Kastanjemanden af Søren Sveistrup

[ Bogen er hørt som lydbog hos Mofibo,
og efterfølgende lånt på biblioteket. ]
Historien starter da liget af en kvindes findes på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af og fjernet. En kastanjemand hænger og dingler ovenover hende. I hendes hus kort derfra sidder hendes søn og spørger hvor sin mor er.

Naia Thulin sættes på sagen, og som makker får hun Mark Hess, der netop er blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag. Snart opdager de, at kastanjemanden bærer på et mystisk spor fra en pige, der formodes dræbt: socialminister Rosa Hartungs datter, der forsvandt et år tidligere. En mand har tilstået drabet på pigen, og sagen er for længst opklaret - og beskeden ovenfra er at holde sig væk fra ministeren og den lukkede sag!

Så findes endnu en kvinde myrdet. Endnu en kastanjemand, endnu et spor fra pigen. Thulin og Hess fornemmer en sammenhæng mellem sagen om ministerens datter, de myrdede kvinder og den morder, der spreder angst over hele landet. Men hvilken?

I skrivende stund, muligvis årets bedste krimi. Shit den er god. Den er gennemtænkt og skarp. Brutal og direkte. Efterforskerne er vigtige, men alt deres personlige ævl og baggrundshistorier eksisterer kun i periferien - alt fokus ligger på opklaringsarbejdet, og det fungerer virkelig godt. Jeg prøvede længe at gennemskue hvem, hvorfor og hvordan, men kom til kort hver gang.

Absolut anbefalesesværdig krimi til enhver med den mindste interesse for genren.


KASTANJEMANDEN
af Søren Sveistrup
ISBN13:9788740048469
Lydbog, 13t 58m / Udgivet den 6. juni 2018

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2018

Kommentarer