Billedbøger - Boris

[ Bøgerne er lånt på biblioteket. ]

Her er lige endnu en billedbogsanbefaling, primært fordi jeg er helt skudt i illustrationerne. Jeg synes, de er så flotte! Det drejer sig om Bjørnen Boris serien (på engelsk, Bruce) af Ryan T Higgins, der handler om en vranten bjørn, der en dag får lyst til en ret med gåseæg - men de når at klække inden han kan spise dem og vupti - Bjørnen Boris er blevet mor!

Da Boris fik gæslinger er absolut min yndling af de to, da toeren Hotel Boris bare ikke hænger helt ordentlig sammen historiemæssigt for mig - men stadig er 100% skøn på grund af de flotte tegninger. Så hvis de yngste er glade for dyr og søde historier (eller du selv er det) så er her et par søde billedbøger at underholde sig med.

En tredje bog er udgivet på originalsproget om den fine bjørn, Bruce's Big Move, som også er lige på trapperne på dansk, og en fjerde på engelsk er på vej til september, Santa Bruce.


DA BORIS FIK GÆSLINGER
Bjørnen Boris #1
af Ryan T Higgins
ISBN13: 9788711696095
48 sider / Udgivet i 2017
Original titel: Mother Bruce [2015]

HOTEL BORIS
Bjørnen Boris #2
af Ryan T Higgins
ISBN13: 9788711696118
48 sider / Udgivet i 2017
Original titel: Hotel Bruce [2016]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2018

Kommentarer