November 2018

November har først og fremmest været en måned domineret af et tandlægebesøg og et farvel til to visdomstænder i højre side af min mund. Tanden i overmunden kunne trækkes ud nemt, tanden i undermunden krævede en del arbejde og en hel masse bedøvelse og til sidst også lattergas før den slap taget. Efterfølgende har jeg brugt et par uger på at komme mig - tandkød tager tid, der gik naturligvis betændelse i skidtet, jeg kom på penicillin, jeg var en dygtig pige og skyllede mund i klorhexidin, min mund sagde fuck dig til det, og kemien i min mundhule blev ødelagt. Og så fik jeg trøske. Hvilket er et obskurt ord, nogen har opfundet for at undgå at skulle sige at de har svamp. På tungen. Det er så klamt. Men den gel jeg skal indtage 4 gange dagligt, er muligvis endnu klammere. Men fuck it, det går alt sammen over igen, og nu er det december!

Jeg har varmet en del op til december, ved at gå amok i julelydbøger på Mofibo, jeg startede ud med noget pladderromantik om cowboys, som lige pludselig var ret hardcore erotik, så jeg var ved at køre i grøften, så gik jeg videre til en hyggelig historie om livet der spiller et ægtepar et puds, så var Jack Reacher atter på det forkerte sted på det tidspunkt, og slutteligt blev det til en masse gakkede noveller fra Terry Pratchett. Jeg ved ikke hvor meget julestemning jeg er kommet i endnu, men jeg fortsætter!

I november blev jeg færdig med 23 bøger.
- blandt disse var der 9 lydbøger og 10 børnebøger. 5 var på engelsk.


Længste bog: Christmas at Rosie Hopkins' Sweet Shop - 432 sider
Længste lydbog: Den brændende labyrint - 12t 6m
Korteste bog: Alf og hajen - 23 sider
Korteste lydbog: The Christmas Scorpion - 0t 34m

Bedste oplevelse:
Der var rigtig mange gode historier i  mange forskellige kategorier, og for nu ikke bare at nævne -alt-, så vil jeg da fremhæve Backmans Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere. Den kan anbefales.

Største skuffelse:
Der var ingen deciderede skuffelser i denne omgang, jeg tog chancen med et par billedbøger, og de var ikke alle lige gode.

I bagvendt læserækkefølge:
Father Christmas' Fake Beard - Terry Pratchett * / **
The Christmas Scorpion - Lee Child * / **
Skipping Christmas - John Grisham * / **
All I Want for Christmas Is a Cowboy - Emma Cane,  Jennifer Ryan & Katie Lane * / **
Bezunk og egernet - Tina Sakura Bestle ***
Katten som åd julen - Lil Chase ***
Den brændende labyrint - Rick Riordan [anmeldereksemplar] **
Tampen brænder - Matthew Arlidge [anmeldereksemplar] **
Christmas at Rosie Hopkins' Sweet Shop - Jenny Colgan *
Bogbjørnen Otto - Katie Cleminson ***
Væddermændenes nat - Tobias Stenbæk Bro [anmeldereksemplar] **
Charlie og chokoladefabrikken  - Roald Dahl ***
Solo - Jesper Stein [anmeldereksemplar]
Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere - Fredrik Backman **
Mirakelbarnet - Lotte & Søren Hammer **
Der bliver løbet meget på Leos strand - Jan Birck ***
Cikade - Shaun Tan ***
Da fuglene glemte at flyve - Christina Vanessa Lauridsen ***
En fisk til Luna - Lisa Aisato ***
Bosse på biblioteket - Bonny Becker ***
Alf og hajen - Kim Dalsgaard ***
Jeg er faret vild - Gayle Forman
Slagteren - Gabriella Ullberg Westin [lektørbog]

* Læst/hørt på engelsk
** Lydbog
*** Lånt på biblioteket



Kommentarer