Pigen de sendte tilbage af Donatella Di Pietrantonio

[ Bogen er hørt som lydbog hos Mofibo,
og efterfølgende lånt på biblioteket. ]

Pigen de sendte tilbage er en italiensk kort roman, der foregår i slutningen af 70'erne.

Den unge hovedperson bliver som 13-årig afleveret tilbage til sine biologiske forældre uden fornuftig forklaring fra de to mennesker der har opfostret hende siden hun var spæd om hvorfor.

Tynget af sorg og bekymring over om hvad hun dog har gjort galt, må hun forsøge at vænne sig til sit nye liv. Væk er middelklassens overskud og luksus, nu må hun dele værelse med adskillige brødre, der ser på hende med mistro, vrede og *ugh* begær, samt seng med en sengevædende lillesøster. Maden er knap, pengene er færre, og kærligheden er stort set ikke-eksisterende.

Det er en hård og realistisk historie om familie, venskab, opvækst og identitetsfølelse. Det var en bog, der undervejs gav mig dårlig smag i munden et par gange, men samtidig kunne jeg slet ikke lægge den fra mig. Dens største fejl er nok det, at den slutter. Jeg er slet ikke færdig med at høre om L'Arminuta.

Lydbogen kan i øvrigt varmt anbefales. Oplæseren behersker det italienske sprog og udtalelsen af de mange italienske ord og madretter giver godt til stemningen.


PIGEN DE SENDTE TILBAGE
af Donatella Di Pietrantonio
ISBN13: 9788740055368
Lydbog, 4 timer 47 minutter / Udgivet den 6. marts 2019
Original titel: L'Arminuta [2017]

Review by Iben Jakobsen, Borough of Books, 2019

Kommentarer