Kommende bøger - Juni 2018



Det brændende kors (Outlander #5) - Diana Gabaldon
Året er 1771, og der er en krig på vej. Det fortæller Jamie Frasers kone ham. Hvor lidt hun end ønsker det, så er han nødt til at tro på det, for hun har evnen for at komme med frygtelige forudsigelser – den sikre vished, som en tidsrejsende besidder. Claires unikke udsyn til fremtiden har ofte bragt Jamie i fare, men også ført til hans befrielse; hendes viden om den nært forestående amerikanske revolution er en blafrende fakkel, som kan lyse vej for ham gennem de farefyldte år, der venter – eller antænde en storbrand, der vil lægge deres liv i aske.

Udkommer hos Gyldendal den 1/6.


Autoritet (Southern Reach #2) af Jeff VanderMeer
John Rodriguez er den nyansatte leder af det nedslidte forskningscenter, Southern Reach, der har til opgave at bevogte det mystiske vildnis kaldet Område X. John modtager ordrer fra sin ukendte chef, Stemmen, der lige fra første dag på jobbet sætter John til at håndtere eftervirkningerne af den fejlslåede tolvte ekspedition til Område X. Efter at have gennemgået en række forhør, en samling af skjulte noter og timevis af dybt foruroligende videooptagelser, begynder John at gennemskue nogle af Område Xs mange hemmeligheder. Hver opdagelse han gør sig, tvinger ham dog til at se skræmmende sandheder i øjnene om sig selv og om den virksomhed, han har svoret sit troskab til.

Udkommer hos Rosinante den 1/6.


Snigmorderens kald (Farseer trilogien #3) af Robin Hobb
Den unge Fitz har kun med nød og næppe overlevet de hårde prøvelser, der er fulgt med hans oplæring til snigmorder, og de få venner, han har, tror nu alle, at han er død.Da Fitz således ikke har noget at miste, drager han af sted til Vadkøbing, hvor De Seks Hertugdømmers nye hersker har trukket sig tilbage efter at have overladt rigets kyst til Rødskibspiraterne.Fitz har et kald: Han må og skal dræbe den mand, der har lagt hele hans verden i ruiner.

Udkommer hos Cicero den 14/6.

Kommentarer