Book Haul #43 - November

 Novembers book haul er en noget mere beskeden affære for en gangs skyld - min manglende deltagelse på BogForum har sat sine spor. Men 7 gode bøger er nu heller ikke noget at kimse ad :)

Turbine kickstartede måneden med at sende mig Den lille bog om lykke af Meik Wiking, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på.

Dernæst fik jeg fra Gyldendal denne ungdomsroman om et alt for virkeligt grufuldt scenarie - og ud fra anmeldelserne, jeg har læst, er den virkelig lovende - Hun bad selv om det af Louise O'Neill.

Selvom jeg var i Kenya, kunne 10 vilde zebraer ikke holde mig fra Plusbog's Black Friday udsalg, og selvom jeg naturligvis ikke kan vise jer de julegaver, jeg købte, så kan jeg da vise denne kalender, jeg slet ikke kunne modstå (selvom jeg udelukkende bruger digitale kalendere - flot Iben!) Frihed: Dagkalender 2018 af Paulo Coelho.

Jentas er de rareste mennesker på jorden og har gjort sit for at jeg aldrig går ned på gode krimier. Her er Advokaten af Steve Cavanagh, Tess Gerritsens Skindød (!!!) og toeren Bro bro brille af Matthew Arlidge.

Endnu et skønt billigt køb fra Plusbog - 40 uger efter af Cana Buttenschøn. Og nej, der er ikke noget, jeg har glemt at fortælle jer - men det er til gengæld min dygtige kollega Pernille, der har illustreret bogen :)

Kommentarer