt opgive Mari Jungstedts nyeste Det forjættede land efter 26% - den fangede mig bare slet ikke.

I bagvendt læserækkefølge:
Manden der søgte sin skygge - David Lagercrantz [anmeldereksemplar]
Det dunkle orakel - Rick Riordan ***
The Lord of the Rings: Gollum - How We Made Movie Magic - Andy Serkis * / ***
The Amazing Book is Not on Fire - Dan Howell & Phil Lester * / **
Slagtehuset - Paul Cleave [anmeldereksemplar] **
Ludermanifestet - Louise Kjølsen, Ekaterina Andersen, Nikita Klæstrup **
Origin - Dan Brown * / **
Dyndkongens datter - Karen Dionne [lektørbog]


* Læst/hørt på engelsk
** Lydbog / Mofibo
*** Lånt på biblioteket

No comments:

Post a Comment