Kommende bøger - Marts 2018



Hårdt prøvet (Jack Reacher #20) - Lee Child
Mother’s Rest - et lillebitte sted, gemt i flere tusinde kvadratkilometer af hvedemarker, med ét jernbanestop, og tvære og årvågne indbyggere, og en bekymret kvinde der hedder Michelle Chang, som forveksler Reacher med en anden: hendes forsvundne partner i en privat efterforskning. En efterforskning som hun mener må have udviklet sig fatalt Reacher har intet bestemt sted at tage hen og alverdens tid til at nå frem, og der er et eller andet ved Chang… Så han slutter sig til hende og begynder at spørge rundt omkring. Han tænker først: Hvor slemt kan det her være? Men inden længe bliver han kastet ud i et desperat kapløb gennem L.A., Chicago, Phoenix og San Fransisco, og gennem de skjulte hjørner af internettet. Han kommer op imod bøller og lejemordere, med hvert et skridt han tager – lige tilbage til hvor han startede, i Mother’s Rest, hvor han må konfrontere det værste mareridt, han kunne forestille sig. Det ville have været nemmere at gå sin vej. Men, som altid, så har Reacher en regel: hvis du vil have mig til at stoppe, er du nødt til at tvinge mig.

Udkommer hos Jentas den 1/3.


Dukkehuset (Helen Grace #3) - Matthew Arlidge
En ung kvinde vågner op i en kold, mørk kælder, uden nogen anelse om hvordan hun kom derned, eller hvem hendes kidnapper er. Således begynder hendes værste mareridt. I nærheden bliver liget af en anden ung kvinde opdaget, hvor hun er blevet begravet på en afsidesliggende strand. Men den døde pige blev aldrig meldt savnet – hendes fremmedgjorte familie havde modtaget regelmæssige beskeder fra hende igennem årene. Nogen har holdt hende i live hinsides graven. For Kommissær Helen Grace er det et skræmmende bevis på, at hun leder efter et monster som ikke kun er forskruet, men som også er intelligent og opfindsom – et rovdyr, som har slået ihjel før.  Og mens Helen kæmper med at forstå morderens motiv, begynder hun at indse, at hun er i et desperat kapløb mod tiden.

Udkommer hos Jentas den 10/3.


Den halve verden (Det splintrede hav #2) - Joe Abercrombie
Andet bind i fantasyserien Det Splintrede Hav. Sommetider bliver en pige rørt af Moder Krig.De fleste piger bliver tvunget væk fra træningspladsen med trusler og tæv. Men ikke Torn. Gettlands rådgiver, Fader Yarvi, tager hende med på en lang og farefuld færd til Den Første By for at finde forbundsfæller mod Storkongen. Undervejs lærer Torn at kæmpe uden ære, uden samvittighed og uden medlidenhed. Med på skibet er den unge kriger Brand, som hader at slå ihjel, og som på alle måder er Torns modsætning. Han er en fiasko i alles øjne, ikke mindst sine egne, og rejsen er hans sidste mulighed for at bevise sit værd.Men hvilke planer har skæbnen – for slet ikke at tale om den udspekulerede Fader Yarvi – med dem?

Udkommer hos Gyldendal den 15/3.


Mysteriet på Asthall Manor - Jessica Fellowes
Året er 1920 og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, en by, der er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrigs rædsler. Louisas redning bliver en ansættelse hos familien Mitford på Asthall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitfordsøstre får hun adgang til en helt ny og fortryllende verden. Men da sygeplejersken Florence Nightingale Shore, der er guddatter til sin berømte navnesøster, myrdes på toget til Hastings, husker Louisa, at hun har set noget i det tog, der måske kunne være af betydning. Sagen vækker opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.

Udkommer den 16/3 hos Politikens Forlag


Perlesøsteren (De syv søstre #4) - Lucinda Riley
CeCe har aldrig rigtig følt, at hun passede ind nogen steder, og efter faren, Pa Salts, død kan hun næsten ikke klare mere. I desperation beslutter hun sig for at forlade England og udforske sin fortid. Det eneste, hun har at gå efter, er et sort-hvid-foto og navnet på en kvindelig pioner, der boede i Australien for over hundrede år siden. På vej mod Sydney gør CeCe holdt i Thailand, og her møder hun den mystiske Ace, der er lige så ensom, som hun er, og som viser sig at gemme på en hemmelighed … Hundrede år tidligere får Kitty McBride, datter af en præst i Edinburgh, mulighed for at ledsage den velhavende mrs. McCrombie på en rejse til Australien. Her bliver den unge piges skæbne hvirvlet sammen med familien Mercer, deres perle-eventyr og ikke mindst de to helt identiske, men af sind fuldstændig forskellige tvillingebrødre, Drummond og Andrew.

Udkommer den 22/3 hos Cicero



Og så, til ære for Krimimessen her den 17-18. marts, et lille kig på nogle spændende krimier, der udkommer lige op til:

27/2 Glasvinge - Katrine Engberg
27/2 Katharina-koden - Jørn Lier Horst

9/3 De døde og de ufødte - Jakob Melander
9/3 I en mørk, mørk skov - Ruth Ware

10/3 Klarsyn - Belinda Bauer
10/3 Dødens galleri - Chris Carter

15/3 Macbeth - Jo Nesbø

Kommentarer