Hopeless af Colleen Hoover

[ Bogen er læst som ebog hos Mofibo,
de fysiske bøger er lånt på biblioteket. ]

Sometimes discovering the truth can leave you more hopeless than believing the lies…

Hopeless er lidt af et clusterfuck, og jeg har udskudt og udskudt mit forsøg på at anmelde dem, but here goes!

Mød 17-årige Sky. Hun har aldrig gået i skole før (hendes mor underviste hende hjemmefra), men nu er det at diverse årsager tid til at hun kastes ind i den rigtige verden af ondskabsfulde og mobbende teenagere. Hun støder ret hurtigt ind i mystiske og muligvis farlige Dean Holder. Og hun falder naturligvis pladask for ham lige med det vuns - og hun plejer ellers -aldrig- at føle noget som helst.

De er sammen, de er ikke sammen, de ved ikke rigtig selv hvad de har gang i, men til sidst opdager Sky, at Holder har op til flere hemmeligheder, og disse kommer til at have enorme konsekvenser for Skys liv.

Jeg kan rigtig godt lide Hoovers skrivestil, det var en meget fængende bog og et interessant plot.

Jeg var knap så begejstret for først og fremmest Sky og Deans alder: jeg syntes bogen skulle have været en New Adult i stedet for en Young Adult, det bliver lidt for meget hot and heavy. Herudover kæmper jeg lidt med de enormt tunge og voldsomme emner, bogen bringer på bane. Det er super fedt/flot? at skrive en bog, der tackler sådanne nogen og særligt til et "yngre" publikum, men jeg er i tvivl om hvorvidt den tager for let på dem. Om den skildrer dem forkert og ikke til fulde viser deres alvor og konsekvenser.

Ultimativt synes jeg det er en rigtig god bog, men jeg vil rigtig gerne høre hvad andre tænker om den. OBS til alle, der ikke har læst den, der kan være spoilers i kommentarerne!

Jeg har ikke planer om at læse bog 2 i serien, Losing Hope, da den eftersigende bare er hele plottet fra Hopeless set fra Deans synsvinkel og kun bringer minimalt nyt på bordet. Jeg har dog fundet Finding Cinderella (Hopeless #2.5) på Mofibo, og den vil jeg tjekke ud på et tidspunkt.


HOPELESS
Hopeless #1
af Colleen Hoover
ISBN13: 9781301949823
410 sider / Udgivet i 2012

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2019

Kommentarer